Annonce
Sydfyn

Den gode, den snu og den berusede: Læs alt om Svendborgs tidligere borgmestre

Otte af Svendborgs borgmestre. Fra øverst til venstre: Lars Erik Hornemann (V), Viggo Schultz (S), Curt Skov (S), Jørgen Henningsen (S), Holger Rasmussen (S), Svend Aage Andersen (S) med Dronning Margrethe, Einar Halberg (K) i byrådssalen med Kong Frederik og Dronning Ingrid og Carl Tønnesen (S). Foto: Venligst udlånt af Svendborg Museum og Katrine Becher Damkjær
I år er det 100 år siden, at Svendborg fik sin første folkevalgte borgmester. Her kan du møde borgmesteren, som styrede det hele fra Plydsen, og borgmesteren, som blev taget i spritkørsel af to udenbys betjente i Christiansminde.

Svendborg: Svendborg har igennem de sidste 100 år haft 11 borgmestre.

Byens første folkevalgte borgmester var sagføreren Johannes Lacoppidan-Petersen (K), som var så snu, at han i sin alderdom fik dårlig samvittighed og sagde underskyld med et bibliotek.

Museumsleder Esben Hedegaard og Thomas Mathiasen har gennemgået Svendborgs 100 års borgmesterhistorier, og her får du nogle af de bedste historier.

Annonce

1 Den snu borgmester, som sagde undskyld med et bibliotek

Johannes Lacoppidan-Petersen (K), borgmester i Svendborg fra 1921-1933. Foto: Venligst udlånt af Svendborg Museum

Den konservative Johannes Lacoppidan-Petersen blev valgt som borgmester i 1921.

Han havde i en længere årrække arbejdet som sagfører, og han var derfor et kendt ansigt i byen.

- Lacoppidan var en super dygtig og snu mand. Som byens advokat havde han været med i alt. Han var medstifter og bestyrelsesmedlem i Dampselskabet Svendborg (A. P. Møller), han var formand for Fyns Kreditforenings repræsentantskab, og han var medstifter af Handels og Landbrugsbanken. Sammen med bankens direktør var han primus motor bag etableringen af Svendborg Værft i 1916, forklarer Esben Hedegaard.

Efter 1. Verdenskrig kollapsede markedet indenfor blandt andet søfart, og i 1923 gik det nye store værft i Svendborg konkurs.

- Forinden, mens aktiekurserne stadig var høje, havde Lacoppidan solgt alle sine aktier. Mange mente, at han havde insiderviden, som han ikke delte med de andre aktionærer, hvis aktier blev omtrent værdiløse ved konkursen. Det blev han aldrig tilgivet for, forklarer Esben Hedegaard.

Der blev i Svendborg fortalt visse historier om Lacoppidan-familien.

Borgmesteren selv var født i Sverige, men moren var i 1870'erne kommet hjem til Svendborg med børnene, angiveligt fordi faren var død. Men det viste sig, at faren i virkeligheden var rejst til Amerika.

Lacoppidans morfar, der i midten af 1800-tallet var apoteker i Svendborg, forsøgte at blive kæmner i Svendborg - altså ansvarlig for kommunekassen og dens tids svar på en kommunaldirektør.

- Men den var byrådet ikke med på. Der gik rygter om, at apotekeren som ung havde brændt et apotek af, og byrådet mente ikke, at det gik an at have en kæmner, der havde sådan en mistanke hængende over hovedet, forklarer Esben Hedegaard.

I 1933 stoppede Lacoppidan som borgmester, og i 1937 donerede han af egen lomme 187.500 kroner til byggeriet af biblioteket på Viebæltet. Beløbet svarer til godt 6,5 millioner i nutidskroner.

- Han var en velhavende mand. Det ved vi, fordi vi kan se, at han betalte mere i skat end byens store skibsmægler A.E. Sørensen. Jeg tror, at han forsøgte at købe sig til et godt eftermæle. Han vidste godt, at han flere gange havde været lige lovlig smart, og han ønskede derfor at give noget tilbage til byen, forklarer Esben Hedegaard.

