Annonce
Faaborg-Midtfyn

Demonstration foran midtfynsk planteskole: Polske medarbejdere får alt for lidt i løn

Det var stadig mørkt, da 3F mødte op foran den midtfynske planteskole for at vise deres utilfredshed med de polske vikarers lønninger. Ifølge 3F turde polakkerne ikke selv demonstrere af frygt for at blive fyret. Foto: Ane Johansen
3F mødte tirsdag morgen op med bannere foran Møllegårdens Planteskole lidt nord for Ringe. Planteskolen har hyret polske vikarer, som får en alt for lav løn og har dårlige arbejdsvilkår, mener fagforeningen.

Ringe: Lange arbejdsdage til den halve løn.

Sådan er vilkårene for en række polske vikarer, som den midtfynske planteskole Møllegården har hyret ind.

Planteskolen, som leverer færdige hække under navnet Prima Færdig Hæk, har omkring 30 polakkere ansat til at passe og pleje hækkene.

Lønnen lyder ifølge 3F på mellem 70 og 80 kroner i timen. Men det er alt for lidt ifølge fagforeningen, som mener, at planteskolen er omfattet af deres overenskomst og derfor bør give en løn på minimum 143 kroner.

3F har derfor netop iværksat en faglig konflikt, og tirsdag morgen troppede en række fagforeningsfolk op foran planteskolen for at markere deres synspunkt.

- Det skal skabe synlighed, og vi vil gerne vise, at vi kan lave ballade, hvis vi vil, siger formand for 3F Østfyn Tonny Fejerskov.

I første omgang vil fagforeningen imidlertid se, om demonstrationen har fået planteskolen på andre tanker. Ellers kan andre tiltag blive sat i værk.

- Vi kan blokere og lukke for biler, og vi kan trække vores medlemmer ud, så han (ejeren af planteskolen, red.) mangler folk, siger Tonny Fejerskov.

Annonce
Demonstrationen skulle skabe synlighed og bevågenhed omkring polakkernes lønforhold, fortæller Tonny Fejerskov og Hanne Pedersen henholdvis formand for og faglig sekretær i 3F Østfyn, som dækker området. Foto: Ane Johansen

Planteskole ikke den største skurk

Men det er faktisk ikke kun planteskolen, som fagforeningen har varslet konflikt imod.

- Planteskolen er ikke den største skurk, selvom de hyrer vikarerne ind, siger Tonny Fejerskov fra 3F Østfyn.

Polakkerne på planteskolen er nemlig ansat gennem et firma kaldet 2TL IVS. Eller rettere var.

Firmaet 2TL IVS hører under den polskejede PF-gruppen, som ligger i Glamsbjerg. PF-gruppen ejer 13 virksomheder, som alle er vikarbureauer med polske ansatte.

3F har varslet konflikt mod størstedelen af virksomhederne og mod de virksomheder, som ligesom Planteskolen Møllegården bruger vikarerne.

Ejeren af Møllegårdens Planteskole har netop oplyst til 3F, at vikarerne ikke længere hører under 2TL IVS, men ønsker ikke at oplyse til fagforeningen, under hvilken virksomhed polakkerne nu er ansat. Planteskolen har tre dage til at oplyse det.

- Men det er jo de samme mennesker, som arbejder der. De cykler bare rundt mellem cpr-numrene, konstaterer Hanne Pedersen, som er faglig sekretær i 3F Østfyn.

Stuvet sammen på små værelser

Ifølge 3F Østfyn tør ingen af polakkerne at demonstrere eller stå frem i medierne.

- De er bange for at blive fyret, siger Hanne Pedersen og oplyser, at en af deres medlemmer netop fik en fyreseddel, da hun meldte sig ind i fagforeningen.

- Polakkerne er jo glade for at arbejde her, og de er ikke klar over, at de er med til at løndumpe, når de kommer herop. Nu er de utilfredse med, at de skal knokle for en anstændig løn, mens der går danskere ved siden af, som får det dobbelte, siger Hanne Pedersen.

Mens de omkring 30 polakkere arbejder på Møllegårdens Planteskole, bor de i to huse, hvor de betaler husleje til planteskolens ejer.

- Vi ved, at der var et ægtepar, som var blevet lovet deres eget værelse, men nu bor de sammen med et andet ægtepar. Det er fire mennesker på et enkelt værelse, fortæller Hanne Pedersen, som dog har hørt om dårligere boligforhold i andre sager om polsk arbejdskraft.

Det har ikke været muligt for avisen tirsdag at træffe indehaver af Møllegårdens Planteskole Lars Strarup eller direktør i PF-gruppen Przemyslaw Piotr Teclaw.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Klumme

Du tager fejl, Mette

Statsminister Mette Frederiksen talte i sin nytårstale for flere tvangsanbringelser af børn. Jeg er lodret uenig: Vi skal have som mål at tvangsanbringe så få børn udenfor hjemmet som muligt. Vores ambition som samfund må være at skabe gode rammer om børnene og familierne, så tvangsanbringelser bliver absolut sidste udvej. Vi har i dag to voldsomme problemer: at de allersvageste familier ikke bliver hjulpet godt nok, tidligt nok, og at det system vi anbringer børn i, ikke virker. Løsningen må for det første være at hjælpe familierne bedre, og for det andet at reparere anbringelsessystemet, så det også virker bedre. I dag går det alt for ofte galt for de anbragte børn. Halvdelen af alle unge hjemløse er tidligere anbragte. Meget få af de anbragte børn får en uddannelse. En skræmmende høj procentdel af de tidligere anbragte forsøger selvmord. Og rigtig mange anbragte børn får selv børn, der bliver anbragt. Lad os derfor fokusere på, hvordan vi undgår at anbringe børn! Man kan for eksempel støtte nybagte forældre, så de nye familier får en bedre start på livet sammen. Helt fra fødslen kan der tilknyttes socialt personale til de svageste familier, og de kan også få tid i særlige barselshuse, så en ny familie først kommer hjem, når de er parate til det. Vi skal også – under alle omstændigheder – styrke normeringen i vuggestuer og børnehaver, og have flere lærere i folkeskolen. For det er i de gode institutioner at vi dels skal opdage tidligt, når børnene ikke har det godt, og dels er i stand til at hjælpe de børn ekstra meget, der ikke har den store støtte derhjemmefra. I de tilfælde hvor det alligevel går galt, og et barn fjernes fra familien, skal vi sætte langt mere kvalificeret ind, end vi gør i dag. For eksempel med bedre plejefamilier. For eksempel med ordentlige vilkår for anbragte børn der fylder 18 år. Og absolut også med frivillige tilknyttet de anbragte børn, så de anbragte børn også har venner og mentorer, der ikke repræsenterer myndighederne. Vi vil fra radikal side gerne være med til at drøfte hvordan vi forebygger anbringelser, og hvordan vi forbedrer anbringelser. Men begge dele skal være på plads, før vi går ind i en diskussion om flere anbringelser.

Nordfyn For abonnenter

Melisa og Stefan mistede alt, da huset brændte: Lige nu er alt kompliceret - branden har sat sine mærkbare spor

Odense

Et skud tysk testosteron: For første gang i otte år har Odense Zoo atter en søløve-han

Annonce
var adsmtag = adsmtag || {}; adsmtag.cmd = adsmtag.cmd || [];