Annonce
Indland

Den endeløse grillguide

Illustration: Gert Ejton

Udekøkken. Når tiden er inde til at vælge ny grill til haven, begynder en aldrig afsluttet jagt på den optimale løsning - vi prøver at skabe en smule overblik

Hjemme i min have er der kommet ny terrasse. Og nu også en ny gasgrill.

Det sidste er langt den største udfordring. Enhver kan jo hyre nogle håndværkere til at rive ned, mure op og lægge brædder. Langt sværere bliver det, når man skal beslutte sig for det aggregat, som - gerne i adskillige år - skal udgøre fundamentet i den udendørs madlavning.

Hvis man går hele vejen, er det jo et regulært udekøkken, der skal investeres i, og vi ved alle sammen, hvor svært og hvor mange faldgruber der ligger gemt her: Har man tænkt sig at tilberede et måltid ved grillen et par gange i ugen hele sommerhalvåret, skal tingene bare fungere: Arbejdshøjden skal være i orden, det skal være let at gøre rent, og funktionerne skal passe til de opgaver, man har tænkt sig at udfordre den med.

Har man brug for et sideblus til at lave konventionel mad (koge pasta, kartofler, ris, lave bearnaisesauce), skal grillen bruges lige så meget som ovn som traditionel grill, hvor vigtigt er det at få en ordentlig rotisseri-funktion med i købet, så man kan grille kyllinger og andre kødstykker på roterende spid?

Og vigtigst af alt: Man skal finde frem til en løsning, hvor det, man har tænkt sig at ofre på sagen, svarer til behovet.

Personligt kan jeg sagtens lave mad udendørs to-tre gange om ugen. Hele året. En ordentlig grill er lige så funktionel om vinteren - for eksempel til julegåsen - som om sommeren, og det rummer en helt speciel, fredfyldt oplevelse at stå ved siden af den buldrende varme grill, mens man kigger op i stjernehimlen med et glas rødvin i hånden og har fornemmelsen af at være den eneste på kloden, som bager pizza udendørs i 10 graders kulde.

Annonce

Weber-fejlkøb

For at kunne opfylde det behov nytter det desværre ikke noget at vælge den billigste løsning. Man kan sagtens finde en udmærket gasgrill til 2000-4000 kroner. Her befinder man sig i segmentet af de kendte mærkers skrabede modeller og discountmærkernes volumenmæssigt store gasgriller, som primært er produceret i Kina. Det kan være et udmærket valg, eksempelvis Webers "Q3000" til 3000 kroner, har vundet adskillige test. Det samme gælder storebror, "Weber Spirit 320" til knap 5000 kroner, og er grillen til sommerbrug, behøver man ikke mere.

Det samme kan man sige om discountmærkerne, som giver en masse ekstra funktioner til få penge. Men vær så forberedt på, at soliditeten halter. Der er sparet på materialer, og holdbarheden er begrænset. Sådan en holder ikke til hyppig brug længere end et par sæsoner, og så er det måske alligevel så som så med besparelsen.

Mener man det for alvor, skal man indstille sig på at betale det dobbelte, men så er der til gengæld også virkelig spændende sager at vælge mellem. Og så er det, valget bliver rigtig svært.

Jeg er ikke bleg for at erkende, at jeg valgte forkert med min seneste grill for fem år siden. Jeg købte Weber-grill i "Genesis"-serien til 8000 kroner, og selv om den først bliver skiftet ud nu, har den langtfra været et entydigt positivt bekendtskab.

Få måneder efter garantiens udløb holdt antændingsfunktionen op med at virke, hvilket jeg siden hørte er en ret almindelig oplevelse med en Webergrill. Og man bliver hurtig træt af at skulle tænde sin grill med en stormtændstik eller en brændende avis med indbygget risiko for at få øjenbrynene svedet, når gassen omsider - og ganske pludseligt - møder flammen. Hvis man, som jeg, er for nærig eller doven til få skiftet tændingen.

Men det er ikke engang det værste. For et par år siden talte jeg med en fagmand om grillerne, og han bedyrede, at Weber henter masser af billige point på navnet. Weber er klart det største mærke i Danmark, og det er også hestelængder foran konkurrenterne på markedsføring. Men det betyder ikke automatisk, at Weber fører på kvalitet.

Min "Genesis" eksempelvis havde tre brændere, mens konkurrerende mærker i samme prisklasse havde både fire og fem, en "searer"-funktion til at opnå hurtig overfladepåvirkning og "backburner", som sikrer ens varmepåvirkning overalt på grillarealet.

Jeg har ikke haft nogen af delene, og specielt evnen til at grille små enheder ved høj varme ved direkte grill har jeg savnet.

Designmæssigt var plastic-varmereguleringsknappen til sideblusset temmelig idiotisk placeret få centimeter fra selve blusset. Første gang, jeg satte en stor gryde med fond til indkogning på blusset, stod jeg tilbage med en halvt smeltet, deform plastic-knap, som ikke har fået det bedre i årenes løb.

Gasflasken var der - i modsætning til konkurrenternes modeller - ikke plads til i skabet under grillen, og det bliver aldrig nogen æstetisk nydelse at kigge på den gule 11-kilos beholder med gummislangen.

