Annonce
Erhverv

Demens-gennembrud sender Novos værdi over 1000 milliarder

George Frey/Reuters
Novo Nordisk-middel har vist en evne til at udsætte demens. Det fik Novo-aktien til at slå rekord fra 2015.

Der blev slået flere rekorder på fondsbørsen i København onsdag.

Novo Nordisk-aktien steg omkring fem procent i værdi. Det var nok til at slå både Novo Nordisks egen kursrekord og igen sende selskabets markedsværdi over 1000 milliarder kroner.

Den store stigning betød samtidig, at der også blev sat rekord i C25-indekset, der består af de største og mest værdifulde virksomheder i Danmark.

C25-indekset steg halvanden procent til 1274,01, hvilket er over den hidtidige rekord fra 27. december sidste år. Her lukkede indekset i 1264,36.

Mere markant er måske Novo Nordisks rekord. Medicinalgigantens aktie steg med fem procent i værdi og endte i 418,65 kroner.

Hidtil var den højeste registrerede pris på Novo Nordisk-aktien 410,70 kroner. Den rekord blev sat 5. august 2015.

Ifølge Ritzau Finans har aktien været i fokus dagen igennem, fordi Novo Nordisk har kunnet fortælle lovende nyt om diabetes 2-midlet Victoza.

Ifølge Børsen har Novo Nordisk på den årlige konference hos storbanken J.P. Morgan fortalt, at data har bekræftet, at Victoza har vist sig at kunne udsætte demens.

Hvis det holder stik, og midlet en dag kan bruges til behandling af demens, vil det åbne et milliardstort marked for Novo Nordisk.

Novo Nordisk har ingen kommentarer til sagen. Selskabet aflægger årsregnskab 5. februar og er i stilleperiode frem til den dato, oplyser Novo Nordisk til Børsen.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Lynfrosten giver nye muligheder

Klumme

Hvad er målet med udligning?

Temaet i rigtig mange samtaler i denne tid er den kommunale udligning. Jeg kan ikke huske, hvornår jeg sidst har været til et møde, uden at det har været bragt op. Sidst til et møde med plejefamilierne i Assens Kommune i mandags, hvor den manglende udligning nævnes af flere som en årsag til den besparelse, som kommunen har valgt at lægge på plejefamilierne. Til det skal jeg dog også sige som kommunalpolitiker i Assens, at det også er et spørgsmål om prioritering, og hvis viljen havde været der i byrådet, kunne der have været prioriteret anderledes. Men det er et faktum, at der er stor forskel mellem kommuner i forhold til kommunernes mulighed for at opretholde en god service. Foreningen Bedre Balance har opgjort, at kommunerne i hovedstadsområdet kan bruge 186 kroner for hver gang, kommunerne i resten af landet kan bruge 100 kr. pr. sårbart barn. Skal vi acceptere det? Sundhedsministeren har sagt: “Vi skal knække den ulighed, der betyder, at et barn, der i dag fødes i Gentofte Kommune. i gennemsnit kan regne med at blive 83,4 år, mens det barn, der fødes i Lolland, bliver 77,7 år. Alene på grund af postnummeret.” Ja selvfølgelig skal vi knække uligheden, siger alle. Men er forudsætningen så ikke, at vi må starte med at sikre alle kommuner samme mulighed for service - samme mulighed for at sikre de svage børn et godt liv. Da man oprettede regionerne, var man enige om, at der ikke måtte være forskel på kvaliteten af behandlingen på sygehusene. Derfor bliver pengene til regionerne fordelt med den målsætning, at det er muligt. Når det så handler om kommunerne, så burde vi starte med diskussionen af om vi - som på sygehusområdet - mener, at der bør være samme kvalitet i alle kommuner. Når Mette Frederiksen udråber sig som børnenes minister, så ville jeg forvente, at vi var enige om, at der ikke må være forskel på støtten til det svage barn alene på grund af hvilken kommune, barnet er født i. Derfor vil jeg foreslå, at vi tager hul på en diskussion om, hvorvidt vi vil acceptere ulighed på tværs af landets kommuner. Mit og DF's udgangspunkt er, at vi ønsker et lige Danmark. Et Danmark, hvor det, at man bor i det ene eller andet postnummer, ikke er afgørende for et barns chancer for et godt liv eller kvaliteten af ældreplejen. Jeg vil gå til forhandlingerne med troen på, at vi kan blive enige om en politisk målsætning for udligningsreformen. Og kan vi det, så tror jeg på, at der er håb for et mere lige Danmark.

Annonce