Den allersidste Gas

Dengang mor var dreng, og far var langhåret, fløj de politiske paroler gennem luften til tonerne af halvfjerdsernes hippeste danske rockband, Gasolin'. Siden er bandets sange blevet folkeeje, og enhver suppe-steg-og-is-musikant med respekt for sig selv har hits som "Kvinde Min" på sit repertoire.

I år er det 25 år siden, rockpionererne med Kim Larsen i spidsen pakkede tourbussen ned for sidste gang, og i den anledning har Gasolin' samlet otte plader og en bonus-cd i et stort box-sæt.

Fyens Stiftstidende udvalgte en enkelt sang fra hver af de ni cd'er og bad Gasolins guitarist, Franz Beckerlee, forholde sig til sangene og på den måde fortælle historien om Danmarks største rockband.

Langebro

- Det er oprindelig en engelsk folkevise. Vi faldt for melodien og kunne bruge den til at sætte en dansk tekst på. Det var en af de første sange, hvor vi beskrev miljøet, som vi befandt os og boede i omkring Kofoeds Skole, dæmonernes port og den flok, der stod og drak sig ihjel. Det var folk, som vi gik forbi hver dag til og fra vores hjem og øvelokalet, fortæller Franz Beckerlee.

Pladen var den første for bandet, som blev dannet i 1969, og den blev solgt i 6000 eksemplarer i løbet af et års tid, hvilket ifølge Franz Beckerlee var ganske pænt dengang uden at være sensationelt.

På Banen (Derudaf)

- Den handler om vores eget musikerliv, hvor vi kører ud på jobbet og kører hjem igen efter jobbet. Strofen, "... og ser, at månen er stået op. Den sejler med os de sidste timer derudaf ...", var et billede fra, når vi om natten kørte på landevejen. Så passerede vi skyer og alt muligt, men månen var med hele tiden. Den var lige uden for vinduet, selv om vi kørte hundrede kilometer i timen, siger Franz Beckerlee.

På det tidspunkt boede bandmedlemmerne på Christianshavn blandt de unge slumstormere, som flyttede ind i de tomme lejligheder i de gamle ejendomme.

Inga, Katinka...

- I sin tid lavede vores gode ven, Tommy Bas, sangen på engelsk, og vi havde tænkt os at indspille den med den engelske tekst. Men pladeselskabet ville ikke acceptere det. Vi var normalt meget oprørske og lod os ikke overtale til hvad som helst, men vi indvilligede i at gøre et forsøg på dansk, og det blev til Inga, Katinka ..., siger Franz Beckerlee.

På det tidspunkt begyndte Gasolin' at oversætte pladerne til engelsk, men det var ikke for at blive rige og berømte, fortæller Franz Beckerlee.

- Det var for musikalsk at blive så gode, at vi kunne nå frem til rockens eget land, Amerika, og gøre os gældende på de breddegrader. Det var drømmen, og den gik vi efter, siger han.

Succesen i Danmark var nemlig blevet så stor, at bandet søgte nye udfordringer. Et udvalg af sange fra de tre første plader blev sat sammen til en plade på engelsk.

Coveret til pladen var det samme som på den danske treer. Det forestiller en dame, som taber trusserne, hvilket skabte stor opmærksomhed.

Perron "Gare Du Nord"

- Da vi var nået hen til den fjerde plade, havde vi endnu ikke lavet en rigtig kærlighedssang. Det var ikke, fordi kærlighed ikke interesserede os, men det var et vanskeligt emne at synge om på en ordentlig måde, så det ikke gik hen og blev noget sentimentalt dansktop-halløj. Vi fandt så ud af, at den her melodi skulle være en kærlighedssang. Ikke en jeg-elsker-dig-sang, som "Kvinde Min" blev, men en som omhandlede et hedt kærlighedsforhold. Det blev til historien om to, som møder hinanden og skilles igen, fortæller Franz Beckerlee.

Kvinde Min

Det år Gas 5 blev lavet, var bandet ved at pakke grejet ind i bussen for at køre i træningslejr inden indspilningen, da Kim Larsen kom og sagde, at han i løbet af natten havde lavet en melodi, som skulle med på demobåndet.

- Vi andre sagde til ham, at vi ikke kunne pakke grejet ud nu og begynde at indspille, når vi var ved at læsse ud. Men det gjorde ikke noget. Han skulle bare lige sidde med en akustisk guitar og høvle den ind direkte. Det gjorde han med vrøvlet engelsk tekst, fortæller Franz Beckerlee.

Efter at have spillet hele dagen i træningslejren gik de i gang med teksten om aftenen. Det var mest Kim Larsen og Mogens Mogensen (Gasolins medtekstforfatter), som fandt på linjerne.

- Så blev klokken så mange, at jeg ikke kunne hænge sammen mere og måtte gå i seng. Næste morgen havde de skrevet teksten færdig, og der var en beskrivelse af, at man ligger sammen med damen og putter den ind bagfra, og det faldt mig altså lidt for brystet, griner Franz Beckerlee som sagde:

- Det kan man da ikke skrive, mand.

