Annonce
Debat

Debat: Vi skal hver især tage ansvaret for en ny og bedre tone i det offentlige rum

Der er noget galt med den samtale, vi har med hinanden i det offentlige rum – og i særdeleshed i den digitale udgave af det offentlige rum.

De daglige digitale medievaner, som de fleste danskere har, består af en blanding af nyheder fra vores foretrukne nyhedssites og -apps og en tur eller tre forbi sociale platforme som Facebook, Instagram og Twitter.

Hertil kommer måske et par YouTube-videoer og en række klik på nogle mere nicheprægede platforme, der imødekommer vores særlige interesser – om det så er sport, boligindretning eller et band, vi er særligt glade for.

På overfladen ligner dette en fuldt ud forsvarlig kombination af journalistik, socialisering, underholdning og hobbyplejning. Men stort set hver eneste digitale platform, vi befinder os på, er akkompagneret af muligheden for, at vi kan kommunikere med hinanden.

Som alle ved, er hovedreglen ikke ligefrem, at vi adresserer hinandens digitale avatarer pænt og høfligt.

Tværtimod er hovedreglen, at vi reducerer hinanden til stærkt forsimplede arketyper, som ikke er rigtige mennesker, og som vi i stigende grad irettesætter, belærer og ligefrem ydmyger og mobber i fuld offentlighed. Vi lever i en ny æra, hvor grovheder og destruktiv adfærd stortrives.

En af forklaringerne er, at det digitale parallelunivers har gjort alting til identitetsmarkører, som også lever videre i den analoge verden. Lynhurtigt har vi lært at dømme hinanden ud fra de nyhedsmedier, vi hver især foretrækker. Ud fra vores hobbyer og kulturelle præferencer. Ud fra de partier, vi stemmer på, tøjet, vi iklæder os, og jobbet, vi bestrider til hverdag.

Algoritmerne sørger som bekendt for, at vi primært konfronteres med indhold, der bekræfter vores eksisterende livssyn. Selv når vi ser ting, der er oprivende, er det ofte ting, der er målrettet lige præcis os, fordi selv vores arrigskab matcher den personlighed, som algoritmerne har afluret, at vi har.

Virksomhederne bag netop algoritmerne bærer et stort ansvar i forhold til samfundsudviklingen, men de kommer ikke frivilligt til at ændre adfærd.

Tilsvarende kan man påpege, hvordan landets journalister og redaktører foretrækker sensationshistorierne over de opbyggelige fortællinger, men hvor gerne de end ville efterleve højere publicistiske idealer, føler de sig tvunget til at imødekomme den nye æras krav.

Hvad angår politikerne, har de generelt så svært ved at begribe udfordringens omfang, at det heller ikke give mening at vente på, at de får gennemtrumfet de love og reguleringer, der kunne skubbe alting i en bedre retning.

Derfor er vi nødt til selv at tage ansvar. Hvis vi alle hver især gør, hvad vi kan for at forbedre den offentlige diskurs – især på de sociale og digitale platforme – kan vi bygge en bevægelse op fra bunden, som vil påvirke både teknologigiganterne, journalisterne og politikerne.

Det, vi ikke var opmærksomme på, da vi i begejstrede hobetal kastede os over det 21. århundredes kommunikationsplatforme, er, at de rent teknisk trives bedre, når vi er i konflikt med hinanden, end når vi medmenneskeligt prøver at lytte og nå ind til hinanden.

Teknologigiganterne er i praksis nogle af de mest ultraliberalistiske virksomheder, verden nogensinde har oplevet. Bag enhver ambition om at styrke de menneskelige forbindelseslinjer, ligger en intens profitmaksimering, som er kombineret med erkendelsen af, at der trækkes mange flere forbindelseslinjer til andre mennesker, når konflikt, sensationalisme og clickbait er i højsædet.

Men det er ikke ensbetydende med, at vi absolut behøver at praktisere den konfliktfyldte adfærd.