Johannes Lacoppidan-Petersen forstod at udnytte sin rolle som advokat og borgmester. Han forsøgte at komme med i fordelagtige jordhandler, når kommunen udstykkede, og i 1917, da Drejø Teglværk gik konkurs, købte han hele boet for en slik, herunder de mange tusinde røde mursten, som han byggede den store villa Borgen (ved den runde lystbådehavn) med. Han og hustruen boede i villaen indtil 1939, hvor begge døde.

2 Cigarmagerens og fabriksejerens kamp om magten

Fabrikant Einar Halberg (K) (t.v.) og cigarmager Ferdinand Jensen (S) sloges om borgmesterkæden. Ferdinand nåede at have kæden i 15 år, mens Halberg måtte nøjes med fire år. Fotos: Venligst udlånt af Svendborg Museum

Den unge cigarmager Ferdinand Jensen arbejdede i 1920'erne på Halbergs Tobaksfabrik i Svendborg. Han var født og opvokset i Middelfart, og som ganske ung kom han i lære på en lille tobaksfabrik i Fredericia. Som 20-årig rejste han til Hamborg for at lære mere om sit fag, og her blev han optaget af socialismen.

Så da han i 1916 blev ansat som cigarmager på Halbergs Tobaksfabrikker i Svendborg, blev han meget hurtigt engageret i fagforeningsarbejdet. Han blev formand for Tobaksarbejdernes Fagforening, og senere blev han også formand for De Samvirkende Fagforeninger i Svendborg.

Det lå derfor også i kortene, at han skulle være Svendborgs næste socialdemokratiske borgmester efter Carl Tønnesen. Det blev han da også i 1938, hvor han skiftede tobakshallen ud med borgmesterkontoret.

- Han er en glødende socialist, og som borgmester bliver han også en god byfader. Han vil ikke finde sig i hvad som helst, og under krigen går han flere gange til den tyske kommandant, for at få flere af byens borgere løsladt før tid. Han hjalp mange familier, forklarer Esben Hedegaard.

At der blev diskuteret politik på tobaksfabrikken, er der dog ingen tvivl om. For Ferdinand Jensen var ikke den eneste på fabrikken, som var interesseret i politik.

Hans chef, fabriksejer Einar Halberg, var også politisk aktiv. Han var medlem af De Konservative og sad i Svendborg Byråd fra 1925-1958. I 1950 vandt han borgmesterposten for næsen af Ferdinand Jensen.

- Det var Ferdinand Jensen mildest talt ikke tilfreds med. Årsagen til Einar Halbergs sejr var måske, at flere af hans familiemedlemmer var blev skudt under Anden Verdenskrig. Svendborgenserne havde sympati for familien, forklarer Esben Hedegaard.

I 1954 vandt Ferdinand Jensen borgmestersædet tilbage fra Halberg, og han var borgmester frem til 1957, hvor han på grund af sygdom måtte give pladsen videre til partifællen Svend Aage Andersen.

3 Borgmesteren, der styrede det hele fra Plydsen

Svend Aage Andersen havde mange talenter og holdt ofte hof på værtshuset Plydsen. Foto: Venligst udlånt af Svendborg Museum

Svend Aage Andersen overtog i 1957 borgmesterposten efter Ferdinand Jensen, som måtte abdicere på grund af sygdom.

Svend Aage Andersen blev den længst siddende borgmester i Svendborg - fra 1957 til 1978 - og han fik ry for at styre hele kommunen fra værtshuset Kino Cafeen - bedre kendt som "Plydsen" - i Kattesundet.

- Han var den ukronede bykonge, som lavede forhandlinger og holdt hof på Plydsen. Han var hverken dum eller drikfældig, men det er alligevel utroligt, at han kom af sted med at styre byrådet i så mange år fra et værtshus. Det var ikke fordi, der ikke var nogen, der forsøgte at vælte ham. Han blev beskyldt for lukkethed omkring de politiske beslutninger og at have et alt for tæt forhold til byens store entreprenører. Men han var også folkelig og troværdig, og derfor blev han valgt gang på gang, forklarer Esben Hedegaard.

Thomas Mathiasens far, Erik Mathiasen, blev dog en torn i øjet på Andersen, da en ny idrætshal skulle bygges i byen.

