Annonce
forside

Debat: Tryghed om din behandling

Jane Heitmann skriver om sundhedsreformen. Privatfoto

Læserbrev: Vores sundhedsvæsen står overfor store udfordringer: Et stigende antal ældre, flere kronikere og et stigende fødselstal - for nu blot at nævne et par eksempler på, hvad vi kigger ind i frem mod 2030. Dertil kommer store regionale forskelle i behandlings- og udredningstilbud, og det er ganske enkelt ikke i orden i et lille land som Danmark.

Nu har regeringen fremlagt et bud på en sundhedsreform, som på alle parametre vil styrke danskernes sundhedsvæsen og frem for alt trække behandling tættere på borgene. Vi har i mange år - med stor succes - løftet den specialiserede sygehusbehandling, så flere overlever kræft, og hjertepatienter får langt bedre behandling end for blot få år siden. Men vi har glemt nærheden. Det skal vi gøre noget ved nu, og sundhedsreformen er en god mulighed for at styrke både det lokale demokrati og samtidig løfte behandlingstilbud ud tættere på patienterne, så for eksempel KOL- og diabetespatienter ikke skal køre mange kilometer til et sygehus, men i højere grad gå til kontrol tæt på, hvor de bor, hos familielægen.

På Fyn oprettes for eksempel et helt nyt sundhedsfællesskab, hvor ni kommuner med borgmestre og udvalgsformænd fra hver kommune og repræsentanter fra almen praksis og sygehus i et forpligtende samarbejde sammen skal finde de gode løsninger.

På landsplan skal 21 sundhedsfællesskaber med samme opbygning og med udgangspunkt i de 21 akuthospitaler blandt andet sikre, at færre patienter falder mellem to stole, at ældre medicinske patienter og kronikere oplever gode overgange mellem sygehus, almen praksis og de kommunale behandlings- og genoptræningstilbud, og samtidig vil vi i fremtiden kunne opleve mere borger- og patientinddragelse med for eksempel høringer og borgerpaneler.

Nogle vil påstå, at sundhedsreformen er en centraliseringsreform. Men intet kunne være mere forkert. De 21 sundhedsfællesskaber sikrer lokal forankring og folkevalgt repræsentation, når folkevalgte borgmestre og udvalgsformænd sætter sig rundt om bordet og sammen med lokale læger planlægger, tilrettelægger og tager de gode beslutninger for de borgere, som er tættest på - nemlig dem, som bor i de enkelte lokalområder.

Set fra min stol er det en markant styrkelse af det nære og lokale demokrati. Borgmestrene kender egne borgere og har en unik indsigt i, hvordan man bedst sikrer gode og smidige forløb, så ingen hverken bliver glemt eller klemt.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Debat For abonnenter

De gamle nyheder, 1994: Bølge af tyverier på Odense Friskole

1994 Eleverne på Odense Friskole skal til at holde vagt i klasselokalerne under den fælles morgensang. På skift skal en enkelt elev fra hver klasse blive tilbage, når de andre er til morgensamling i gymnastiksalen. Årsagen er, at skolen i den sidste halvanden uge er blevet ramt af en bølge af tyverier – blandt andet fra elevernes tasker, der ubevogtet er ladt tilbage i klasselokalerne under morgensangen. - Nogle personer har tilsyneladende fået øje på, hvor let det er at komme ind på vores skole. Så nu har vi skærpet agtpågivenheden og aftalt en vagtordning. Eleverne har også fået besked på, at de skal undgå at efterlade penge eller andre værdier i skoletasken, siger skolebestyrer Torsten Johannesen. 1969 Den 21-årige Eva Haraldsted fra Aarhus har stævnet den engelske fodboldspiller George Best, Manchester United, for brudt ægteskabsløfte. Et forlydende i London vil vide, at den danske pige vil have sin tidligere forlovede til at betale hende 20.000 pund ( cirka 360.000 kroner). George Best bekræfter, at han har modtaget stævningen fra den danske pige men har ingen kommentarer ud over, at ”det vist er bedst, at hun rejser hjem til Danmark nu”. Eva Haraldsted traf Georg Best, da hun forsøgte at skaffe hans autograf til sin daværende, danske forlovede. Hun rejste senere til England og blev midtpunktet i mange romantiske forlydender, der opstod om hende og den engelske fodboldspiller. 1944 Prisudvalget i Odense Købstad offentliggør i dag en bekendtgørelse, hvorefter der straks træder maksimalpriser i kraft for juletræer, der sælges her i byen såvel i engros- som i detailhandel. Priserne er fastsat specielt gældende for Odense og godkendt af Prisdirektoratet. De må derfor ikke overskrides uanset tidligere indgåede aftaler om højere priser og avancer. Efter de nye prisbestemmelser må juletræer i almindelige sorter gran koste fra 1,25 kroner til syv kroner pr. stk., medens der for finere træsorter, ædelgran, nordmannsgran og lignende, må tages fra to kroner til 11,75 kroner. Priserne gælder for størrelser fra mellem 60 centimeter til højest 3 ½ meter. Handlen med juletræer er kun så småt begyndt i byen.

Danmark

Live: Syv mænd og to kvinder kræves fængslet i terrorsag efter omfattende politiaktion - følg forløbet her

Annonce