Annonce
Indland

Den anden prins Henrik-auktion kommer i fint selskab

Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Til december starter anden runde af auktionen af prins Henriks samling. Nu i selskab med danske værker.

Snart bliver det igen muligt at byde på genstande fra prins Henriks samling af asiatisk og afrikansk kunsthåndværk.

Der var stor interesse for prinsens samling, da der i august var første auktion på cirka 3000 genstande.

Alle genstande blev solgt - men der er stadig en del genstande, der mangler at komme under hammeren.

Derfor bliver der afholdt endnu en auktion den 2. december. Men denne gang bliver auktionen en smule anderledes.

Det fortæller Alexa Bruun Rasmussen, der er direktør i Bruun Rasmussen Kunstauktioner.

- Samling bliver vist i et eftersyn, hvor der også er danske designmøbler og malerier.

- Prins Henriks Samling får sin egen auktion og katalog, men kommer i fint selskab med andre værker, når den bliver præsenteret som en del af vores internationale juleauktion, siger hun.

Cirka 1200 genstande fra prins Henriks samling vil kunne opleves med blandt andet værker af Vilhelm Hammershøi, et kongeligt dansk rokoko chatol og et tidligt unika-møblement af arkitekten Kaare Klint.

Gik man glip af første auktion, vil der stadig være god mulighed for at opleve prins Henriks samling, fastslår Alexa Bruun Rasmussen.

- Man får absolut en lige så stor glæde og fornemmelse af, hvad der har haft prinsens interesse på anden auktion.

- Det er imponerende, så stor den her samling er, og selv om vi nu afholder endnu en auktion, så er der stadig rigtig mange ting, der skal på auktion, siger hun.

Fra den 21. til 25. november vil der være eftersyn med genstandene i både prins Henriks samling og de andre værker.

I eftersynsperioden er det muligt at se tingene an, før man byder på dem.

Selve auktionen foregår den 2. december i Bredgade i København. Og Alexa Bruun Rasmussen oplyser, at der vil være endnu en auktion med Prins Henriks samling i begyndelsen af det nye år.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Fred friskolerne

Man kan sagtens sidde tilbage med en fornemmelse af, at det var tomme tønder, der buldrede, da Socialdemokratiet allerede fra årets begyndelse varslede store nedskæringer på friskoleområdet. Sådan gik nemlig ikke, da finanslovforhandlingerne i sidste uge faldt på plads og godt for det. For ikke alene ville det give mange kommuner et øjeblikkeligt problem med at finde plads til de friskoleelever, der risikerede at sive tilbage til folkeskolen, hvis der var udsigt til en større stigning i friskolernes egenbetaling. Det ville også ramme hårdt i de mindre byer i de kommunale udkanter, hvor engagerede lokale kræfter har forsøgt at sikre områdets fremtid ved at holde liv i den lokale skole, som lokalpolitikerne i stordriftens navn har lukket. Friskoler, der er vokset frem på gammeldags dyder som medbestemmelse og demokrati, og som regeringspartiet næppe kan være oprigtigt interesseret i at spænde ben for. End ikke selv om de 300 millioner kroner, undervisningsministeren varslede at ville tage fra driften af de 550 friskoler, kortvarigt ville pynte et andet sted i statens budget. De buldrende tønder og det kritiske blik på friskolerne var til at begribe, hvis de skyldtes, at skolerne ikke fulgte lovgivningen, eller hvis de underviste efter helt andre principper og i andre fag end dem, folkeskoleloven bekender sig til. Men virkeligheden er jo, at mange af friskolerne er oprettet på geografiske områder, hvor kommunerne for længst har sluppet deres ansvar. Med den månedlange debat om skolernes økonomi kan usikkerhed for fremtiden imidlertid være plantet så dybt i friskolemiljøet, at regeringen bør forsikre skolerne om, at debatten ikke kommer til at gentage sig til næste år. Og ikke nok med det: Regeringen skylder at sikre skolernes fremtidige eksistens og frede dem, så de kan bruge deres engagement på det, de er bedst til - at undervise børn i deres nærområde. Andet kan hverken skoler, elever eller forældre være tjent med.

Annonce