Annonce
forside

Debat: Transport af slagtedyr forringer kvaliteten

Foto: Anders C. Østerby

Læserbrev: Når Fødevarestyrelsen udtaler, at dyr, der skal transporteres med færgen til slagteriet, ikke lider overlast, er det en sandhed med modifikation. Enhver omladning stresser dyrene, og det ses tydeligt på slagtekvaliteten. I muskelceller foregår en konstant tilførsel af glykogen, som er musklernes drivmiddel. Er dyrene rolige, bevares en glykogenreserve ved slagtningen. Denne er afgørende for den pH-sænkning, der gør det muligt for de naturlige enzymer at modne kødet. Stresses dyret, forbruger det meget glykogen, og modningen får dårligere vilkår. Resultatet er DFD-kød: Dark-Firm-Dry.

På gode engelske pubs kan man vælge mellem tre ugers modnet eller fire ugers modnet oksekød. Ved dry-aging, på dansk krog-modning, opstår en enzymnedbrydning af muskelfibrene, samtidigt med, at svamp af arten Thamnidium fra ydersiden vokser ind i kødet og koncentrerer kødsmagen via en langsom, kontrolleret fordampning af kødsaften. Spisekvaliteten går i top, men kødet taber i vægt. Det gør bøffen bedre, men dyrere.

Derfor foretrækker de fleste slagterier våd- eller vakuum-modning, eventuelt ved koji-metoden: Her tilfører man kødet en anden svamp, Aspergillus oryzae, inden det vakuum-pakkes i plastikposer. En anden metode er at injicere papain, bromelin eller ficin: enzymer fra henholdsvis papaya, ananas eller figentræet. En i Danmark heldigvis forbudt metode, men brugt i USA, er injicering af enzymerne i koen i levende live: Så fordeles enzymerne i hele kroppen, inden koen slagtes. I 80'erne importeredes 80.000 doser til Danmark.

Udover slagtekvaliteten må vi jo også tænke på de heldigvis få dyr, der må nødslagtes. Vi har haft en hest med forfangenhed, der måtte slagtes ved stalddøren. Det ville have været rent dyrplageri at trække den op i en vogn og køre den på slagteri, endsige sende den med færge til et slagteri, eventuelt i Jylland.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Tal højt om psykisk sygdom

Der bliver malet sådan et billede af os psykisk syge som nogle vildt farlige kriminelle, der går og stikker folk ned. Men langt størstedelen af os har bare nogle andre udfordringer end andre, og det går værst ud over os selv", sagde 41-årige Michael Hansen til avisen tidligere på ugen. Deri har Michael Hansen ret: Psykisk sygdom er først og fremmest en belastning for den syge, ikke for omgivelserne. Alligevel bliver mennesker med psykiske sygdomme ofte betragtet med mistænksomhed eller direkte frygt af andre mennesker. For de fleste af os har lettere ved at forholde os til et brækket ben end et brækket sind. Sådan behøver det imidlertid ikke være. Hvis vi hver især lærer mere om psykiske sygdomme, kan vi få lagt noget af den unødvendige frygt bag os. Derfor er det godt og nødvendigt, at Michael Hansen og andre som han taler højt om deres sygdom og diagnoser, så vi kan få nuanceret vores syn på psykiatriske sygdomme. Michael Hansen lider af såkaldt paranoid skizofreni, en af de sværeste psykiske lidelser, der findes; en lidelse, som kun ganske få promille af danskerne lider af, og derfor en lidelse som kun ganske få af os kommer til at stifte bekendtskab med i vores liv. Selv om sygdommen er udstyret med et mystisk, endda et nærmest ildevarslende navn, er Michael Hansen imidlertid hverken mere eller mindre farlig for sine omgivelser end dig og mig. Michael Hansen er kort sagt et menneske som os. Og han skal betragtes som sådan; han skal ikke betragtes som potentiel morder. Statistikken er smerteligt tydelig: Langt hovedparten af landets psykisk syge bliver mødt med fordomme, når de taler om deres sygdom. Derfor har fire ud af fem psykisk syge undveget kontakt med andre mennesker, og tre ud af fem har afholdt sig fra at søge uddannelser eller lignende. Det er deprimerende tal. Derfor er der brug for, at Michael Hansen og endnu flere psykisk syge med ham får modet til at tale højt om deres sygdom og til at forklare, hvad den går ud på. Samtidig er der brug for, at vi, der ikke har en psykiatrisk diagnose, har modet til at lytte og forstå. Så tal højt. Det hjælper.

Annonce