Annonce
Sydfyn

Debutkoncert skød Svendborgband af sted i Karrierekanonen

Patina med dets liveband i minutterne, inden de går på scenen til debutkoncerten i København. Foto: Sebastian Stokkebo Sørensen
Svendborgbandet Patina er et af 12 bands fra hele landet, som er udvalgt til årets Karrierekanonen, som DR blandt andet står bag. Fyns Amts Avis var med, da de tre Svendborgknægte forberedte sig til og gav debutkoncert i København. Med Karrierekanonens jurymedlemmer blandt publikum.

Svendborg/København: Klokken er to minutter i regnskabets time i backstagelokalet på Musikcaféen i København. Syv fynske fyre, tilsammen Patinas liveband, står i rundkreds med armene over hinandens skuldre.

Normalt er de ellers ikke blege for at sende kaskader af kække kommentarer efter hinanden, og der er sjældent stille, når de er samlet. Hvis de ikke spiller musik, går snakken lystigt på selvironisk, syngende sydfynsk. Men nu er der stille.

Om lidt skal de for første gang fremvise den halve times optræden, de har brugt måneder på at forberede. Der er kun 32 minutter til de modtager publikums dom. Men 32 minutter er lang tid, når hvert sekund føles som en evighed.

Hvad de ikke ved er, at denne torsdag aften vil medlemmer af Karrierekanonens jury være iblandt publikum.

Annonce

Patina og Karrierekanonen

Patina består af Gregers Møller Jensen, Mads Skov Hansen og Søren Bastrup Bojsen.

Egentlig er alle tre trommeslagere, men i Patina skiftes de til at synge, spille trommer og percussion. Til indspilning og liveoptræden får de assistance fra fire venner, der er specialister i andre instrumenter.

Patina er et af 12 bands, der er udvalgt til årets musiktalentkonkurrence, Karrierekanonen, som er et samarbejde mellem DR, Smukfest og Bandakademiet. Der findes tre vindere til Smukfest i august.

Blandt tidligere vindere finder man blandt andet The Minds of 99, Marie Key, Katinka, Magtens Korridorerer, Eclectic Moniker og Rasmus Nøhr.

Lørdag den 2. marts: Øver på musikskolen

Fem dage forinden er bandet samlet, hvor det hele startede - på Svendborg Musikskole.

Det var her Patinas faste kerne, trekløveret Mads Skov Hansen, Gregers Møller Jensen og Søren Bastrup Bojsen, begyndte til trommer som børn. De havde endda samme underviser. Men det var først, da de begyndte at spille i samme marimbaorkester, at de lærte hinanden at kende. Og de skulle nå at flytte fra Svendborg, før de for alvor begyndte at lave musik sammen.

I flere måneder har de mødtes med de venner, som sammen med trekløveret udgør livebandet, her på musikskolen i weekenderne. Som et korthus har de bygget deres koncert op, øver for øver. På torsdag skal den bære eller briste.

Bandet terper nummeret ”Giv tid giv slip”. Det er Mads, der synger nummeret, og han kommer – bogstavelig talt – helt ud over scenekanten i den gabende tomme sal.

Da den sidste tone er rindet ud, har han straks et par rettelser.

- Du ved, der hvor den siger ”alle dine KYS!”

Mads kløver luften med en trommestik og stopper brat bevægelsen, da stikken peger Gregers præcis i solar plexus, inden han fortsætter:

- Der er du nødt til at tage over på vokalen.

De tager den igen. Flere justeringer. Forfra.

Torsdag den 7. marts: Nerver og nyheder

En time før koncerten i København sidder Mads, Gregers og Søren forstummede ved enden af et bord i Musikcaféens kantine. De sidder der sammen med deres liveband, guitaristerne Toke Lynggaard Larsen og Christians Mosdorf, bassist Frederik Bak og Jens Møller Jensen, der spiller keyboard. Ansigterne er i bekymrede folder.

- Jeg er decideret nervøs, siger Mads.

