x
Annonce
Debat

Debat: Uhyggelig corona-katastrofe ligger på lur i Afrika

I Danmark holder vi behørigt afstand og spritter hænder af i et væk. Men hvad når coronavirus rammer Afrika?

Jeg kan ikke lade være med at tænke på byen Kaya i Burkina Faso, som jeg besøgte i januar måned. I et rum på størrelse med et gennemsnitligt dansk soveværelse sad mindst 40 kvinder med deres små børn på skødet. De var helt presset sammen. De måtte sidde op og sove for at kunne være der. Der var meget begrænset adgang til vand, næsten ingen mad og flere var syge allerede. Sundhedsvæsen og lægeklinikker var der intet af. Og en rejse til den nærmeste klinik ville betyde stor risiko for at blive skudt eller voldtaget af Boko Harams terrormilitser. 

Hvad sker der, når corona snart rammer Kaya? Jeg frygter en uhyggelig katastrofe, der gør de mange problemer, Afrika allerede lider under, endnu værre.  Coronavirus kan sprede sig i Afrika som en steppebrand og dermed forvolde uhyggelig skade og trække tæppet væk under fremtidshåbet i meget lang tid.   

Over 3.000 mennesker er desværre allerede døde i Italien. Danmark ser også ud til at blive hårdt ramt, selvom vi generelt er sunde, har adgang til et godt sundhedssystem og som nation står opløftende sammen i disse dage om at gøre alt, hvad vi kan for at forebygge og inddæmme katastrofen.

Sådan ser det desværre ikke ud  i verdens fattigste kontinent, Afrika. Det er dér, at den største katastrofe ligger på lur.  Vi må derfor som internationalt samfund ikke sove i timen, selvom vi har nok at slås med herhjemme. Verdenssundhedsorganisationen WHO vurderer, at coronavirus har en dødelighed på 10-20 procent, når svage befolkningsgrupper bliver smittet. Det betyder, at hvis en million underernærede eller syge afrikanere bliver smittet, kan der dø op imod 200.000 mennesker. Det er enorme og uhyggelige tal.

Det kan få katastrofale følger på både kort og langt sigt for de afrikanske lande. Det gælder nemlig ikke kun den direkte sundhedsmæssige krise for befolkningerne. Det gælder nok så meget den langsigtede socioøkonomiske udvikling, der risikerer at slå bunden ud af de i forvejen meget sårbare samfund. FN vurderer at den afrikanske vækst halveres fra 3,6 til 1,8 procent. Europa vil – som Afrikas tætteste nabo – derfor også blive påvirket direkte af de afrikanske landes manglende evne til at afbøde corona-krisens konsekvenser.

Den kommende humanitære katastrofe i Afrika vil utvivlsomt komme til at banke års fremskridt i landene tilbage. Fremtidsudsigterne for ikke mindst de cirka 12 millioner unge afrikanere, der alene i år kommer ud på arbejdsmarkedet, vil være endnu vanskeligere end før. Det er dem, som skal bygge fremtidens Afrika. Nu risikerer vi at miste en hel generation.

Jeg er som udviklingsminister i tæt dialog med danske ambassadører, afrikanske ministre, EU kommissærer og danske og internationale partnere om situationen. For ved at passe på verden omkring os, passer vi også bedst på danskerne. Derfor har Danmark allerede bidraget med 10 millioner kroner til udvikling af en corona-vaccine og 8 millioner kroner til WHO’s krisefond. Men vi skal gøre endnu mere.  

Det er derfor, at Danmark nu bevilliger 100 millioner kroner til en akutpakke til udviklingslandene, der skal hjælpe med at forebygge smitten og forberede sig på, at epidemien spreder sig. Pengene skal blandt andet hjælpe de mest udsatte områder med adgang til rent vand og sanitet. Indsatsten kommer også til at fokusere på information om, hvordan epidemien spreder sig, og hvad man kan gøre for at undgå at blive smittet.

I Danmark har vi en stærk og stolt tradition for at være solidariske og tage ansvar, når lande, regioner eller kontinenter står over for en humanitær katastrofe, som vi nu risikerer i Afrika. Danmark har i årtier kæmpet for at stabilisere kontinentet og arbejdet for at skabe en fremtid for den afrikanske befolkning. Det er de fremskridt, som kan lide et markant tilbageslag.

Set med danske øjne har vi derfor er en utvetydig interesse i at hjælpe der, hvor krisen raser. Vi presser på for at mobilisere flest mulige kræfter og allierede internationalt. Vi skal skabe  muligheder til landenes egne befolkninger så vi kan hjælpe flest muligt for pengene. Det er solidarisk og retfærdigt, når den allerstørste katastrofe lurer i Afrika.

Rasmus Prehn
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Klumme

Coronavirussen vil forandre dansk politik

I Danmark har vi – heldigvis – en politisk tradition for, at vi rykker sammen, når det gælder. Således kunne Folketinget på tværs af partiskel i et højt tempo og uden det sædvanlige politiske fnidder vedtage de nødvendige tiltag. Hvad enten det var omfattende og nødvendige tiltag på sundhedsområdet, forbud mod større forsamlinger eller en historisk stor økonomisk kompensation til ansatte og virksomheder, der er ramt af Coronaen. Også fagbevægelsen og arbejdsgiverne har med indgåelsen af en trepartsaftale, der spænder et sikkerhedsnet ud under rigtigt mange lønmodtagere og mange virksomheder vist, at de er parate til at tage ansvar i denne svære situation. Men det er ikke slut endnu, og der bliver brug for flere tiltag. Både for at håndtere sundhedssituationen, men også for at sikre, at de alt for mange virksomheder, der af den ene eller anden årsag ikke bliver hjulpet af de vedtagne hjælpepakker, kan få den fornødne hjælp. Når denne coronakrise er drevet over, er der behov for samarbejder på tværs af partiskel. Til den tid vil dansk politik være forandret. Vi vil stå med en kæmpe regning, som vi endnu ikke kender, og som skal samles op. Det kommer til at kræve politisk mod og vilje. Hvordan sikrer vi de rette politiske rammer, økonomisk vækst og dermed en fortsat høj beskæftigelse? Og hvordan får vi de mange tusinde mennesker, der i disse dage bliver afskediget eller sendt hjem, tilbage på arbejdsmarkedet? Der er mange spørgsmål, der kræver politisk handling og samarbejde i Folketinget. I den første tid af coronakrisen har Folketinget vist vilje til samarbejde, men hvor længe vil det vare ved? Vil vi se ydrefløjene grave sig ned, som vanen forskriver? Og hvad med regeringens parlamentariske grundlag – herunder ikke mindst Enhedslisten og SF – vil de have modet til også at træffe upopulære beslutninger? Der må gøres ofre i tiden efter, og det er ikke givet, at Arne får lov til at komme tidligere på pension, eller at vi kan afsætte ubegrænset med penge til klimaet, hvis pengene ikke er der. For mig at se er løsningen klar: Et tæt samarbejde mellem S-regeringen og Venstre om en omfattende plan, der skal få Danmark tilbage på sporet. En plan, der rækker mange år frem – også til efter næste folketingsvalg. De to partier har flertal tilsammen og har for mig at se en forpligtigelse til at træffe de nødvendige politiske beslutninger for at bringe Danmark sikkert videre. Coronavirussen har derfor forandret dansk politik her og nu men så sandelig også på lang sigt.

Annonce