Annonce
Udland

Den konservative Kais Saied vandt stor sejr i Tunesien

Fethi Belaid/Ritzau Scanpix
Tunesiens nye præsident fik opbakning fra 2,7 millioner vælgere, mens hans rival havde en million bag sig.

I Tunesien har den konservative Kais Saied vundet landets præsidentvalg med en jordskredssejr, viser det officielle valgresultat mandag.

Saeid, der blev kaldt en politisk outsider, fik 72,71 procent af stemmerne, oplyser valgkommissionen i det nordafrikanske land.

Saied fik opbakning fra omkring 2,7 millioner vælgere, mens hans rival, forretningsmanden Nabil Karoul, havde en million vælgere bag sig ved søndagens anden valgrunde.

Omkring 90 procent af de 18 til 25-årige stemte på Saied, siger valginstituttet Sigma. Blandt vælgere på over 60 år fik han lidt under halvdelen af stemmerne.

Kais Saied er professor i forfatningsret. Han var oppe imod mediemogulen Nabil Karoui, som er sigtet for økonomisk kriminalitet, og som har ført en stor del af sin valgkamp fra fængslet. Han siger selv, at anklagerne mod ham er politisk motiverede.

Begge kandidater er nye på den politiske scene i Tunesien. Ved første runde af præsidentvalget vragede vælgerne de politikere, der betragtes som en del af den gamle garde.

Iagttagere mener, at det skyldes tunesernes vrede over den økonomiske stilstand, arbejdsløshed og en dårligt fungerende offentlig sektor.

Kais Saied har fået tilnavnet "Robocop" på grund af sin baggrund som professor i forfatningsret og sin stive fremtræden. Mediemogulen Karoui bliver til gengæld kaldt "Tunesiens Berlusconi".

Saied har i løbet af valgkampen forsvaret dødsstraf og kriminalisering af homoseksualitet samt en lov, der straffer ugifte par, som for eksempel holder i hånd eller kysser offentligt.

Søndagens valg var det andet frie præsidentvalg i Tunesien siden de store omvæltninger i 2010 og 2011. Det var her, at tuneserne gik på gaden og efter store demonstrationer fik afsat præsident Zine el-Abedine Ben Ali.

Valget skulle efter planen først have været holdt senere på året. Men det blev fremrykket efter præsident Beji Caid Essebsis død i juli.

/ritzau/dpa

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Odense

Julestjerner til alle

Leder For abonnenter

Byfester og markeder slipper for dyrt papirnusseri: En prisværdig skrotning

Man kan undre sig over, at et ministerium udsteder nye regler, hvor de negative virkninger er langt større end den mulige gevinst. Og at man fra politisk hold ikke kvæler den slags administrativt makværk, inden det forlader ministerkontoret. Men ud fra mottoet "bedre sent end aldrig" kan man også rose en minister, der ikke er bange for at smide en forfejlet regel i papirkurven. Ekstra prisværdigt er det, hvis skrotningen bremser overflødigt bureaukrati, som samfundet har rigeligt af. Lad os vælge den positive tilgang: Skulderklap til boligminister Kaare Dybvad Bek, som dropper en tåbelig ændring i et bygningsreglement. Ændringen ville gøre arbejdet surt for masser af frivillige, som bruger deres fritid på at gøre livet sjovere for tusinder af danskere. Hvis en række fynske folketingsmedlemmer nåede at presse ministeren, sådan som de ifølge Kertemindes borgmester Kasper Olesen lovede at gøre, må de gerne tage en del af æren. Den nu droppede ændring drejer sig om de byfester og markeder, som holdes overalt i landet. Nogle er velkendte og traditionsrige, andre dukker op og lukker igen. Fælles for dem alle er, at de er populære og at de primært arrangeres og drives af frivillig arbejdskraft. Ofte får arrangørerne hjælp af lokale idrætsforeninger, som honoreres med et beløb til den altid trængende klubkasse. Bortset fra fuldemandstvister og lidt trafikkaos har der aldrig været problemer med disse folkelige arrangementer. Så hvad der fik Transport- og Boligministeriet til at lancere stramninger, der skulle træde i kraft 1. januar, er svært at fatte. Men i hvert fald: Det var nu ikke længere nok, at kommunen enten gratis eller mod et beskedent gebyr lavede en pladsfordelingsplan. Nu skulle en plantegning laves af en ekstern certificeret brandrådgiver til mellem 1200 og 1500 kroner i timen. For et lille marked ville den samlede pris blive over 10.000 kroner. Dertil kom mere papirbøvl. Ifølge formand for Sammenslutningen By- og Markedsfester, Otto Skak, ville denne ekstraudgift og dette ekstraarbejde få mange foreninger til at lukke ned - til ærgrelse for mange og til gavn for ingen. Nu kan - med Dybvad Beks ord - frivillige bruge kræfterne på at være frivillige. En selvfølge, kan man tilføje.

Annonce