Annonce
Den danske vindrøm

Den danske vindrøm afsnit tre: - Vi kunne gang på gang se, at vi kunne slå gode champagner

I over 20 år har vinbonde og Pharma Nord direktør Sven Moesgaard eksperimenteret med vin på sin gård i Dons ved Kolding. Men først nu nærmer vingården sig en status som overskudsgivende virksomhed. En rejse du kan høre meget mere om i tredje afsnit af vores podcastserie Den Danske Vindrøm.

Med et smæld forlader en klump af frossen gær den grønne flaske, som skummet straks står ud af.

Det er sidste trin i at færdiggøre en flaske mousserende vin efter den traditionelle Champagne-metode. En proces, der hedder degorgering, afledt af det franske dégorgé, og som betyder, at man tager gæren ”ud af halsen” på flasken, efter flaskegæringen er overstået.

Men det franske islæt til trods, står der ikke Champagne, men derimod Dons på den prop, der sættes i flasken.

Dons er titlen på de mousserende vine, som siden 2001 er blevet fremstillet på vingården Skærsøgaards otte hektar jord. Men Dons, der ligger i en smeltevandsdal ved Kolding Fjord, er også navnet på Nordeuropas nordligste vindistrikt.

En titel som det 500 hektar store område har kunnet smykke sig med siden april sidste år, hvor det lykkedes den 67-årige vinbonde og direktør i Pharma Nord, Sven Moesgaard, at få området anerkendt af EU som et vinområde med en Beskyttet Oprindelses Betegnelse.

- Vi kunne gang på gang se, at vi kunne slå gode champagner fra Champagnedistriktet (ved blindsmagninger, red.). Så jeg tænkte, at hvis vores vin var så hæderlig, så måtte vi hellere se at få en certificering på vores vine, så de kunne komme i samme kvalitetsklasse som Bordeaux, Bourgogne og champagne, fortæller Sven Moesgaard.

Annonce

Skærsøgaard

Skærsøgaard er den første danske autoriserede vingård, der er beliggende i Dons ved Kolding.

Vingården er den mest præmierede vingård i Danmark med i alt 213 medaljer fra ind- og udland.

Den ejes af Sven Moesgaard, der sammen med fem ansatte varetager den daglige drift på gården.

De første vinstokke blev plantet på stedet i 1998, og den første årgang blev frigivet i 2001, der også var det første år, det var muligt at sælge vin efter EU’s vinforordning trådte i kraft i august 2000.

I dag har Sven Moesgaard omkring 30.000 vinstokke plantet ud på otte hektar jord med druesorterne Rondo, Leon Millot, Regent, Cabernet Cortis, Pinot Noir Précoce, Orion, Solaris, Madeleine Angevine, Zalas Perle og Souvignier Gris, som han laver rødvin, hvidvin, rosé, dessertvine og mousserende vin ud af.

Kilde: Skærsøgaard (www.dansk-vin.dk)

 

Lidt til grin

Certificeringen har bragt vinbonden lidt tættere på at bevise, at kvalitetsvin i verdensklasse også kan laves under vores nordlige himmelstrøg – en drøm, Sven Moesgaard har haft, lige siden han i 1998 plantede de første vinstokke på sin jord. Omend han dengang ingen idé havde om, hvor projektet ville bære hen.

- I begyldensen var det lidt til grin at lave vin i Danmark. Og det var lidt ligesom en overskudshandling, for hvorfor skulle man dog det? Det gør de jo allerede i Spanien og Italien, fortæller Sven Moesgaard, der alligevel fortsatte arbejdet i vinmarken og med en stor startkapital tillod sig at eksperimentere for at finde den rette retning.

Hvorfor Sven Moesgaard endte med at pejle sig ind på lige netop mousserende vine, og hvad certificeringen efterfølgende har betydet for vingården, kan du høre meget mere om i dette afsnit af Den Danske Vindrøm, hvor du også får svaret på, hvordan boblerne i en god flaske mousserende vin skal lyde.

Bag om podcasten

I 2001 blev Danmark godkendt af EU til at fremstille og sælge vin med erhvervsmæssigt formål. Og siden da har de danske vinbønder været i gang med at ændre på opfattelsen af, at rigtig vin ikke kan fremstilles i Danmark.

Men hvem er de danske vinbønder? Og hvad kan de byde ind med, som de kendte vinnationer Frankrig, Spanien og Italien ikke allerede gør?