- Ja, det er virkelig ikke tit, jeg har det sådan her. Men det er jo bare fordi, det betyder så meget, siger Søren.

- Det er virkelig noget helt andet, når det er ens egen musik, siger Gregers.

- I øvrigt, hvad gør vi egentlig, når vi kommer ind på scenen? Kigger vi ned i jorden? Spørger Mads

- Ja, det siger vi, vi kigger ned i jorden, svarer Gregers.

Eftertænksom stilhed.

- Gad vide, om der kommer nogen? spørger Søren.

Bandet har fået serveret spinatlasagne. Pludselig ringer Sørens mobiltelefon. Han tager den, hilser og lytter, mens forbavselsen males i hans ansigt med tydelige strøg. Han lægger telefonen.

- Hvad så? spørger Mads.

Søren råber hele bordet op:

- Gutter, jeg har en lille nyhed. Der er sgu udsolgt!

- WHAT?! Hvor fanden kommer alle de mennesker fra? udbryder Gregers.

- Det ved jeg ikke, men fuck, hvor er det vildt! siger Mads.

- Ja! 150 mennesker! Der er folk, som står i kø for at komme ind, men der er ikke flere billetter! fortæller Søren.

- Det er fandeme debuten, det her, siger Gregers.

Mads Skov Hansen er helt ude på kanten af scenen på Svendborg Musikskole, da Patina øver til debutkoncerten. Foto: Sebastian Stokkebo Sørensen

Lørdag den 2. marts: Trommelærerens kritik

I øvelokalet er bandet netop påbegyndt endnu en gennemspilning af hele setlisten, da en gråhåret mand iført T-shirt med teksten ”All people shit” og Adidas-sneakers hjemmevant spadserer igennem salen. Han nikker en hilsen op mod scenen og trækker en sofa ud midt på gulvet. Han sætter sig myndigt, men afslappet i sofaen og observerer. Det er Mads, Gregers og Sørens gamle trommelærer, Ole Caspersen.

Hvis deres optræden var på kogepunktet før, er den en aktiv vulkan nu. Mads, Gregers og Søren råber, synger, danser, luftbokser, hamrer og storsveder den 5 numre og præcist 28 minutter lange optræden igennem. Den gråhårede mand nikker i takt til musikken og klapper højlydt efter hvert nummer.

Efter gennemspilningen trækker bandet sveddryppende og gispende efter vejret udenfor for at køle ned. Ole Caspersen følger med og stiller sig henslængt op ad en brandtrappe med en kop kulsort musikskolekaffe i hånden.

- Det der mellemstykke er skidt. Pil trommerne af og lad det være nøgent i stedet, det vil være meget mere virkningsfuldt.

- I giver den for meget gas. I er for vrede. I kommer til at køre for intenst, og så har I ikke mere at give af. Tag den lidt mere med ro, og find balancen.

- I skynder jer for meget med at komme videre mellem numrene, I har meget mere tid.

Mmmm. Mmm. Ja. Bandet nikker og anerkender kritikken med flakkende blikke.

Der er ikke helt tomt til øvelserne på Svendborg Musikskole, blandt andet bandmedlemmernes forældre og deres gamle trommelærer lytter med. Foto: Sebastian Stokkebo Sørensen

De vil implementere trommelærerens forslag og skal netop til at gennemspille hele setlisten igen. Keyboardspilleren, Jens Møller Jensen, tager sine forholdsregler efter sidste gennemspilnings overophedning og smider trøjen.

- Jeg fik det lige lidt lunt sidste gang, jo.

Den idé kan Frederik Bak på bas lide:

- Jeg vil også spille i hvid T-shirt, siger han og blotter en bleg, bar overkrop.

De gennemspiller numrene igen. Nu foran Gregers’ og Mads’ forældre, som er mødt op. Stadig med høj intensitet, men mere bevidste om at økonomisere med energiudladningen.

