Annonce
Debat

Debat: Uddannelse skal på skemaet i Davos

Uddannelse: En vejspærring holder lige nu 258 millioner børn tilbage - børn, der ikke går i skole. Over en halv milliard af dem, der lige akkurat er nået forbi spærringen, og som går i skole, kan ikke læse og regne på et tilfredsstillende niveau.

Hver tredje pige fra verdens fattigste hjem, har aldrig sat ben på en skole. Ifølge Verdensbanken er over halvdelen af børn fra de dårligste kår, såkaldt læringsfattige – de kan ikke læse og forstå en simpel tekst, når de er 10 år gamle.

Med mindre verdens ledere tager drastiske skridt for at vende udviklingen, vil en tredjedel af de 1,4 milliarder skolebørn verden over, ikke lære de mest basale færdigheder i 2030.

Det kræver færdigheder og uddannelse at komme ind på arbejdsmarkedet. Lige nu får mange af verdens børn ikke de færdigheder, de har krav på. 156 millioner unge mennesker lever i arbejdende fattigdom, hvor de tjener under 20 kroner om dagen. Hver femte er hverken i arbejde, uddannelse eller oplæring. Tre fjerdedele er piger og kvinder.

Unge kvinder er i større risiko end deres brødre for at blive efterladt uden digitale evner - i en digitale tidsalder. 12 procent færre kvinder bruger internettet end mænd på verdensplan. I de fattigste dele af verden, er det 33 procent. Det er en skæv fordeling i et globalt samfund, hvor digitale evner er afgørende.

Vi bliver nødt til, at få en fair bane at spille på. Den bedste måde at gøre det på, er ved give alle børn adgang til uddannelse, så de kan blive den bedste version af dem selv.

Mange steder i verden, bliver offentlige uddannelsesmidler lige nu brugt på rige børn, frem for fattige børn. Det skal ændres nu.

På verdensplan skal vi øge de nationale og internationale budgetter til uddannelse. Og så er det bydende nødvendigt, at de enkelte regeringer sørger for, at hver enkelt barn modtager skolegang. Det har regeringerne pligt til, og børnene har ret til det.

Det handler om, at ændre på uretfærdige strukturer i samfundet, der samtidig vil komme erhvervslivet og den økonomiske udvikling til gode. Verdens regeringer vil spille en hovedrolle, men der er en kæmpe plads at udfylde, for de virksomheder, der tager verdensmålene seriøst – ikke mindst dem, der handler om uddannelse.

I Davos er verdens ledere samlet, for at finde løsninger på de udfordringer verden står overfor i det næste årti. Ignorerer man uddannelse, bremser man udviklingen.

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Fyn For abonnenter

På motorvejen: Ud af øjenkrogen så Sofie en lastbilanhænger komme glidende imod hende

Læserbrev

Åløkkeskoven. Lad kommunen købe de Lindes grund

Synspunkt: For nylig bragte Fyens Stiftstidende et læserbrev om Åløkkekvarterets beboeres bekymring for, at ejendomsudvikleren Olav de Linde vil bygge seks blokke med lejligheder i Åløkke/Snapindskoven. Argumenterne lød blandt andet, at skovområdet er hjemsted for forskellige dyr og har stor rekreativ værdi for beboerne i området. Vi deler betragtningerne 100 procent. Det kan ganske enkelt ikke være rigtigt, at der skal fældes gammel skov i en by som Odense, der i forvejen er bagud på grønne områder, når man samtidig vil være grøn by. I øvrigt er der siden seneste læserbrev hørt rævehyl i skoven, så ræve er der også. Skoven er et sammenhængende hele med den omgivende natur. Vi er forbundne kar, da biodiversiteten i den kommunale del af skoven vil blive påvirket, hvis der bygges. Dels vil fugtigheden i skoven ændres, så de eksisterende vådområder forsvinder, og dels vil de ændrede vindforhold, vinden fra vest, påvirke de meget høje, smukke træer, som er karakteristiske for denne skov, der ligger midt i byen. For nogle år siden skulle de gamle kirsebærtræer på Ny Kongevej udskiftes. Odense Kommune havde ikke alle midlerne til det, så beboerne på vejen gik i gang med at skaffe de penge, der manglede, et joint venture med Odense Kommune, hvor hver husstand på vejen lagde 2500 kroner i kassen. På det tidspunkt kontaktede vi Olaf de Linde for at høre, om han ville støtte projektet. Olaf de Linde havde dog nok at gøre med at holde Bazaren oven vande på det tidspunkt, hvilket vi fandt helt forståeligt. Som helt almindelige borgere i Odense Kommune har vi altså alle forsøgt at gøre noget for at bevare kvarterets særkender med de blomstrende kirsebærtræer, der fører ned til Åløkke/Snapindskoven. Det er helt forståeligt, at Olav de Linde har et ønske om at bygge boliger i et attraktivt område og udnytte den del af skoven, som han ejer (den øvrige del ejes af kommunen). Det er hans forretningsområde, og han har formentlig ikke den samme kærlighed til området, som vi naboer har. Det kan man dybest set ikke klandre ham for. Der er ingen tvivl om, at kommunen, ejendomsselskabet og beboerne kan have forskellige interesser. Derfor må der findes en løsning, der kan tilgodese alle parter. Løsningen må efter vores opfattelse være, at kommunen køber den grund, som er en del af skoven, og som i dag ejes af Olav de Linde. Det vil koste kommunen en sum penge. Til gengæld kan kommunen sikre, at det eksisterende skovareal i Åløkke/Snapindskoven bevares som skov, hvilket stemmer overens med kommunens egne planer og ambitioner om at være en grøn storby. Samtidig bevares området uforandret til glæde for alle brugere. Herved får Olav de Linde en sum penge, som kan bruges på at købe en anden attraktiv grund, hvor han kan bygge de boliger, han planlægger - og taber dermed ingenting. Alternativt kan kommunen eventuelt tilbyde at bytte til en anden grund, som kommunen ejer. Der er ingen grund til, at sagen skal gå yderligere i hårdknude til ugunst for alle. Derfor vil vi opfordre By- og Kulturudvalget til at se velvilligt på vores forslag, som er en enkel, men effektiv løsning. I virkeligheden kan man sige, at man derved ruller situationen tilbage til før en del af skoven blev solgt til det daværende Roulunds fabrikker, så kommunen igen ejer hele skovområdet - og derefter kan udlægge hele området som fredskov.

Fyn

Lastbil tabte tre ton tung anhænger på motorvej: - Vi kunne have stået med en kæmpe katastrofe

Fyn For abonnenter

Frederik Barfoed: - Når det skal gå stærkt, kan vi være nødt til at parkere på fortovet

Danmark For abonnenter

Tusindvis af borgere betaler allerede mere end gennemsnittet: Nu risikerer de højere skat efter udligningslussing

Annonce