Endelig må jeg erkende, at grillristene heller ikke har klaret tidens tand, men overraskende hurtigt begyndte at ruste. Det er muligvis et spørgsmål om hyppig rengøring, men så skal der godt nok også bruges meget tid på at skrabe rist.

Så jeg har for længst besluttet mig for at vælge et alternativ til Weber. Også selv om "Genesis"-serien siden er opgraderet med brændere, som minder om konkurrenternes, selv om de har løst de værste designproblemer, og selv om netop den nye 330-model har vundet adskillige test i forskellige magasiner.

Jeg tvivler eksempelvis på, at de har testet tændingsknappen over en 24-måneders periode.

Tysker skuffer

På nettet kan man finde et væld af informationer og råd, men det er godt nok svært at få et uvildigt overblik, fordi nogle mærker aldrig optræder i sammenlignelige test, og fordi nogle skribenter tilsyneladende ikke forholder sig til, at der findes flere end én grill-fabrikant.

Der findes mange, og nogle af dem er regulære faldgruber. Jamie Oliver lægger navn til en serie gasgriller, som er besnærende billige i forhold til udstyr og størrelse, men erfaringerne fra engelske brugere er ikke positive. Den engelske mesterkok optræder i forvejen til en del skrammel af køkkenudstyr, og holder de negative udenlandske bedømmelser, skulle han have holdt sig fra grillserien, som blandt andet fås hos Elgiganten.

Tyske Landmann er også billig i forhold til konkurrenterne med udstyr og størrelse, men her siger udenlandske test, at det både kniber med levetid og varmestabilitet. Den klarer sig rent ud sagt elendigt i diverse skandinaviske og tyske test.

Canadisk blærerøvsgrill

Til gengæld tegner der sig et mønster med to seriøse alternativer til Weber, australske Grand Hall og canadiske Broil King.

Førstnævnte repræsenterer måske det bedste køb til prisen for den flittige grillkok med modellen "Grand Hall Maxim GTI 4S Island". Bag det lidet mundrette navn gemmer sig en yderst funktionel grill med både stegeplade og traditionel grillrist med et særligt system, som forhindrer fedtet fra kødet i at dryppe direkte ned på brænderne og kaste flammer tilbage. Rotiseriet er ekstra udstyr til 1000 kroner, men det er nemt at montere, og man skal i modsætning til Webers "Genesis" ikke fjerne grillristene for at skabe plads til det.

Modellen, som i design minder om et næsten komplet udekøkken med to "borde" inklusive sidegasblus er set til 7000 kroner på nettet, men har en vejledende udsalgspris på 9000 kroner. Hertil kommer overtræk til 800 kroner. Blandt andre Bygma og Silvan forhandler Grand Hall.

Problemet med Grand Hall er, at mærket er relativt nyt på det danske marked, og derfor savnes erfaring. Jeg kunne ikke engang finde en forhandler med en udstillingsmodel til rådighed. Derfor ledte jeg lidt videre, selv om det blev lidt dyrere:

Broil King er efter min bedste mening toppen af grillproducenter. Det canadiske firma er lige så gammelt og velrenommeret som Weber, bare ikke så kendt herhjemme.

Her får man først og fremmest soliditet, og det kan man forsikre sig om ved at hive lidt i lågen - det er ligesom at åbne og lukke døren på en meget dyr bil. Solidt og med den uforklarlige lækre lyd af ægte kram.

Broil King fås i de fleste prisklasser til direkte sammenligning med konkurrenterne, men for mig blev den mest interessante model på det danske marked "Regal 590" - en vaskeægte i blærerøvsgrill til dem af os, som holder af skinnende gadgets og lækkert udstyr.

Rotisseriet er indbygget i ovnen, og grillristene kan vendes, så man vælger mellem riller, som opsamler saften fra kødstykkerne, og spidse ender, som giver det traditionelle grillmønster på kødet.

Broil Kings brændingssystem er i en klasse for sig - det er energiforbruget også (!), men kort fortalt sikrer det ikke blot hurtig, men også jævn varme. Og så er der grillareal nok til at servicere en lejrskole, hvis det skulle være nødvendigt.

"Regal"-modellen løber op i 11.000 kroner plus overtræk, men der findes et billigere alternativ i "Baron 440", som har et mindre, men stadig pænt stort grillareal og mindre effekt i brænderne.

11.000 kroner plus det løse er mange penge, men det er naturligvis den langsigtede investering, man skal have for øje. Hvor meget og hvor ofte kommer man til at bruge den? Er det bedre bare at nøjes med kuglegrillen og kullene. Betragter man i stedet grillen som komfur og ovn i ét til næsten daglig brug, er 11.000 kroner til gengæld ikke nogen formue.

Tip:

Det er ikke altid nettet, som rummer de bedste tilbud. Bauhaus har Broil Kings luksusudgave af "Regal"-serien - med to adskilte grillrum og masser af plads - til 12.000 kroner i butikken, hvor netprisen ellers ligger på den forkerte side af 15.000 kroner.

Ekstra tip:

Brug en børste med messing snarere end jern til at rengøre grillristen. Messing er blødere, og det forlænger ristens levetid.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kerteminde For abonnenter

Nordre Havnekaj var vurderet til op mod 51 millioner kroner: Kommunen fik ni millioner kroner

Annonce