Annonce
forside

Debat: Tanker om to procent-sparekravet og fremtidens sundhedsvæsen

Birgitte Millung, spidskandidat for Alternativet til Region Syddanmark

Læserbrev: To procent sparekravet er væk. Tjek!

Så langt så godt. Det giver aldrig mening at tumle med besparelser, når man er i gang med store organisatoriske omlægninger med nye strukturer. At omlægge sygehusene til nye driftsformer med supersygehuse og nye samarbejdsformer, indførelse af nye digitale styresystemer og samtidig indførelse af nye behandlingsformer. Det kræver læring, omstilling og masser af energi fra de dejlige medarbejdere på vores sygehuse. Lad dem nu få lidt ro på i forhold til økonomi, så de kan bevare fokus på alle de udviklinger, der er sat i gang.

Vores sundhedsvæsen har de seneste mange år været styret af mange og stramme målsætninger, klassisk tungt hierarki og kontinuerlige besparelser uden hensyntagen til de enorme organisatoriske omlægninger.

Lad os understøtte modet til at afvikle noget af alt det stramme hierarki. Det koster mange penge at opretholde og understøtter langt fra altid kerneopgaven. Lad os stoppe op og tænke os ordentlig om. Hvor vil vi egentlig hen med sundhedsvæsenet? Hvad er kvalitet? Hvad er formålet? Lad medarbejderne blive ligeværdigt inddraget i denne proces. Lad alle medarbejdere bidrage med deres tanker og kreativitet og store faglighed.

Giv tilliden plads og begynd omformningen af den eksisterende organisation i et anerkendende fællesskab. Det kan i sig selv frigive økonomiske midler.

Og endelig: Lad os fortsætte med at lytte til medarbejderne, også når vi i de kommende år skal se på den økonomiske ramme for sundhedsvæsenet, og husk, at sundhedsvæsnet er her for borgerne.

Lad os få kigget på en ansvarlig økonomisk og social bundlinje, hvor det er medarbejder- og borger/bruger-perspektivet, der vægtes tungest.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Nyborg

Fem riddere om det runde bord

Leder For abonnenter

Overvågning. Et nødvendigt onde

Avisen bragte i går en god nyhed fra Korsløkkeparken, der er et boligområde i Odense på den såkaldte ghettoliste. Efter opsætning af i alt 460 kameraer er området blevet markant fredeligere. Tidligere var Korsløkkeparken plaget af omfattende hashhandel, hærværk og anden kriminalitet, der gjorde bebeboerne utrygge. Men nu kan tillidsfolk for beboerne fortælle, at kameraerne har lagt en dæmper på de urolige elementer, som typisk er helt unge mennesker. De nye kameraer i Korsløkkeparken flugter således fint med regeringens planer om mulighed for mere markant overvågning i det offentlige rum. Dette forslag vil regeringen sandsynligvis komme igennem med, takket være støtte fra de blå partier, og det vil ikke mindst langt størsteparten af beboerne i større almene bebyggelser være glade for. Med god grund. Fredelige borgeres efterspørgsel af en tryg hverdag, hvor man ikke møder hashpushere i nedgangen til kælderen eller skal frygte hærværk mod sin parkerede bil, er forståelig og legitim. Men samtidig må man ikke se bort fra, at mere overvågning også indskrænker den frihed og ret til privatliv, som er grundlæggende for et åbent, demokratisk samfund. Folks behov for tryghed stritter altså imod nogle vigtige værdier, og dermed kan sammenstødet overføres til modsætninger mellem på den ene side almindelige danskere, der tager afsæt i deres hverdag, og på den anden side organisationer, der henviser til undersøgelser og statistikker. Mens hr. og fru menigmand tager overvågningen ret afslappet, er for eksempel Advokatrådet og Det Kriminalpræventive Råd betænkelige. De efterlyser dokumentation for, at øget overvågning gør det nemmere for politiet at opklare alvorlige forbrydelser. Skeptikerne påpeger også, at regeringens lovforslag, om det bliver vedtaget, vil indskrænke borgernes ret til privatliv mere, end man forestiller sig. Det kan meget vel være rigtigt, at kameraovervågning kun har begrænset betydning, når det drejer sig om alvorlig kriminalitet. Men skønt gamle begreber som ro og orden ikke i dag er på mode blandt fagpersoner, har de alligevel fylde i befolkningen. Derfor er øget overvågning et nødvendigt onde. I hvert fald indtil forældre og SSP-folk har lært de unge uromagere reglerne for almindelig god opførsel. Det vil desværre nok tage en rum tid.

Fyn

23-årig fodgænger dræbt på motorvejen: Han havde været til fastelavnsfest

Odense

Ny hanløve er ankommet til Odense Zoo

Annonce