Annonce
Fyn

Dem uden stemmeret: Næsten 10 procent kan ikke stemme til folketingsvalget

På Fyn er der lige knap 30.000 mennesker, der ikke kan stemme til dagens folketingsvalg. Arkivfoto: Annett Bruhnn
Omkring 10 procent af den danske befolkning har ikke stemmeret til onsdagens folketingsvalg. Det viser nye tal fra Danmarks Statistik. På Fyn er der lige knap 30.000 personer, der ikke kommer til at sætte et kryds på stemmesedlen.

Når danskerne går i stemmeboksen i dag onsdag, er der op mod 10 procent, der ikke kan få lov til at sætte et kryds på stemmesedlen. Hvis man bor i Danmark, men har udenlandsk statsborgerskab, kan man ikke stemme til folketingsvalget, selv om man er fyldt 18 år.

Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at 9,4 procent af den danske befolkning ikke kan stemme til valget. I 1980 lå det tal på 1,8 procent.

Ifølge chef- og valgforsker ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Roger Buch, betyder det, at et land som Danmark inden for en overskuelig årrække, vil blive delt op i et a-hold og et b-hold.

- Hvis det tal bliver ved med at stige, er det ikke en situation, man kan leve med. Der er en smertegrænse for, hvor stor en del af landet, der ikke kan stemme, men der er ingen der ved, hvor den smertegrænse er. Måske er det først, når halvdelen af landets borgere over 18 år ikke kan stemme. Måske er den allerede nået.

Derudover lægger Roger Buch også vægt på, at den udvikling man ser, er et demokratisk tilbageskridt i forhold til det, vi har set, siden demokratiet blev indført for 170 år siden.

- Siden demokratiet blev indført, er der flere og flere, der har fået stemmeret. Den stigning vi ser i andelen af personer, der ikke har stemmeret, går mod den udvikling, der har været de sidste 170 år.

Annonce

Uden stemmeret

På Fyn er der 29.462 personer over 18 år, der har udenlandsk statsborgerskab. Hvis man bor i Danmark med udenlandsk statsborgerskab, kan man ikke stemme til folketingsvalget den 5. juni.

Antallet af personer der er over 18 år, og har udenlandsk statsborgerskab fordeler sig således i de fynske kommuner.

Assens:

  • 1946 personer

Faaborg-Midtfyn:

  • 2317 personer

Kerteminde:

  • 1177 personer

Langeland:

  • 647 personer

Middelfart:

  • 1624 personer

Nordfyns:

  • 1624 personer

Nyborg:

  • 1378 personer

Odense:

  • 15.823 personer

Svendborg:

  • 2624 personer

Ærø:

  • 302 personer

Kilde: Danmarks Statistik

Flest uden stemmeret i Odense

På Fyn ligger andelen af personer uden stemmeret lidt under landsgennemsnittet - her kan 7,3 procent af indbyggerne ikke stemme. Odense Kommune er den kommune, hvor flest indbyggere over 18 år ikke har mulighed for at stemme. 9,5 procent af de personer der bor i Odense, kan ikke stemme til dagens folketingsvalg.

Ifølge Roger Buch kan det også have en indvirkning på det lokale demokrati, at personer med udenlandsk statsborgerskab ikke kan stemme til folketingsvalget. Hvis man har boet i Danmark i tre år, kan man godt stemme til kommunalvalget, men det kræver dansk statsbogerskab, hvis man skal stemme til folketingsvalget.

- Hvis man ikke kan stemme til folketingsvalget, kan det give et indtryk af, at man ikke er del af demokratiet. Og det kan i sidste ende betyde, at man er mindre villig til at stemme til kommunalvalget.

I Middelfart Kommune er det kun 5,2 procent af indbyggerne i kommunen, der ikke kan stemme. Middelfart er den kommune på Fyn, hvor færrest mennesker er uden stemmeret.

Procentdel af indbyggere over 18 år der har ikke stemmeret

Annonce
Forsiden netop nu
Klumme

En livsingrediens, du ikke må f**** med

Det var blevet mørkt, da de to ladvogne endelig kørte afsted - fyldt med alskens indbo. Stumtjeneren, skænken, lænestolen og alt det andet habbengut, der vidnede om, at et liv engang var blevet levet med tingene. Huset, som tingene kom fra, var lige så mørk som aftenen. Jeg har set husets to gamle beboere mange gange. Sludret med dem om campingvognen, ferien sydpå og julefrokosten i pensionistklubben. Om længslen efter besøgene, der pludselig stoppede – og sorgen over det. ”Hvorfor?”, hang altid tungt i luften. En dag var kvinden væk. Demensen havde taget hende, sagde nogle. Længe efter konen forsvandt, så jeg manden gå alene frem og tilbage på vejen. Han så fortabt og trist ud. Ensom. I stedet for at tage kontakt til den gamle mand, begyndte jeg at ”gemme” mig, når jeg så ham. Bag min telefon, mit pandehår eller mælken, der i raketfart skulle på køl. For jeg har jo virkelig travlt, ikk’? Åbenbart alt for meget om ørerne til at give den gamle mand fem minutter af min tid (for hvad nu, hvis han, ligesom Fakta, gerne ville have, at jeg blev lidt længere?). Dét var der altså ikke tid tid. Nu er manden også væk. Det har han været et godt stykke tid. Jeg har taget mig selv i at hold øje med, om han kom forbi min vindue. Det gjorde han ikke. Mon han er død lige som livet i huset? Er han kommet på plejehjem? Er der overhovedet andre end mig, der har bemærket, at han er væk? Jeg ville ønske, at jeg kunne spole tiden tilbage. At jeg havde taget hovedet ud af r**** og talt med min næsten nabo, som jeg gjorde for år tilbage. For hvad er egentlig mere vigtigt end, at vi ser hinanden og tager os tid til hinanden? Relationer er det vigtigste i verden. Det er dem, der er med til at holde ensomheden fra døren. Relationer får os til at føle os i live. Studier viser faktisk, at det skærer år af vores levetid, hvis vi ikke er en del af relationer. Det tomme hus og møblerne på vognenes lad fik mig for alvor til at vende blikket mod en af mine relationer, hvor mørket er ved at falde på. Det fik mit til at tænke på, hvordan tid er en livsingrediens, vi ikke må f**** med. En dag har vi ikke mere tid at give af. Vi skal sænke farten og lade være med at spilde tiden på at brokke os over vejret eller lørdagens genudsendelser på tv. Tidsspilde er det også at bære nag, være vrede over fortiden, at kæmpe for at få ret eller for at ændre andre. Vi skal give hinanden vores (nu)tid. Være sammen med de mennesker, vi holder af. Tale med hinanden – naboen, forældre, kassedamen, ens børn, taxichaufføren, venner. Give hinanden kys, kram og komplimenter. Hver dag. Dét er en god måde at bruge tiden på.

Annonce