- Min far sad i byrådet for SF i 1960'erne, og i 1974 var han med til at etablere Alternativ Liste. Da byggeriet af en ny idrætshal var på dagsordenen, blev min fars stemme tungen på vægtskålen. Byrådet havde på det tidspunkt 17 medlemmer, og otte var for en hal i midtbyen (bag ved AOF, red.), mens otte gik ind for en hal på Ryttervej. Min far mente, at det ville være godt med idrætshal lidt udenfor byen, og han stemte derfor for Ryttervej. Det var Svend Aage Andersen absolut ikke tilfreds med, og et par år senere blev SG-Hallen (den nuværende Midtbyhallen, red.) da også bygget, forklarer Thomas Mathiasen.

Årene gik og Svend Aage Andersen stoppede som borgmester i 1978.

- Svendborg blev moderne, og tiden løb fra at have en borgmester siddende i borgmester-stuen på Plydsen, hvor kvinder ikke havde adgang, siger Esben Hedegaard.

4 Den dygtige borgmester, der blev snuppet for spritkørsel

Viggo Schultz (t.v.) på borgmesterkontoret i samtale med Venstres daværende førstemand i byrådet, bankdirektør Niels Jakobsen. Arkivfoto: Roland P.

Viggo Schultz, den tidligere inspektør på Svendborg Tekniske Skole og grundlægger af maskinmesterskolen, blev valgt som borgmester i 1978.

- Han er den eneste borgmester, som er gået benhårdt efter den maritime udvikling af byen. Han var firmaets mand, og han var med til at etablere Maersk Training Centre, de maritime uddannelser og han stod også i spidsen, da kommunen købte søfartssamlingen i Troense, forklarer Esben Hedegaard.

Men Viggo Schultz var også en festlig fyr. I 1970'erne og 1980'erne blev der ofte drukket en del i forbindelse med de politiske møder, og for Viggo Schultz gik det galt i sommeren 1984, hvor han i en brandert kørte ind i kæderne, som stadig hænger langs den snoede vej ned til Christiansminde.

- Det siges, at han blev taget af udenbys-betjente og så faldt hammeren. Episoden betød, at han ikke kunne fortsætte som borgmester, forklarer Esben Hedegaard.

Holger Rasmussen, som var formand for den socialdemokratiske byrådsgruppe, måtte overtage roret efter Viggo Schultz, selvom han ikke var meget for det.

- Heldigvis formåede han at vokse med opgaven. Det er lidt ligesom med de konservatives formand Søren Pape Poulsen. Han er også vokset med opgaven, siger Thomas Mathiasen.

Svendborgenserne tilgav dog hurtigt deres tidligere borgmester, Viggo Schultz, der ved valget i 1989 fik flest personlige stemmer.

5 Hornemanns kanonvalg kom bag på alle

Lars Erik Hornemann (V) overraskede alle, da han i 2005 vandt valget foran næsen på Flemming Madsen (S). Arkivfoto: Katrine Becher Damkjær

Ingen havde set det komme. I 2005 - efter at Svendborg Kommune var blevet større på grund af kommunalreformen - lænede Socialdemokratiet sig nok en smule tilbage, fordi de var overbeviste om, at de ville vinde valget.

- 70 procent af kommunens befolkning boede i gammel Svendborg Kommune, som har haft en lang tradition for at stemme socialdemokratisk, så de fleste forventede nok, at Socialdemokratiets spidskandidaten Flemming Madsen (S) stod til at få borgmesterposten, forklarer Esben Hedegaard.

Men sådan gik det som bekendt ikke.

- Ingen havde forestillet sig, at en bonde fra Ellerup - det er så langt væk fra havet, som man overhovedet kan komme i kommunen - skulle vinde valget i den nye, maritime, storkommune. Ikke alene er han borgerlig, men han kommer også fra en af landkommunerne. Det skaber chokbølger igennem byen, siger Esben Hedegaard.

Lars Erik Hornemann (S) tabte fire år senere valget til Curt Sørensen (S), men genvalgtes i 2014 til borgmester. I dag er han formand for Kultur- og Fritidsudvalget.

Annonce
Annonce
Kerteminde

Trods glohedt ejendomsmarked: Ingeborg kan ikke sælge sin historiske ejendom

Kerteminde

Fynsk kulturarv havner i hænderne på ’gribbe’: En type bolig har endnu ikke nydt godt af opsvinget

Annonce