I hver eneste interaktion med et andet menneske har vi altid muligheden for at vælge den positive, lyttende og næstekærlige tilgang frem for den negative, overfusende og selvophøjende tilgang. Uanset om det er i kommentarsporet på YouTube, i supermarkedet blandt fremmede mennesker eller til den årlige fætter-kusine-fest.

Både hver især og i fællesskab, bør vi melde ud, at det ganske enkelt ikke er godt nok, at den offentlige diskurs køres i sænk af profithungrende teknologigiganter, desperate journalister og vildfarne politikere.

Dette er hermed en opfordring til, at alle, der læser disse ord, fremover vil vælge næstekærligheden frem for foragten. Den positive nysgerrighed frem for den negative fordomsfuldhed. Den tålmodige lytning frem for den ydmygende fremturen.

I forhold til miljøet er der særligt i år blevet skabt et momentum blandt både borgere, politikere og virksomheder, som netop er opstået nedefra-og-op.

Tiden er inde til at frembringe et tilsvarende momentum i forhold til måden, vi taler til hinanden på. Det er lige så afgørende i vores kamp for at skabe en bedre verden til vores børn og børnebørn.

Annonce
Christian Have
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Fyn For abonnenter

Efterforskning af overgreb på fireårig standset: Socialrådgiver med accent stod for eneste afhøring

112

Lige nu: Brand i Kverneland i Kerteminde

Fyn

Kulturkonsulent indstillet til Årets Fynbo

Debat For abonnenter

De gamle nyheder, 1944: Lange ventelister for at komme over Storebælt lillejuleaften

1994 Tvind-koncernen er på vej mod sin alvorligste krise i skoleimperiets godt 20-årige historie. Adskillige afhoppede elever og den magtfulde Danmarks Lærerforening har indgivet politianmeldelse mod det såkaldte seminarium på Tvind, der over for sine elever hævder at uddanne lærere til den danske folkeskole. Den forklaring er ikke kun usand, men også kriminel, mener Danmarks Lærerforening. I går meddelte undervisningsministeriet, at det har afsløret Tvind i snyderi til et beløb af 180.000 kroner. Det drejer sig om elever fra Det nødvendige Seminarium, der måske under pres fra lærerne har indgivet snydeansøgninger til den nærliggende Rejsende Højskole for at skaffe penge til seminariet. 1969 Stemmesedlen til det første valg til det fynske storamtsråd bliver næsten trekvart meter lang. Valgloven giver mulighed for at undlade navnene på de opstillede kandidater og kun bringe partiernes navne på stemmesedlen. Men fællesudvalget, der forbereder oprettelsen af Fyns Amt fra 1. april næste år, har besluttet at bringe navnene på samtlige henved 170 kandidater. Det er første gang, at vælgerne i Odense, Svendborg, Middelfart og Nyborg kan deltage i et amtsrådsvalg. Det sker som følge af den nye amtsstruktur, hvorefter de største købstæder også skal bidrage til amterne. Vælgertallet på Fyn kommer derved op på 295.200 mod 176.121 vælgere ved det seneste amtsrådsvalg i 1966. 1944 Nu er der ikke flere chancer for folk, der vil rejse over Storebælt lillejuleaften. Alle færgebilletterne er udleveret på Odense Statsbanestation i morges, og der er skrevet så mange op på ventelisten, at eventuelle billetter, der kan fremskaffes senere, for længst er beslaglagt. De ekstraordinære forhold, der råder for denne juletrafiks vedkommende, skabte et sceneri på statsbanegården i Odense, som vi ikke er vant til på disse breddegrader. Der stod ventende mennesker uden for banegården hele natten trods kulde og slud. Det var folk, der for enhver pris ville over Storebælt lillejuleaften, men deres natlige anstrengelser viste sig at være unødvendige, da der her til morgen var billetter i overskud.

Annonce