Da de, storsvedende for tredje gang i dag, lader de sidste toner rinde ud, klapper både trommelæreren og forældrene. Mads' mor råber med stolthed i stemmen:

- De kan godt glæde sig ovre i København!

Ole Caspersen har været trommelærer for trioen i Patina, Gregers Møller Jensen, Mads Skov Hansen og Søren Bastrup Bojsen. Og giver dem masser af kritisk feedback i en pause på Svendborg Musikskole fem dage før debutkoncerten. Foto: Sebastian Stokkebo Sørensen

Torsdag den 7. marts: Koldstart på koncerten

Er det intimiteten, der pludselig bliver halvakavet? Eller er det den surrealistiske følelse af, at det øjeblik, de har ventet på i måneder, nu endelig er kommet? Det er der ingen, der rigtig ved. Men pludselig begynder hele bandet at småfnise, som de står arm i arm i backstagelokalet.

Gregers tager en dyb indånding. Okay, så er det nu.

Den summende lyd fra de fremmødte gæsters samtaler, rammer ham i ansigtet, omslutter ham som vandet efter et hovedspring fra tremeteren, idet han skubber den tunge branddør op. Som den første træder han ud i det tætpakkede Musikcaféen. Publikum opfatter straks, hvad der er ved at ske, og de 150 fremmødte forstummer nærmest med et.

Bandet indfinder sig på den mørke scene og ser ned i jorden.

Scenelyset tændes.

Søren har åbningsnummeret og starter ved mikrofonen.

Med en messende, monoton intonation åbner han nummeret ”Maaske”.

MÅSKE

KU VI

TO BLI’E

TIL EN

DET MÅ SKE

Allerforrest står en gruppe piger. Alle sammen gamle kendinge fra Svendborg, og to af dem Mads’ og Gregers’ kærester.

De bryder ud i smånervøse grin, perplekse over den højtidelige koldstart af koncerten.

Keyboardet er med sin mystiske, snurrende Leslie-lyd den eneste baggrund. Derudover er vokalen helt nøgen.

Den faste trio i Patina roterer mellem at synge, spille tromme og percussion. Her er det Gregers Møller Jensen, der synger, Søren Bastrup Bojsen ved trommerne og Mads Skov Hansen ved percussion. Derudover får de hjælp til live koncert af Jens Møller Jensen (keyboard), Frederik Bak (bas) og guitaristerne Christian Moosdorf og Toke Lynggaard Larsen. Foto: Sebastian Stokkebo Sørensen

Bassisten slutter sig til med en beskidt basgang, og Sørens apatiske messen slår over i aggressive råb, der får det forreste publikum til at træde et skridt tilbage.

KA DU IK BARE BLIVE MIN,

KAN DU IKKE BARE BLIVE FUCKING MIN?

KA' DU IK DET?

TA’ MIG!

KAN DU IK BARE FUCKING TA’ MIG?

Søren Bastrup Bojsen åbner koncerten i Musikcaféen ved mikrofonen. Foto: Sebastian Stokkebo Sørensen

Keyboardspilleren overtager showet med en Major Lazer-agtig melodi og lyd. Gregers slutter sig til med et apatisk kor, og Mads straffer lilletrommen.

Stemningen er på et splitsekund ændret fra mavesur kærlighedshetz til dansefest.

Publikum sænker skuldrene og bevæger sig til den gennemtrængende puls fra bas og stortromme. Koncerten har været i luften i halvandet minut og har allerede været en rutsjebanetur igennem følelsesmæssige yderpoler.

Foto: Sebastian Stokkebo Sørensen

De næste 28 minutter kører Patina på alle pumper.

Mads, Gregers og Søren kører i rotation mellem mikrofonen, trommesættet og percussionsættet.

Jens på keyboard kører tre soloer igennem, og guitaristen en enkelt.

Publikum, særligt de fremmødte supportere fra Svendborg, skråler med på ”Miner paa papir”, bandets største radiosucces, og ”Flammer rammer”, Patinas mest afspillede nummer på Spotify.

