Annonce
Odense

Demonstranter kastede med nøgler i byrådssalen i protest mod nedrivninger i Vollsmose

Masser af demonstranter var onsdag mødt op på Flakhaven for at protestere mod planerne om at rive 1000 boliger ned i Vollsmose. Foto: Birgitte Carol Heiberg
Der blev både kastet med nøgler i byrådssalen og demonstreret på Flakhaven, men trods protesterne sagde et stort politisk flertal onsdag ja til at rive 1000 boliger ned i Vollsmose.

Bunkevis af nøgler - af papir - blev protesterende kastet ud over byrådets politikere, efter et stort flertal onsdag sagde ja til at rive 1000 boliger ned i Vollsmose og tvangsflytte op mod 3000 mennesker.

Det var beboere, både unge og gamle, mørke og lyse, fra den omdiskuterede bydel, der i regi af initiativet Almen Modstand og sammen med Enhedslisten og Alternativet først demonstrerede på Flakhaven i timen op mod byrådsmødet og siden rykkede med ind i byrådssalen.

Blandt demonstranterne var Ibrahim El-Hassan. Han er elevrådsformand på Mulernes Legatskole i Vollsmose, er født og opvokset i bydelen og bor i dag i Birkeparken.

- Vollsmose er mit område, konstaterede han, og selv om hans egen adresse ikke rives ned, er han oprørt over nedrivningerne og tvangsflytningerne.

- Det går ud over mine naboer, min familie og mine venner. Mange vil gerne flytte ud fra Vollsmose for at få større muligheder, men det skal ikke være med tvang. Og der er ingen garanti for, at de kan finansiere de boliger, de får i stedet for. Usikkerheden er alt, alt for stor, påpegede Ibrahim El-Hassan.

Han anerkender, der er Vollsmose-problemer, der kalder på løsninger. Kriminalitet, arbejdsløshed, uddannelsesniveau.

- Men man ved jo ikke, om det er de ressourcestærke familier, man tvangsflytter. Og det tager fokus fra de reelle problemer, der ikke bliver løst ved at fjerne folk fra hus og hjem. Jeg flover mig.

Annonce

Kort fortalt om Vollsmose-planen

1000 af Vollsmoses 2900 almene boliger skal rives ned - flest i Bøgeparken og Birkeparken. Nedrivningerne begynder i Bøgeparken i 2021 og slutter i Egeparken i 2025.


Private investorer skal samtidig bygge 1600 nye boliger i området. Formålet er, at Vollsmose skal have en mere blandet beboersammensætning og i højere grad ligne mere gennemsnitlige boligområder.

De fysiske forandringer er et delelement i "Den Sidste Vollsmoseplan", som politikerne vedtog sidste år. To andre og senere elementer vil handle om henholdsvis vækst, job og integration og mønsterbrud og parallelsamfund.

Kampen stopper ikke

Det samme gjorde flere i flokken på Flakhaven.

- Vi flytter ikke, vi flytter ikke, lød det i kor, og bannere og skilte understregede på samme vis budskabet:

- Stop nedrivningsvanviddet.

- Vores hjem, vores ret.

- Red Vollsmose, ryd Langelinie.

I rækken af taler blev det fremhævet, at "det er mennesker, det handler om. Ikke tal", og at Vollsmose-borgere føler sig "stemplet som dem, de andre ikke gider lege med, og kommunen bare har trukket bølle-bandit-kortet".

En enkelt taler erklærede sig "fucking vred" og sagde henvendt til byrådspolitikerne, der for nogle fås vedkommende lyttede med på afstand:

- Jeres had, frygt og racisme kommer aldrig til at smadre vores fællesskab. Og bare fordi I vedtager det i et mødelokale, så stopper vores kamp ikke.

En kamp, som også Alternativets partileder Uffe Elbæk kort kom forbi og tog del i midt i en helt anden kamp - den om pladserne i Folketinget.

- Ghettoplanerne er en massiv stigmatisering, og velfungerende boliger og lejligheder rives ned. Det er en kæmpe ting, sagde han og støttede den lokale Alternativet-afdelings udtræden af nedrivningsplanen.

Tre klare ja'er

Trods protester, demonstranter og flyvende nøgler holdt 26 af de 29 byrådsmedlemmer altså fast i, at det er klogt at rive 1000 Vollsmose-boliger ned for markant at ændre beboersammensætningen i landets største ghetto, sikre områdets børn en bedre fremtid og give plads til 1600 nye og private boliger.

