Annonce
Indland

Demokratiekspert: Ildsjæle er det lokale guld

Ved Det Fynske folkemøde hylder Fyens Stiftstidende de ildsjæle, der har gjort en indsats for det lokale fællesskab, når vi uddeler bland dig Prisen. Arkivfoto

Ildsjæle er med til at styrke det lokale fællesskab, og det skal det offentlige Danmark påskønne. Især fordi de skal inddrages mere i det kommunale arbejde. Samskabelse hedder det, fortæller Annika Agger, ekspert i demokrati fra Roskilde Universitet.

Hvad betyder det for lokalsamfundet, at ildsjæle arbejder for fællesskabet?

Det er afgørende. De kan samle folk og sørge for, at der sker noget. De bliver nogle gange kaldt Tordenskjolds soldater, det lyder negativt, men de er guld værd. Derfor skal politikerne sørge for at skabe platforme, de kan arbejde ud fra og samarbejde på. Det kan blandt andet være hjælp til, hvor de kan søge midler til deres arbejde.

De skal rose og anerkende dem, for de kan brænde ud i en travl hverdag.

Hvilken værdi har de for det lokale fællesskab?

De sender et værdifuldt signal fra lokalsamfundet. Det er aktive mennesker, der gør noget sammen og med hinanden. De sender et vigtigt signal om, at her er der sammenhængskraft og en bevidsthed om, at sammen bliver vi stærkere.

Det har også stor betydning for myndighederne, fordi det gør det nemmere at forankre nye projekter, når der er engagerede borgere.

Danmark har et aktivt civilsamfund, og vi bliver ofte fremhævet i internationale sammenhænge på grund af andelstanken, højskolerne og Grundtvig. Vi er unikke på det punkt.

Har vilkårene for det frivillige arbejde ændret sig?

De udfordringer, vi står med i dag, betyder, at der er fokus på at aktivere de frivillige endnu mere. Det går under navnet samskabelse.

Der kommer med en erkendelse af at, hvis vi skal løse vores velfærdsudfordringer på en klog måde, må de frivillige i spil. Det kan være som besøgsvenner, i lektiecaféer eller andre steder.

I den forbindelse er det vigtigt, at samspillet mellem det offentlige og ildsjælene foregår sådan, at man understøtter og anerkender dem. Mange af dem er beskedne stille mennesker, men de skal anerkendes for deres arbejde.

Hvilke udfordringer giver det frivillige arbejde?

Det sårbare ved det frivillige arbejde er, at er der konflikter eller kværulanter, trækker man sig. Derfor er det vigtigt at have de store sko på. Både i det offentlige og blandt ildsjælene selv.

Udfordringerne er også fødekæden. Det er i høj grad det grå guld, der er de aktive, derfor er det vigtigt at holde gryden i kog. Kommunerne skal være hjælpsomme, nænsomme og sørge for at de får positive oplevelser.

Annonce

Det frivillige Danmark

42 procent af danskerne er engageret i frivilligt arbejde. Det viser den seneste undersøgelse af det frivillige arbejde i Danmark fra 2014.I 2010 og 2012 var tallet henholdsvis 40 og 43 procent.

Undersøgelsen viser også, at over en fem-årig periode har 70 procent af danskerne været engageret i frivilligt arbejde.

Samlet blev der i 2014 brugt 365 millioner timer på frivilligt arbejde. Det svarer til omkring 190.000 fuldtidsstillinger. Det var en fremgang på 15 millioner timer i forhold til 2012.

Der er en ny rapport om frivilligt arbejde på vej. De første tal bliver offentliggjort i sommeren - den samlede rapport kommer i 2018.

Kilde: "Den frivillige sociale indsats", Frivilligrapport 2014.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Nyborg

Fem riddere om det runde bord

Leder For abonnenter

Overvågning. Et nødvendigt onde

Avisen bragte i går en god nyhed fra Korsløkkeparken, der er et boligområde i Odense på den såkaldte ghettoliste. Efter opsætning af i alt 460 kameraer er området blevet markant fredeligere. Tidligere var Korsløkkeparken plaget af omfattende hashhandel, hærværk og anden kriminalitet, der gjorde bebeboerne utrygge. Men nu kan tillidsfolk for beboerne fortælle, at kameraerne har lagt en dæmper på de urolige elementer, som typisk er helt unge mennesker. De nye kameraer i Korsløkkeparken flugter således fint med regeringens planer om mulighed for mere markant overvågning i det offentlige rum. Dette forslag vil regeringen sandsynligvis komme igennem med, takket være støtte fra de blå partier, og det vil ikke mindst langt størsteparten af beboerne i større almene bebyggelser være glade for. Med god grund. Fredelige borgeres efterspørgsel af en tryg hverdag, hvor man ikke møder hashpushere i nedgangen til kælderen eller skal frygte hærværk mod sin parkerede bil, er forståelig og legitim. Men samtidig må man ikke se bort fra, at mere overvågning også indskrænker den frihed og ret til privatliv, som er grundlæggende for et åbent, demokratisk samfund. Folks behov for tryghed stritter altså imod nogle vigtige værdier, og dermed kan sammenstødet overføres til modsætninger mellem på den ene side almindelige danskere, der tager afsæt i deres hverdag, og på den anden side organisationer, der henviser til undersøgelser og statistikker. Mens hr. og fru menigmand tager overvågningen ret afslappet, er for eksempel Advokatrådet og Det Kriminalpræventive Råd betænkelige. De efterlyser dokumentation for, at øget overvågning gør det nemmere for politiet at opklare alvorlige forbrydelser. Skeptikerne påpeger også, at regeringens lovforslag, om det bliver vedtaget, vil indskrænke borgernes ret til privatliv mere, end man forestiller sig. Det kan meget vel være rigtigt, at kameraovervågning kun har begrænset betydning, når det drejer sig om alvorlig kriminalitet. Men skønt gamle begreber som ro og orden ikke i dag er på mode blandt fagpersoner, har de alligevel fylde i befolkningen. Derfor er øget overvågning et nødvendigt onde. I hvert fald indtil forældre og SSP-folk har lært de unge uromagere reglerne for almindelig god opførsel. Det vil desværre nok tage en rum tid.

Fyn

23-årig fodgænger dræbt på motorvejen: Han havde været til fastelavnsfest

Annonce