Lørdag endte Ærø Dog Days to dage med kunst og kultur med hundetema. For andet år i træk satte "burning dog" punktum for festivalen.
Ærøskøbing: Hele dagen har Asmund Havsteen-Mikkelsen bygget på den i baggrunden af arrangementerne. Kasse efter kasse. Og nu er dens tid kommet. Bogstaveligt talt. Den store paphund følges langsomt ud af Det Gamle Værft af tilskuerne til en forunderlig blanding af smil over det mærkværdige skue og højtidelige miner som ved et gammelt ritual. Ritualet burning dog er dog kun gennemført en gang før. Sidste år udgjorde hunden af papkasser således for første gang finale ved Ærø Dog Days, og nu er den genopstået som hund fønix for endnu en gang at forgå i flammerne på vandet.
Hunden sænkes ned på sin tømmerflåde med et smil på læberne, hvor Michael Kiersgaard skal slæbe den ud på vandet ud for færgelejet, hvor den skal finde sit sidste hvilested. Indtil om et år.
Menneskemængden følger hunden, så langt de kan, ud på molen, og med solnedgangen som baggrund kan Asmund Havsteen-Mikkelsen stikke ild på sit værk.
Flammerne får hurtigt fat i pappet, og hundeskelettet kommer snart til syne. Fra havnen betragter menneskemængden den brændende afslutning på to dage med poesi, musik og andre arrangementer til hundens hyldest med lavmælt småsnak. Og snart bryder flere ud i sang.
- Må man tage hunden med sig ind i himlen, synger de.
Da der kun er aske tilbage på tømmerflåden, kan gløderne slukkes. Det er fuldbragt.
Tilbage på land er der roser til Asmund Havsteen-Mikkelsen for den brændende hund, der har skabt, hvad der minder om Sankt Hans-stemning.
- Den skal nok ses som en helhed med de andre arrangementer, siger kunstneren og fortsætter:
- Vi har haft et par dage, hvor vi har haft temaet "hunde bredt," kan man sige. Og så er der noget renhed over ild, synes jeg. Der er noget kærlighed over at sætte noget fri ved at brænde det.