Annonce
Udland

Delstater danner fælles front mod Trumps nødretstilstand

16 delstater lægger sag an mod præsident Donald Trumps beslutning om nødretstilstand i strid om grænsemur.

Anført af Californien vil 16 amerikanske delstater forsøge at få en domstol til at omgøre præsident Donald Trumps beslutning om at indføre nødretstilstand.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters natten til tirsdag dansk tid.

Delstaterne har indgivet et søgsmål mod Trump og hans regering ved en distriktsdomstol i Californien.

Californiens justitsminister begrunder det med, at præsidenten "misbruger" den magt, der knytter sig til embedet. Og dermed er han på kant med med forfatningen.

- Vi lægger sag an mod Trump for at forhindre ham i at frarøve skattepenge, som Kongressen har afsat til folk i vores stater, udtaler justitsminister Xavier Becerra i en erklæring.

Becerra har tidligere annonceret, at Californien ville udfordre Trumps beslutning juridisk, fordi delstaten risikerer at miste midler tiltænkt militære projekter, hjælp til for katastrofer og andre formål, skriver nyhedsbureauet AFP.

Trump tog fredag det kontroversielle skridt om at indføre nødretstilstand i et forsøg på at få finansieret den mur langs grænsen til Mexico, som han har stillet sine tilhængere i udsigt.

Præsidenten har uden held forsøgt at overtale Kongressen til at afsætte 5,7 milliarder dollar til sit grænseprojekt.

Demokraterne i Kongressens to kamre har modsat sig Trumps krav, og uenigheden førte i december til en delvis nedlukning af statsapparatet, fordi politikerne ikke kunne blive enige om en finanslov for 2019.

Den delvise lammelse af den offentlige sektor stod på 35 dage, hvilket er den længste i USA's historie.

En national nødretstilstand giver en præsident beføjelser til i en nødsituation at træffe beslutninger uden om Kongressen. Eksempelvis ved at omdirigere penge fra Pentagons anlægsbudget til andre formål.

De øvrige 15 delstater i søgsmålet er Colorado, Connecticut, Delaware, Hawaii, Illinois, Maine, Maryland, Michigan, Minnesota, Nevada, New Jersey, New Mexico, New York, Oregon og Virginia.

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Dødsfald i Odense Arrest: Meget beklagelig mørkelægning fra myndighedernes side

Det er beklageligt, at Fyns Politi og Kriminalforsorgen har mørkelagt den tragiske sag om den 27-årige danske mand, der lørdag morgen blev fundet død i Odense Arrest. Beklageligt fordi offentligheden har en legitim interesse i at få årsag og omstændigheder at vide, når en ung mand dør i politiets varetægt. Og beklageligt fordi mørklægningen baner vej for allehånde gætterier, der næppe er politi og myndigheder venligt stemt. Politiet begrunder mørklægningen med at sagen efterforskes, og det er sædvanligvis en begrundelse, som pressen respekterer. Der kan være gode grunde til, at politiet i faser af en efterforskning holder kortene tæt til kroppen. I dette tilfælde forekommer “hensynet til efterforskningen” dog at være en standardafvisning, der er hentet til lejligheden. For det første er det svært at se, at et dødsfald, som tilsyneladende ingen andre mennesker er impliceret i, kan kræve en mørkelagt efterforskning over flere dage. Men selv med accept af mulige faktorer, som lægfolk ikke kender til, er der - for det andet - spørgsmål, som politiet må kunne svare på, efterforskning eller ej. For eksempel spørgsmålet, om den afdøde mand skal obduceres - en oplysning, som politiet i mange andre sager går ud med af egen drift. Senest da en ung mand blev fundet druknet i Munke Mose. Den afdøde 27-årige mand var dansker og mistænkt for at have begået et mord i Sverige. Han blev anholdt af dansk politi fredag aften på den fynske motorvej ved Ejby. Det rejser en række spørgsmål, bl.a. om han fik skader i forbindelse med biljagten, om han var psykisk uligevægtig ved anholdelsen, og om han i løbet af fredag aften eller nat blev tilset af en læge. Relevante spørgsmål, idet man skal huske, at med anholdelse af en person følger også en forpligtelse til at passe på den anholdte. Indtil videre vil politiet end ikke oplyse dødsårsagen, og pressen må derfor nøjes med at give den generelle information, at det ind imellem sker, at indsatte i arresthuse begår selvmord. Disse hændelser forsøger medarbejderne i Kriminalforsorgen at komme i forkøbet, men det lykkes ikke altid, og det har omverdenen forståelse for. Af flere grunde vil det være i Fyns Politis interesse at trække mørklægningsgardinet helt eller delvist fra.

Danmark

Nederlag til styrelse: Skandalelæge må fortsætte med at omskære drengebørn

Annonce