Kim Larsen var en meget stor fortaler for det og svarede:

- Det er jo sådan, vi gør, så må det da være ok.

- Tal for dig selv, svarede Franz Beckerlee, hvis indsats i den tekst var at få erstattet de lumre linjer med noget lidt mere stuerent.

- Det var meget godt, at vi fik gjort det, siger han.

Rabalderstræde

- Det var et forrygende nummer live, hvor vi kunne komme lidt fyrværkeri ind i billedet i de breaks, der er til sidst. Nummeret kom altid på et tidspunkt i koncerten, hvor vi fik de sidste publikummer i den seje ende til at overgive sig totalt, siger Franz Beckerlee.

Det var første live-plade fra Gasolin', blandt andet fordi de tekniske muligheder hidtil havde været begrænsede.

- Vi var nok udpræget et live-band, og derfor syntes vi, at det var relevant at viderebringe den stemning og den energi, fortæller Franz Beckerlee.

Sirenesangen

- Det specielle ved nummeret og hele den plade var den store produktion med symfoniorkestre og blæsere. Den fik alt, hvad den overhovedet kunne trække, og til sidst blev det måske lidt for meget. Det bevirkede i hvert fald, at vi bestemte, at på den næste plade skulle vi tilbage i garagen og bare køre rock'n' roll.

Gasolin' var virkelig blevet store, og deres manager Knud Thorbjørnsen foreslog, at de skulle spille "Concert of the year" i Idrætsparken, hvilket ellers var forbeholdt store udenlandske navne. Gasolin' fyldte til deres egen overraskelse Idrætsparken og optrådte i dagens anledning i ens hvide smokings.

Strengelegen

- Det var en historie, som var Kim Larsens idé. Et eller andet sted kommer inspirationen fra et gammelt folkeeventyr fra Brødrene Grimm, men vores version blev anderledes, fortæller Franz Beckerlee.

Det var Kim Larsen, som med sin skolelæreruddannelse trak bandet i retning af litteratur og folkelighed. Mens Franz Beckerlees rødder mere gik i en anderledes musikalsk og improvisatorisk musikretning.

- Det er de to ting, som er stødt sammen i orkesteret, og som det er lykkedes at stoppe ned i samme æske. Men det foregik ikke uden vanskeligheder, griner Franz Beckerlee.

"Gør Det Noget" blev den sidste studieplade på dansk. Bagefter spillede Gasolin' en turne, hvorfra de udgav endnu en live-plade, og de gjorde også et sidste forsøg med en plade på engelsk, inden de blev opløst i 1978.

- Der havde indfundet sig en vis metaltræthed, og det er klart, når man har spillet sammen i ni år. Samtidig var det konklusionen af, at det med udlandet og Amerika ikke kunne lykkes, med mindre vi flyttede derover. Det var ikke praktisk muligt, fordi vi havde alt for meget familie og børn. Vi var nået til et sted, hvor drømmene ikke længere var mulige at realisere. Desuden havde Kim Larsen meget mod på at lave sit eget, fortæller Franz Beckerlee.

Han gjorde sig til talsmand for at lave endnu en plade.

- Det kunne for mig at se være blevet til en spændende plade, men det orkede man ikke, og det kan også godt være, at det var rigtigt nok, siger han.

Som Et Strejf Af En Dråbe

- Den endte med at blive godnatsang for ungdomsprogrammet P4. Vi fik en bestilling fra dem om at lave små vignetter til deres programpunkter. Nogle af dem forsvandt ret hurtigt, og andre blev hængende, men "Som Et Strejf Af En Dråbe" blev hængende til allersidst, siger Franz Beckerlee.

Melodien var gammel, og den var det eneste, Kim Larsen kunne spille på et klaver, så han spillede den næsten hver gang, han kom forbi et.

- Vi stod i øvelokalet og havde arbejdet med de andre små kendingsmelodier. Så blev Kim Larsen pludselig tom i blikket, og så citerede han teksten, som den er. Bare sådan lige ud i luften, og den købte vi lige med det samme. Jeg har ham mistænkt for, at han havde lavet den i forvejen og bare spillede rollen, som om lynet slog ned i ham, fortæller Franz Beckerlee.

I dag mødes Gasolin' en gang om året for at se, hvad der rent regnskabsmæssigt er tilbage af det gamle firma og skrive under på revisorens papirer.

- Ikke fordi det interesserer os et øjeblik. Det er mere en årlig anledning til at gå ud at spise en frokost, hvor vi supplerer hinanden med frisk sladder og gamle løgnehistorier, siger Franz Beckerlee.

Han har stået for at samle det nye box-sæt på bandets vegne.

- Det er fra vores side et forhåbentligt pænt farvel og tak til publikum.