Annonce
Læserbrev

Debat: Ubalance mellem bevaringsværdige bygninger i byen og på landet

Læserbrev: Den aktuelle debat om politisk besluttede kommunale budgetter og deres potentielle konsekvenser i forholdet mellem land og by aktualiserer et problem, som Foreningen By og Land-Sydfyn siden kommunalreformen har påpeget overfor kommunen.

Retsstaten stiller alle borgerne i samfundet lige. Alle skal behandles ens, ud fra objektive kriterier.

Da Egebjerg og Gudme kommuner blev sammenlagt med Svendborg Kommune, havde Svendborg Kommune registeret sine bevaringsværdige bygninger i Svendborg købstad og Troense. Denne registrering var foretaget efter den anerkendte SAVE-metode og bygninger i de bedste bevaringsværdier kunne modtage kommunale tilskud efter bygningsforbedringsloven, gennem det kommunalt nedsatte bygningsforbedringsudvalg.

By og Land-Sydfyn og Svendborg Museum har gentagne gange påpeget det uheldige i denne ordning, når store dele af Svendborg Kommune potentielt set har bevaringsværdige bygninger, der bare ikke er registeret som sådan, hvorfor ejerne af disse ikke er klar over sine muligheder for at søge disse midler, der kommer fra skatteyderne.

Med udpegningen af 37 kulturmiljøer i 2013 blev bygningerne i disse områder SAVE-registeret, og ejerne i disse cirka 2000 bygninger kunne nu også søge de kommunale midler. Men hovedparten af landsbyerne og bygningerne i landområderne er fortsat ikke en del af ordningen.

Liv i Min By-projektet er godt i gang. Det er et godt og vigtigt byfornyelsesprojekt i Møllergade, Klosterplads og nu også Frederiksgade. Bygningsforbedringsudvalgets midler anvendes for tiden til at sætte bygninger i dette område i stand. Desværre har politikerne ikke tilført flere midler til de bevaringsværdige bygninger generelt i hele kommunen, men har i en årrække alene afgrænset indsatsområdet for disse midler til Liv i Min By-området.

By og Land-Sydfyn har gennem årene gjort opmærksom på det uheldige i denne administration af ordningen, og den ubalance det giver for husejerne i hele kommunen. Vi håber, at bygningsforbedringsmidlerne fremover udvides til hele kommunen, at området endvidere generelt får tilført flere ressourcer, og at kommunen tillige finder de midler, der er nødvendige til at få registeret alle bevaringsværdige bygninger – også i landsbyerne og i det åbne land.

Annonce
Rudi Rusfort Kragh. Arkivfoto: Lasse Hansen
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Flyttehjælp. Lodsedler til 15.000 kr. stykket

Synspunkt: Skal man løse et problem, skal man naturligvis kende problemet. Det virker ikke til at være tilfældet, at rette personer kender problemet, når det gælder Risingområdet i Odense. At politikerne i Odense Byråd i ramme alvor selv tror på, at man kan rydde op i det kriminelle miljø ved at tilbyde disse mennesker 15.000 kr, og så tro på de flytter, siger desværre mere om politikerne end om de kriminelle. Når politikerne i Odense vil have viden, lytter de desværre til de for mange dårlige ”Århushistorier”, der verserer. Det være sig omkring letbanen og nedbrydning af ghettoer. Havde de dog bare kørt en tur til Ålborg for der med egne øjne at kunne se, hvordan disse problemer kunne være løst. Bedre. Skal der ske forbedringer, skal kritikken rettes mod rette personer. Og magter de ikke opgaven, må det have konsekvenser. Her har politikerne et stor del af ansvaret. Desværre hjælper det ikke at skifte dem ud. Problemerne fortsætter, grundet manglende konsekvens. Der tænkes ikke alene på, at vælgerne stemmer på de samme politikere igen og igen. Men mere på de personer, der er selve problemet. En del af dem er danskere med anden etnisk baggrund. Heldigvis kun et mindre antal. De har en anden kultur. Ser anderledes på det at yde og s-nyde. Lader sig ikke integrere, og taler cirkussprog. Primært de unge, en del ældre forstår og taler slet ikke dansk. Hvilket politikerne ved, da disse borgere og nogle af politikerne selv, lever i parallelsamfundet og har gjort det hele tiden. For eksempel Vollsmose, hvor demokratiet ikke gælder, som vi kender det. Hvor ytringsfrihed, religionsfrihed og ligestilling, blot for at nævne nogle eksempler, ikke nødvendigvis er gældende. Hvor mange beboere desværre føler sig som ofre. Og hvor mange borgere flygter fra, da de ikke kan holde parallelsamfundet ud. Hvilket naturligt betyder, at problemerne vokser i et koncentreret væk. Hvad kan eller skal politikerne så gøre. På den lange bane. Køre en tur til Aalborg Øst og se, hvordan man løser ghettoproblemerne der. Før det er for sent. Tale med nogle af de mange, der er fraflyttet ghettoerne, grundet kultur og beboersammensætning. På den korte bane kan borgmesteren bede politiet køre rundt i byens nuværende og måske kommende ghettoer. De kriminelle, de møder på deres vej, skal vises nultolerance. Og så må selvsamme politikere vende det døve øre til den alt for dominerende offermentalitet. Sætte de alt for mange arbejdsløse i gang. Punktum. Stop offermentaliteten, hvor de fleste kender systemet. Netop derfor kan de krybe uden om lovgivningen. Forklar forældrene de skal tage ansvar for deres børn, så de møder op i skolen, og lærer et ordentligt sprog, så de kan få en uddannelse. Lære om pligter og ydelser. Men det kræver også, at byens politikere tager det alvorligt og stopper parodien, hvor de tror, de kan trylle og løse det hele med lodsedler til 15.000 kr. stykket. Det er ikke lang tid siden, de selvsamme politikere postede millioner af kroner ind i Vollsmose til morgenvækning af skolebørn. Nogle af dem, der nu er kriminelle. Kom nu i gang I politikere i byrådet, I har jo flertallet. Stop offermentaliteten og den politiske korrekthed.

Annonce