Annonce
Mad og drikke

Den billige riesling på boks holder også i ny årgang

2018 Riesling ClassicRoman Graeff, Pfalz, TysklandMeny: 140 kroner/3 liter (12 procent)Lys med svagt grønt skær i glasset og en ren duft; her er søde druer, næsten moscati d’Asti-agtigt, og honningmelon og grønne æbler. Det er en tør vin, men den har masser af frugtsødme i smagen med æbler og søde pærer, citrus og så mere melon. Hverken alkohol eller syre stikker ud - man skal altså ikke afholde sig fra at prøve denne riesling, fordi den er “tør”. Selvom den virker som en letfodet vin i duften, er der pænt tryk på smagen med fokus på den rene, sødmefulde frugt. Også i denne årgang er der smæk for skillingen i denne bag-in-box-riesling. Vi taler en flaskepris på 35 kroner, og så gøres det ikke meget bedre. Fire store stjerner.
Der er value for money i Menys bag-in-box med riesling fra Pfalz. Du får vin svarende til fire flasker for næsten samme pris, som en enkelt flaske riesling fra australske Penfolds koster. Australieren er til gengæld en langt mere kompleks vin, og den taler især til dem, der kan lide duften af benzintank.

Sommervin: Mon ikke en og anden dansk vinbonde sidste sommer i et svagt øjeblik ønskede sig en mark fuld af riesling-planter? Normalt anses Danmark for at være for køligt og ikke solrigt nok til at dyrke riesling, men lige netop sidste år … Nå, hvis det viser sig, at sommeren 2018 ikke var en enlig svale, og at vi generelt kan forvente et varmere klima i Danmark, skal der nok være nogle vovehalse, som forsøger sig med riesling. For spørgsmålet (som efter denne skribents mening ikke kræver lang overvejelse) er, om der findes nogen anden hvidvinsdrue, som har et lige så omfattende potentiale for storhed?

Riesling er forholdsvis kulderesistent og springer sent ud, og dermed passer den fortrinligt til de bedste marker langs Mosel og længere sydpå i Tyskland, Alsace og det nordlige Østrig, hvor der kan blive pænt koldt om vinteren og langt hen i foråret er fare for frost i vinmarkerne. Druerne kan høstes over en længere periode i efteråret - hvis de får lov at hænge på vinen, koncentreres sukkerstofferne i druerne, uden at de mister den høje syre, som sorten har.

Det giver vinmagerne mulighed for at lave flere gennemgange af markerne og høste til forskellige typer vine - som det eksempelvis sker i Tyskland, hvor en “kabinett” er høstet tidligere end en “spätlese” og, alt andet lige, har lavere sukkerindhold, mens en endnu senere høstet auslese er yderligere et niveau højere i sukkerindhold. Det er så op til vinmageren, om vinene skal gære helt ud, eller om de skal sendes på markedet med en vis mængde restsukker.

Annonce

FAKTA Hvorfor lugter vinen af benzintank?

Modne druer (evt. senthøstede og med lavt udbytte), høj eksponering af druerne for sollys, underskud af vand og en varm jordbund anses for at være vigtige faktorer for en vinmager, som vil lave en riesling, der hæver sig over det jævne. Men særligt mængden af sollys (og dermed også hvor sent druerne høstes) menes også at have betydning for udviklingen af den særlige aroma og smag af petroleum/benzintank i en vin lavet af riesling-druer.

Aromaen skyldes den kemiske forbindelse 1,1,6-trimetyl-1,2-dihydronaftalen, forkortet TDN. Når vinen er begyndt at sætte frugt, begynder dannelsen af blandt andet carotenoider (de gule og røde farvestoffer som bl.a. giver farve til gulerødder) i druerne. Men når druerne begynder at tage farve (også kaldet veraison), begynder en nedbrydning af carotenoiderne i druerne. Det skaber bl.a. C13-norisoprenoider - molekyler der knytter sig til sukkermolekyler i vinen og frigiver TDN under lagringen.

Duften og smagen af benzintank

Vi har meget at takke tyskerne for, blandt andet at nogle af deres udvandrere tog vinstokke med sig og plantede dem andre steder på kloden, hvor de har vist sig at klare sig glimrende. Et af de steder er i Australien, hvor prøjsiske protestanter, som i midten af 1800-tallet flygtede fra religiøs forfølgelse i Schlesien, slog sig ned i delstaten South Australia. De kom til Barossa Valley, som ligger nord for Adelaide, og til de nærliggende Eden Valley og Clare Valley. Her plantede de riesling, og det er druer fra Eden Valley, som bruges til vinen Koonunga Hill Autumn Riesling.

Max Schubert, skaberen af Australiens mest ikoniske vin, Penfolds Grange, var på flere måder en visionær vinmager, og i 1971 sendte han første årgang af Penfolds’ Autumn Riesling på det australske marked i flasker forsynet med skruelåg. Også den moderne udgave af vinen er lukket med skruelåg, og så indeholder den tre procent af den parfumerede sort traminer. Det er dog stadig rieslingens aromaer af grønne æbler, citrus og ikke mindst petroleum, der tegner vinens profil.