Dermed har udviklingsplanen for Vollsmose fået tre klare ja'er.

53 af 55 beboere sagde i sidste uge på et ekstraordinært repræsentantskabsmøde hos Fyns Almennyttige Boligselskab ja.

Tirsdag gjorde 193 ud af 255 hos Civica det samme.

Og med onsdagens byrådsbeslutning betyder det nu, at nedrivningsplanen kan sendes til godkendelse i Transport-, Bygnings- og Boligministeriet.

Planen skal således vise, hvordan Odense vil leve op til ny lovgivning, der kræver, at andelen af almene familieboliger i ghettoområdet inden 2030 reduceres til maksimalt 40 procent.

Og de nøglekastende aktivister? De blev bedt om at forlade byrådssalen med ordene:

- Tror I, det gavner jeres sag?

- Jeg flover mig, sagde Ibrahim El-Hassan om politikernes beslutning om at rive 1000 boliger ned i Vollsmose. Som beboer i bydelen og elevrådsformand på Mulernes Legatskole var han blandt talerne på Flakhaven til den demonstration, der forud for onsdagens byrådsmøde protesterede mod nedrivningerne. Foto: Birgitte Carol Heiberg
Annonce
Forsiden netop nu
Odense

Ole H. hos Aktive Seniorer

Klumme

En livsingrediens, du ikke må f**** med

Det var blevet mørkt, da de to ladvogne endelig kørte afsted - fyldt med alskens indbo. Stumtjeneren, skænken, lænestolen og alt det andet habbengut, der vidnede om, at et liv engang var blevet levet med tingene. Huset, som tingene kom fra, var lige så mørk som aftenen. Jeg har set husets to gamle beboere mange gange. Sludret med dem om campingvognen, ferien sydpå og julefrokosten i pensionistklubben. Om længslen efter besøgene, der pludselig stoppede – og sorgen over det. ”Hvorfor?”, hang altid tungt i luften. En dag var kvinden væk. Demensen havde taget hende, sagde nogle. Længe efter konen forsvandt, så jeg manden gå alene frem og tilbage på vejen. Han så fortabt og trist ud. Ensom. I stedet for at tage kontakt til den gamle mand, begyndte jeg at ”gemme” mig, når jeg så ham. Bag min telefon, mit pandehår eller mælken, der i raketfart skulle på køl. For jeg har jo virkelig travlt, ikk’? Åbenbart alt for meget om ørerne til at give den gamle mand fem minutter af min tid (for hvad nu, hvis han, ligesom Fakta, gerne ville have, at jeg blev lidt længere?). Dét var der altså ikke tid tid. Nu er manden også væk. Det har han været et godt stykke tid. Jeg har taget mig selv i at hold øje med, om han kom forbi min vindue. Det gjorde han ikke. Mon han er død lige som livet i huset? Er han kommet på plejehjem? Er der overhovedet andre end mig, der har bemærket, at han er væk? Jeg ville ønske, at jeg kunne spole tiden tilbage. At jeg havde taget hovedet ud af r**** og talt med min næsten nabo, som jeg gjorde for år tilbage. For hvad er egentlig mere vigtigt end, at vi ser hinanden og tager os tid til hinanden? Relationer er det vigtigste i verden. Det er dem, der er med til at holde ensomheden fra døren. Relationer får os til at føle os i live. Studier viser faktisk, at det skærer år af vores levetid, hvis vi ikke er en del af relationer. Det tomme hus og møblerne på vognenes lad fik mig for alvor til at vende blikket mod en af mine relationer, hvor mørket er ved at falde på. Det fik mit til at tænke på, hvordan tid er en livsingrediens, vi ikke må f**** med. En dag har vi ikke mere tid at give af. Vi skal sænke farten og lade være med at spilde tiden på at brokke os over vejret eller lørdagens genudsendelser på tv. Tidsspilde er det også at bære nag, være vrede over fortiden, at kæmpe for at få ret eller for at ændre andre. Vi skal give hinanden vores (nu)tid. Være sammen med de mennesker, vi holder af. Tale med hinanden – naboen, forældre, kassedamen, ens børn, taxichaufføren, venner. Give hinanden kys, kram og komplimenter. Hver dag. Dét er en god måde at bruge tiden på.

Annonce