Annonce
Kultur

Den gule hyæne og lammet

Den gule hyæne i yderste venstre hjørne var starten på Sys Hindsbo knap 10 meter lange maleri. Her ses kunstneren i sit atelier. Bemærk også lammet, der nærmer sig hyænen - et eksempel på den dialektik, der altid er i det hindsboske univers.

Sys Hindsbos klassiske streg har altid handlet om modsætninger i sort og hvidt. Kompromisløst og konsekvent

Den er på nethinden, straks man åbner den høje røde låge ind til billedkunstner Sys Hindsbos have med hus og atelier.

Gennem de store vinduer ses den i nederste venstre hjørne: En skrigende gul hyæne på lur. Med et lam i umiddelbar nærhed.

Resten af det næsten 10 meter lange maleri er i sort/hvidt - og som alt, hvad Sys Hindsbo har lavet gennem de sidste 30 år: Meget karakteristisk Sys Hindsbo-agtigt:

Store anatomisk korrekte menneskekroppe. Forunderlige maskiner. Dyr. Fugle. Uden tilsyneladende indbyrdes sammenhæng, men ofte modsætningspar. Det onde mod det gode. Magt mod afmagt. Hyænen mod lammet.

- Jeg maler det til de store udstillingsale på Brandts. Måske skal det hænge på endevæggen på min udstilling. Det ved jeg ikke rigtigt endnu, men det i hvert fald en ren luksus at få lov til at lave så stort et maleri, siger Sys Hindsbo. Godt klædt på som altid. Selv en stor brændeovn kan ikke fyre det højloftede rum op.

Heller ikke selv om solen skinner varmende over de midtfynske herregårdsmarker, som ligger lige på den anden side af hegnet.

Annonce
For at kunne nå op til de øverste luftlag i sit malerunivers, har Sys Hindsbo måtte investere i et stillads. Foroven til højre ses en himmelperson på vej ned for at angribe den barmhjertige samaritan med den syge over skulderen. Intet godt uden ondt, synes kunstneren at sige. Maleriet hænger på ferniseringsdagen 16. februar på en endevæg på Brandts. Her ses det i atelieret ved Fjellebro på Midtfyn.

Legetøjshyænen

Vel indenfor i atelieret smyger den godt polstrede hunkat James sig kælent over tegnebordet og et enkelt nymalet løbehjul for voksne.

På det store midterbord dynger alt sig op. Bøger, papir, gamle tryk, pensler, malerbøtter, vinkelsliber - og 3. korrektur af det store katalog til udstillingen "Sys Hindsbo-retrospektivt", der åbner i Kunsthallen på Brandts 17. februar.

Men der mangler noget på bordet.

- Hvor er den gule hyæne. Jeg fik den af et barn for mange år siden. Det er en lille legetøjsfigur, og det er den, der startede mit maleri her, siger Sys Hindsbo, mens hun leder forgæves.

Legetøjshyænen har forputtet sig blandt dyngerne på bordet, men det gør ikke noget.

Den er blevet foreviget til venstre i det store billede på væggen.

Som en farlig gul figur i al det sorte og hvide, hvor menneskekroppe støder op til deres modsætning. Eller til en maskine.

sys hindsbo

Et billede er en gåde

- Jeg starter med noget, der kræver en forklaring. Og langsomt opstår der en gåde, som jeg forsøger at løse. De forskellige tableauer i billedet kommer frem med krav, som jeg så i al u-udspekulerethed forsøge at afdække eller opfylde, siger Sys Hindsbo og tilføjer, som sandt er:

- Jeg maler jo ikke "Slaget på Rheden", selv om jeg maler klassiske figurer.

- Mine billeder har ingen handling. Men personerne på dem afføder hinanden, siger Sys Hindsbo, mens hun - lidt modvilligt - forsøger at forklare, hvordan hendes motiver bliver til.

Og hvorfor hun altid har malet, som hun gør nu. Selv om der er gået godt 30 år, fra hun fandt sin form.

sys hindsbo

Den smukke dreng

- Jeg maler og maler over. F.eks. var der i højre hjørne den nok smukkeste unge dreng, jeg i mit liv har malet. Men han gjorde, at helheden i billedet forsvandt. Jeg lavede en masse krumspring, men det nyttede ikke noget. Derfor blev han malet over. Men det var med sorg, siger Sys Hindsbo, der altid er spændt på, hvad et nyt maleri vil sige hende.