Netop det er omdrejningspunktet i podcastserien Den Danske Vindrøm, hvis formål er at gøre dig klogere på dansk vin gennem et møde med nogle af de danskere, der arbejder professionelt med vin – fra vinstok til flaske. Fra bonde til bord.

Her kommer du med i marken, når parret bag Skaarupøre Vingård tilser deres biodynamisk dyrkede vinstokke. Du sidder med til bords, når hobbyavler Anders Overgaard Andersen fra Chateau-Ø deler smagsprøver ud på den rødvin, der fik ham udnævnt til årets vinbonde 2018. Du er med i vineriet med Sven Moesgaard, når han sammen med sit personale arbejder på, at Skærsøgaards internationalt anerkendte mousserende vin forbliver den bedste i landet. Du er fluen på væggen til investormøde med erhvervsmanden Jørgen Glud, når han forsøger at overtale byens lokale erhvervsmænd til at investere i at anlægge Nordeuropas største vingård La Pampa på en mark syd for Randers. Du får et indblik i livet som landmand, når du sammen med andre frivillige giver et nap med i vinmarken på Vingården Modavi. Og du løfter glasset til en skål sammen med gæster fra nær og fjern, når Cold Hand Winerys indvier et stort nyt udendørs gastronomi-område på deres frugtvinsplantage i Læsten.

Bag serien står journalist Laura Uldahl Aggernæs, der foruden en oprigtig interesse for dansk vin, gennem flere år har brugt sin fritid på at tilegne sig viden om vin gennem smagninger og besøg på flere vin- og sherrybodegaer i blandt andet Granada, Malaga, Gran Canaria, Ribera del Duero og Jerez de la Frontera i Spanien og i Argentina.

 

Voila! Sådan skal en mousserende vin serveres. Med sabel selvfølgelig. Foto: Laura Uldahl Aggernæs
Sven Moesgaard er direktør i Pharma Nord, og så er han vinbonde på 21. år på sin gård i Dons ved Kolding. Han har vundet adskillige priser for sine vine, og efterhånden er Skærsøgaard på vej mod at give overskud. Foto: Laura Uldahl Aggernæs
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Regler må stoppe elløbehjul-rod

’Elløbehjul roder i bybilledet’. ’Elløbehjul kører for hurtigt der, hvor der er mange mennesker’. Sådan lød det i min radio i anledning af, at transportminister Benny Engelbrecht mandag holdt møde med de kommuner – deriblandt Odense - hvor det i dag er lovligt at køre på elløbehjul, og hvor elløbehjulene i dag fylder alt for meget i bybilledet på den kedelige måde. Både når de er i brug, og når de ikke er. Men radioværten kunne næsten ikke sige det mere forkert. Hvis et elløbehjul – som oftest ligger og – flyder et sted på gaden, så er det, fordi den person, der senest har brugt det, bare har smidt det. Uden så mange andre hensyn end at det lige passede mig bedst der. Og hvis der er for meget fart på elløbehjulet, så skyldes det udelukkende den, der styrer tempoet. For selvom elløbehjul er smarte, sjove og et godt alternativ til flere biler på vejene, så kan de hverken flytte sig fra et sted fra et andet eller sætte farten uden hjælp fra et menneske. Ansvaret for det rod, som er opstået i kølvandet på lovliggørelsen af elløbehjulene, ligger kun ét sted: Hos dem, der bruger dem. Det er derfor, der er opstået et behov for regler. Fordi tankeløsheden og fraværet af hensyntagen lever for godt hos nogle af dem, der bruger elløbehjulene. Vi skal alle sammen være her og kunne færdes sikkert i trafikken. Så det er mit ansvar, at jeg kigger mig for, inden jeg går over en vej – at jeg ikke bare træder ud i forventning om, at de hjulede trafikanter standser. Det er mit ansvar, at jeg sætter min cykel i et stativ eller i det mindste parkerer den, så den fylder mindst muligt på et fortov, fordi jeg lige skal hente et par bukser, en fløderand eller fire tallerkener. Og det er mit ansvar, at jeg ikke parkerer min bil foran en ud- eller indkørsel, så jeg spærrer vejen for andre. Men nogle brugerne af elløbehjul er ikke det ansvar voksent eller bevidst, og så må der regler til. Og sanktioner til dem, der ikke kan finde ud af at følge dem. Selvom det ville været meget nemmere, hvis vi bare ryddede op efter os selv og tog hensyn til andre.

Annonce