Annonce
Kerteminde

Den kommunale hjemmepleje er ikke altid nok: Inga tilbyder de ældre et bad for 125 kr.

Inga Lund synes, at der kan være en tendens til, at det kommunale plejepersonale glemmer at se mennesket - men mere er fokuseret på den opgave, der skal løses. Foto: Mette Louise Fasdal
Pensioneret sygeplejerske fra Kerteminde har startet en virksomhed, hvor hun tilbyder kropspleje, fodpleje og praktisk hjælp til borgere i eget hjem.

Kerteminde: - Vi kan sy en knap i. Vi kan pynte til jul og dække et kaffebord eller stryge en kjole til festbrug. Det vil være vores kunder, der bestemmer, hvad vi "kan" indenfor kropspleje og praktiske gøremål, siger Inga Lund fra Kerteminde, der er indehaver af firmaet "Lund - Kropspleje & Praktisk hjælp," som hun stiftede i september i fjor.

I foråret sidste år stoppede hun som anæstesisygeplejerske på Odense Universitetshospital.

Hun var fyldt 67 år og var fast besluttet på, at det var det bedste at stoppe sit arbejdsliv, selv om det ikke var let.

Da hun havde sagt farvel til sin arbejdsplads, og der var gået nogle måneder, begyndte hun også at savne sit fag.

Annonce

Tidligere kommunal leder

Hun kan skrive afdelingsleder i sundhedsafdelingen i Højer Kommune på sit CV. Det var hun fra 1995 til 2010 - og var fra 2010 til 2012 projektleder for et rehabiliteringsteam i Tønder Kommune. Her blev det klart for hende, hvad det betyder, når mennesker inddrages reelt i at sætte egne mål for at genvinde færdigheder i dagligdags gøremål

Efter nogle måneder på pension besluttede hun sig derfor sidste sommer for, at hun vil oprette et firma, som kunne tilbyde ydelser til borgere i eget hjem - ydelser, som kunne være med til at øge livskvaliteten hos mennesker, der har brug for personlig og praktisk hjælp for at klare hverdagens gøremål.

Ydelserne skulle udelukkende være et supplement til de kommunale ydelser eller en hjælp til de mennesker, som oplever, at hverdagens gøremål kan være udfordrende, og derfor gerne vil forkæle sig selv.

- Jeg synes, at der er en meget stram visitation til de kommunale ydelser i dag, som ikke svarer til de behov, borgerne har, siger Inga Lund og siger, at for 30 år siden kunne det eksempelvis accepteres, at det kun var muligt at få et ugentlig bad.

- I dag, hvor alle har et badeværelse, er det jo noget helt andet, fastslår hun.

Derfor tilbyder hendes firma, som har Maria Kramer Andersen, der er uddannet social - og sundhedsassistent, ansat, blandt andet hjælp til bad.

- Vi er ikke dyre, for det skal være til at betale, fastslår Inga Lund og fortæller, at et bad koster 125 kroner.

Købte fodplejers kundekartotek

Maria Kramer Andersen har gennemført en lægeeksamineret fodpleje - og massøruddannelse, og da Inga Lund etablerede firmaet sidste efteråret, var det med udgangspunkt i et kundekartotek, hun havde købt fra en fodplejer i Odense, der stoppede med at køre ud.

På den måde havde virksomheden de første 60 kunder, da hun startede den.

"Lund - Kropspleje & Praktisk hjælp" primære kunder er stadig i Odense. Inga Lund håber meget, at der vil være borgere i Kerteminde Kommune, som vil benytte sig af hendes firmas hjælp.

- Vi har meget vide rammer for, hvad vi kan hjælpe med, pointerer hun og henviser til, at borgere, der får besøg af hjemmeplejen i kommunen, ofte mødes af et "det kan vi ikke hjælpe med."

Hun synes ofte, at borgerne bliver mødt af et personale, som ikke formår at afvige fra, hvad der står på den liste, de har med sig over, hvad der skal gøres hos den enkelte.

- Jeg synes ofte, at jeg hører den der med: "De gør jo deres bedste. De har jo travlt, men de er nu søde." Det er bare ikke godt nok. Det er vigtigt at vise faglighed. Det bør stå først, siger Inga Lund.

- For hvis man kan se, at der er behov for noget andet end det, der står på ens liste, burde det være muligt at hjælpe med det.

Hun opfordrer kommunen til at henvise til hendes firma, hvis man oplever, at der er borgere, der har nogle udfordringer, som kommunens ansatte ikke har mulighed for at hjælpe med.

Inga Lunds firma tilbyder ikke sygepleje, og der vil også være opgaver, som det ikke kan påtage sig, understreger hun.

Pleje og omsorg til demente mennesker og borgere med komplekse behov på grund af omfattende handicap er heller ikke firmaets målgruppe.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
112

Emil fortæller om indsekter på Kulturøen

Leder For abonnenter

Trods corona tæt på danskerne: Der er ingen grund til at gå i panik

Endnu er ingen danskere diagnosticeret med coronavirus, men lægernes vurdering er, at det kun er et spørgsmål om tid. Det er derfor sandsynligt, at OUH som et af de seks danske modtagehospitaler snart tager imod en eller flere patienter, der er smittet med coronavirus. Det vil være en nyhed, som både fynske og landsdækkende medier vil bringe, og nyheden vil uden tvivl øge nervøsiteten og bekymringen hos mange danskere. Men er der reel grund til at være bekymret, hvis forudsigelserne om smittede danskere holder stik? Ikke ifølge læger med speciale i infektionssydomme - hvis man vel at mærke følger lægernes råd om hygiejne og omgang med andre mennesker. Og disse lægelige anvisninger kan man finde snart sagt alle steder, både på nettet og i de trykte medier. Et ekstra middel til at dæmpe nervøsiteten kan være at få nogle proportioner om sygdommen på plads. Fra Hubei-provinsen i Kina har coronavirus bredt sig til Iran og en række europæiske lande. Værst ramt i Europa er det nordlige Italien med over 300 smittede og 11 dødsfald. Det er slemt og trist, og sundhedsmyndighederne skal ønskes held og lykke med at inddæmme sygdommen. Men over for det og overført til hjemlige forhold står imidlertid, at der i vinteren 2017-2018 døde 1644 danskere af influenza. Med andre ord har især ældre, svækkede mennesker mangefold større grund til at frygte en vinterinfluenza end coronaen. De kinesiske tal for smittede og døde af sygdommen kan forekomme voldsomme, men dels er Kina som bekendt et stort land med et enormt indbyggertal, dels er det et faktum, at den generelle hygiejne i Kina ikke er på europæisk niveau. Desuden kan man have tillid til, at det danske sundhedsvæsen er gearet til at håndtere situationen, ligesom man kan stole på informationerne. Coronavirus skal bekæmpes på tværs af landegrænser, og de begrænsninger, som er en del af bekæmpelsen, må folk tage i stiv arm. Der er grund til fornuftig adfærd efter fagkundskabens vejledninger. Men der er ingen grund til panik.

Fyn

Trods corona: 650 efterskoleelever fra Oure på vej ud i verden

Odense For abonnenter

Tidligere overlæge fra OUH efter dødsfald på Havebæk: Forbryderisk ikke at reagere

Annonce