Annonce
forside

Demonstrationer mandag: Ærøsk filminstruktør tænder et lys for menneskerettigheder

Helle Toft Jensen mener, der er grund til at fejre og værne om menneskerettighederne. Foto: Michael Nørgaard

Filminstruktøren Helle Toft fra Ærø deltager i en demonstration i Svendborg i anledning af 70 årsdagen for FN's menneskerettighedserklæring. - Det handler om, at vi vil have lys i en verden, der er ved at blive formørket, siger hun.

Ærø/Svendborg: Der er både grund til at fejre og til at protestere, når der er demonstration i Svendborg mandag i anledning af 70 årsdagen for FN's menneskerettighedserklæring. Det mener Helle Toft Jensen, som er en af de ærøboer, der har meldt sig til begivenheden, der foregår på Gerrits Plads fra klokken 16.30.

Hun siger, at hendes deltagelse blandt andet er ansporet af den nyligt vedtagne finanslov, der indeholder et såkaldt paradigmeskift på udlændingeområdet, som ifølge hende netop går imod menneskerettighederne.

- Jeg ville have deltaget, finanslov eller ej, fordi de stramninger, der er i gang, har jeg været imod og synes er dybt betænkelige. Hele den model, hvor vi deler verden op i dem og os og dæmoniserer andre mennesker, er dybt bekymrende. Når vi så har menneskerettigheder, som jeg synes, det er vigtigt at stå vagt om, synes jeg, der er noget at fejre og holde fast i, siger hun.

Det er tanken, at demonstranterne skal gå med fakler, fortæller Helle Toft, og det kan hun godt lide.

- Det er ikke gule jakker à la Frankrig, men det handler om, at vi vil have lys i en verden, der er ved at blive formørket, siger hun.

Helle Toft arbejdede på Ærøs asylcentre og har lavet dokumentarfilmen "Rodløs", hvor hun følger nogle af asyldrengene fra Ærø. Hun har derfor været tæt på mange unge mænd, som har været i en svær situation - som afghansk-iranske Hamed Rezaii er det i øjeblikket - og mener der mangler fokus på det ansvar Danmark har i at gøre flygtninge til "ofre og svage", som hun siger.

- De kom på trods af traumatiske oplevelser med en enorm styrke og kraft til at ville livet og til at ville deltage og lære. Det har man langsomt pillet fra hinanden og gjort dem syge og svage og angste ved ikke at tro på deres alder, ved at flytte dem fra det ene sted til det andet og lade dem hænge i uvished.

Demonstrationen i Svendborg holdes samtidig med lignende demonstrationer i København og flere andre byer i Danmark arrangeret af blandt andre Amnesty International Danmark og Mellemfolkeligt Samvirke.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Regler må stoppe elløbehjul-rod

’Elløbehjul roder i bybilledet’. ’Elløbehjul kører for hurtigt der, hvor der er mange mennesker’. Sådan lød det i min radio i anledning af, at transportminister Benny Engelbrecht mandag holdt møde med de kommuner – deriblandt Odense - hvor det i dag er lovligt at køre på elløbehjul, og hvor elløbehjulene i dag fylder alt for meget i bybilledet på den kedelige måde. Både når de er i brug, og når de ikke er. Men radioværten kunne næsten ikke sige det mere forkert. Hvis et elløbehjul – som oftest ligger og – flyder et sted på gaden, så er det, fordi den person, der senest har brugt det, bare har smidt det. Uden så mange andre hensyn end at det lige passede mig bedst der. Og hvis der er for meget fart på elløbehjulet, så skyldes det udelukkende den, der styrer tempoet. For selvom elløbehjul er smarte, sjove og et godt alternativ til flere biler på vejene, så kan de hverken flytte sig fra et sted fra et andet eller sætte farten uden hjælp fra et menneske. Ansvaret for det rod, som er opstået i kølvandet på lovliggørelsen af elløbehjulene, ligger kun ét sted: Hos dem, der bruger dem. Det er derfor, der er opstået et behov for regler. Fordi tankeløsheden og fraværet af hensyntagen lever for godt hos nogle af dem, der bruger elløbehjulene. Vi skal alle sammen være her og kunne færdes sikkert i trafikken. Så det er mit ansvar, at jeg kigger mig for, inden jeg går over en vej – at jeg ikke bare træder ud i forventning om, at de hjulede trafikanter standser. Det er mit ansvar, at jeg sætter min cykel i et stativ eller i det mindste parkerer den, så den fylder mindst muligt på et fortov, fordi jeg lige skal hente et par bukser, en fløderand eller fire tallerkener. Og det er mit ansvar, at jeg ikke parkerer min bil foran en ud- eller indkørsel, så jeg spærrer vejen for andre. Men nogle brugerne af elløbehjul er ikke det ansvar voksent eller bevidst, og så må der regler til. Og sanktioner til dem, der ikke kan finde ud af at følge dem. Selvom det ville været meget nemmere, hvis vi bare ryddede op efter os selv og tog hensyn til andre.

Annonce