Foto: Sebastian Stokkebo Sørensen

Bifaldet er massivt efter koncertens sidste nummer, ”Jeg ku ha faaet seks”. Og det fortsætter længe efter, Patina er nået ud i backstagelokalet, hvor de euforisk udveksler svedige krammere og komplimenterer hinandens præstationer.

- Det var fandeme fedt! siger Gregers

- Det kunne ikke have gået meget bedre, siger Mads og henvender sig til Jens: - Hold kæft, hvor du nailede den solo!

De når knap at sunde sig, før de må tilbage i Musikcaféen. Grejet skal pakkes sammen, det næste band tripper efter at komme på.

Men de kan knap bane sig vej til scenen for imponerede venner og publikummer, alle ivrige efter at lykønske bandet. Også P6 Beat-værterne Casper Bach Hegstrup og Sebastian Saxton udtrykker begejstring.

Sørens far møver sig rundt i menneskemængden og deler begejstret T-shirts med hjemmetrykt Patina-logo ud til bandmedlemmerne.

Uden for kødranden står Ole Caspersen. Han har armene over kors, men hans blik stråler i mørket.

Efterskrift: Fem dage efter koncerten ringer den landskendte radiovært og DJ Pelle Peter Jensen, også kendt fra DR1-programmet Live, på vegne af Karrierekanonen til Søren Bastrup Bojsen. Mere end 1000 bands har tilmeldt sig, fortæller han. Og Patina er et af 12 bands, der er gledet gennem nåleøjet til finalefeltet.

Om det er koncerten, der har gjort udslaget, ved Patina ikke med sikkerhed. Men P6 Beat-værterne, der var til stede under koncerten, er begge medlemmer af Karrierekanonens jury.

Gregers Møller Jensen og Patina får Musikcaféen til at koge, under den 32 minutter lange koncert. Foto: Sebastian Stokkebo Sørensen
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Tabet af tillid

Det er ikke bare ærgerligt, at døren fra nu af er låst af om aftenen på Ringe Bibliotek. Det er også urimeligt for flertallet af brugere. Alligevel er det en naturlig konsekvens, efter at stedet gennem nogen tid har været udsat for hærværk i et omfang, der er uden for det, der betegnes som god opførsel. God opførsel er ellers, hvad man burde kunne forvente, når kommunen tilbyder borgerne at komme gratis i kontakt med computerudstyr og bøger til udlån efter normal lukketid. En ekstra service, som det ikke er rimeligt, at flertallet skal udelukkes fra, fordi et mindretal vælger at misbruge den tillid, kommunen har lagt til grund for ordningen. At tillid bliver misbrugt rækker imidlertid ud over bibliotekets vægge. Tillid er nemlig den lim, der får samfundet til at hænge sammen. Tillid står mellem linjerne. Det er det selvfølgelige i, at man passer på hinanden og på ting - uanset om det er éns egne ting eller nogle, man får stillet til rådighed som f.eks. et møbleret bibliotek. Det er svært at se nogen have noget imod idéen om det aftenåbne bibliotek. På alle måder må det være attraktivt for borgere i Ringe at kunne bruge biblioteket, når det passer dem bedst - uanset om de tilhører dem, der gerne vil vide mere, eller dem der keder sig og savner et sted at være. Da biblioteket er ubemandet, koster det intet at drive ud over tilliden til brugernes gode opførsel. Når biblioteket i Ringe fremover er aflåst om aftenen, er det derfor ikke bare ærgerligt og urimeligt. Det er også trist, for det er et symbol på afviklingen af en åbenhed, som vores samfund i årevis har brystet sig af, og som adskiller sig fra andre samfund, der ikke tør nøjes med at bygge på tillid men er nødt til at gøre sig afhængig af dens modsætning - kontrollen. Kontrol koster. Det værste ved den er dog, at lige så let, den er at indføre, lige så lang tid tager det at genopbygge den tillid, der er gået tabt.

Odense

Letbanens etape to: Venstre vil lade vælgerne tale inden beslutning

Annonce