Koonunga Hill Autumn Riesling koster 135 kroner for en flaske, som smager glimrende nu og sagtens kan lagre med udbytte i 5-10 år. Det mineralske element i vinen - duften og smagen af benzintank - vil blive forstærket på bekostning af den umiddelbare frugt, og sådan er vi nogle, der godt kan lide en riesling …

Tysk posevin - fransk kooperativvin

For en femmer mere kan du i Meny købe en riesling fra druens “heimat”, Tyskland, hvor Roman Graeff i Pfalz tapper en vin på treliters-poser, kommer dem i en papæske og sender dem til Danmark. Tak for det - vi har tidligere anmeldt bag-in-box-rieslingen til fire stjerner, og samme karakter får den nye 2018-vin, som er i butikkerne nu. Her er, i modsætning til vinen fra Penfolds, fokus på ung, frisk frugt og høj bællefaktor. Den måske vigtigste egenskab, som en vin kan have, er at give lyst til en slurk mere, og det kan vi sætte et fedt flueben ved. En oplagt vin til sommerhuset, sommerfesten, terrassen …

Og hvad så med dagens tredje vin? Frankrig har givet riesling et andet hjemland i Alsace. Colmar, som ligger cirka midt på vinruten i Alsace, er en af Frankrigs tørreste byer. Mod vest ligger Vogeserne og tager af for kølige vinde og regn, og kører man igennem området på vej på sommerferie, går det som regel op for en, at der ikke er nogen vejrmæssig grund til at fortsætte længere sydpå. Der kan blive rigeligt varmt i Alsace, og regn skal man som nævnt ikke forvente at se ret meget af.

Druerne, der vokser her, skal ikke kæmpe nær så meget for at opnå fuld modenhed, som i de tyske vinområder længere nordpå. Samtidig har vinbønderne, på grund af områdets tumultariske geologiske fortid, et sandt kludetæppe af forskellige jordbundsforhold og mikroklimaer at boltre sig i.

Riesling Pfaff Cuvée Jupiter fra kooperativet Cave des Vignerons de Pfaffenheim har klart mere dybde, end den tyske bag-in-box-riesling, men længere kan lovprisningen ikke nå. Det er en o.k. vin, men ser man udelukkende på prisen, er den ingen konkurrent til den tyske riesling. Og er du ude efter spændende alsacisk riesling, er der betydeligt sjovere vine på det danske marked - men til en højere pris.

Find flere tips til god riesling her.

2017 Riesling Pfaff Cuvée JupiterCave des Vignerons de Pfaffenheim, Alsace, FrankrigSuperbrugsen: 99,60 kroner (12,5 procent)Her har vi fat i en vin med mere dybde end den tyske riesling. Selvom den har et år mere på bagen, er det dog stadig ungdommelige aromaer af sprøde, røde æbler, der dominerer i duften sammen med honning og en snert af petroleum. Rund og cremet i munden med citrus, æble og en smule abrikos og fersken. Vinen har en behersket syrlighed og er lidt kort i afslutningen. Der er ikke markant mere at komme efter her i forhold til den langt billigere tyske bag-in-box-vin. Tre stjerner.
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Regler må stoppe elløbehjul-rod

’Elløbehjul roder i bybilledet’. ’Elløbehjul kører for hurtigt der, hvor der er mange mennesker’. Sådan lød det i min radio i anledning af, at transportminister Benny Engelbrecht mandag holdt møde med de kommuner – deriblandt Odense - hvor det i dag er lovligt at køre på elløbehjul, og hvor elløbehjulene i dag fylder alt for meget i bybilledet på den kedelige måde. Både når de er i brug, og når de ikke er. Men radioværten kunne næsten ikke sige det mere forkert. Hvis et elløbehjul – som oftest ligger og – flyder et sted på gaden, så er det, fordi den person, der senest har brugt det, bare har smidt det. Uden så mange andre hensyn end at det lige passede mig bedst der. Og hvis der er for meget fart på elløbehjulet, så skyldes det udelukkende den, der styrer tempoet. For selvom elløbehjul er smarte, sjove og et godt alternativ til flere biler på vejene, så kan de hverken flytte sig fra et sted fra et andet eller sætte farten uden hjælp fra et menneske. Ansvaret for det rod, som er opstået i kølvandet på lovliggørelsen af elløbehjulene, ligger kun ét sted: Hos dem, der bruger dem. Det er derfor, der er opstået et behov for regler. Fordi tankeløsheden og fraværet af hensyntagen lever for godt hos nogle af dem, der bruger elløbehjulene. Vi skal alle sammen være her og kunne færdes sikkert i trafikken. Så det er mit ansvar, at jeg kigger mig for, inden jeg går over en vej – at jeg ikke bare træder ud i forventning om, at de hjulede trafikanter standser. Det er mit ansvar, at jeg sætter min cykel i et stativ eller i det mindste parkerer den, så den fylder mindst muligt på et fortov, fordi jeg lige skal hente et par bukser, en fløderand eller fire tallerkener. Og det er mit ansvar, at jeg ikke parkerer min bil foran en ud- eller indkørsel, så jeg spærrer vejen for andre. Men nogle brugerne af elløbehjul er ikke det ansvar voksent eller bevidst, og så må der regler til. Og sanktioner til dem, der ikke kan finde ud af at følge dem. Selvom det ville været meget nemmere, hvis vi bare ryddede op efter os selv og tog hensyn til andre.

Annonce