Det store billede med hyænen og lammet har hun nu været i dialog med i et halvt år.

- Mine billeder er også en slags rebus. Der er ikke nogen egentlig handling. Det er mere noget med at give personerne en slags legalitet i forhold til hinanden. Og så gør det jo heller ikke noget, hvis man som beskuer tænker: Det er da meget godt malet, siger kunstneren, der oprindelig er uddannet billedhugger.

Udstillingen på Brandts vil med omkring 80 værker på papir, lærred og marmor (og nogle få små skulpturer for sjov - "Jeg er jo egentlig billedhugger") vise en dansk kunstner, der over 30 år er forblevet kompromisløst trofast over for sin egen streg og sin egen motivverden.

- Nogen har sagt at "Hvis man gifter sig med tidsånden, bliver man tidligt enke".

- Den sentens holder jeg meget af, siger Sys Hindsbo, der hermed på elegant vis ikke behøver hverken at rise eller rose den unge samtidskunst.

Derfor er det også helt i tråd med tidsånden her i det midtfynske vidtstrakte landskab, at der hverken er computer eller e-mail på færde.

Kunsthallen på Brandts i Odense viser fra lørdag 17. februar til søndag 6. maj udstillingen: "Sys Hindsbo - retrospektivt". Den viser i to store sale, hvad Sys Hindsbo har skabt gennem de sidste 30 år. Fra den mindste radering til det største maleri.

Kunsthallen, Brandts, fra lørdag

sys hindsbo
Billedkunstner Sys Hindsbo har også arbejdet for sin stand. Fra 1984-1990 medlem af Akademirådet, fra 1989 til 1992 leder af Skandinavisk Forening for Kunstnere og Videnskabsmænd i Rom, fra 1998-2002 medlem af Statens Kunstfond, i 1999 formand for Akademirådet, 1999-2002 Akademirådets præsident. Desuden også formand for de to billedkunstneriske udvalg i Statens Kunstfond 2002-2005.
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

I Sherwood-skoven

Udligningsordningen er et fantastisk værktøj, der gør Danmark til et mere lige samfund, for den mellemkommunale udligning betyder i al enkelthed, at de kommuner, der har mange penge, giver en lille del af deres velstand til de kommuner, der har færre eller få penge. Udligningsordningen er derfor en ægte Robin Hood-løsning, som de fleste danskere bør kunne være enige om. Det betyder selvsagt ikke, at danskerne - både politikerne og folk, som vi er flest - er enige om, hvordan udligningsordningen skal strikkes sammen. Man kan, som det fremgår af stort set samtlige medier i denne tid, skændes om økonomiske nøgletal og detaljer i en sådan udligningsordning i én uendelighed. For ordningen skiller selvfølgelig vandene. De, der har udsigt til at få flere penge i kassen i kraft af en ny udligningsordning, er som regel fulde af ros til og argumenter for, hvorfor ordningen er velfungerende. Omvendt er de, der kan se frem til at få færre penge i kommunekassen, kritiske over for ændringerne. Sagen er, at alle politikere, uanset landsdel og politisk syns- og standpunkt, allerhelst bare vil have flere penge til deres egen kommune. Social- og indenrigsministeren blev i sidste uge kritiseret for at manipulere eller hemmeligholde en række af de tal, der ligger til grund for beregningerne i regeringens forslag til en ny udligningsreform. Det har ministeren undskyldt - og samtidig korrekt pointeret, at man kan gøre tallene op på flere forskellige måder. Og det er sandt. Udligningsordninger er svært stof for de fleste, inklusive mange økonomer og politikere. De enkelte parametre, der ligger til grund for både den gamle udligningsordning og regeringens forslag til en ny udligningsordning, kan diskuteres og endevendes i én uendelighed. Derfor er kritikken af og debatten om ordningen både relevant og nødvendig. Det ændrer blot ikke på, at vi alle, fattige som rige, socialister som liberale, jyder som fynboer, bør glæde os over, at udligningsreformen gør Danmark mere lige. På ægte Robin Hood-manér. Ligesom i Sherwood-skoven.

Kerteminde For abonnenter

Succesen af Langeskov Station kan måles på flere måder: - Da toget begyndte at stoppe, sagde det 'woom'

Annonce