Annonce
Læserbrev

Debat: Svendborgbanen som letbane?

Læserbrev: Hvorfor nu det? Jo, den seneste opgørelse af rettidigheden i 2019 for Aarhus Letbanes to linjer til blandt andet Odder og Grenaa var på 94,3 procent. Det var blandt andet grunden til, at passagertallet i samme periode steg med 50 procent. Det er tidligere lokalbaner med dieseltog ligesom Svendborgbanen.

”Toget er aflyst”. Sådan har det lydt over 2.900 gange i højttalerne på Svendborgbanen siden januar 2018. 37 procent skyldes signalfejl. Men intet tyder på, at forholdene forbedres for passagererne i de næste år. En statusrapport viser, at Banedanmark stadig afventer, at Alstom kan redegøre for konsekvenserne af de ophobede forsinkelser på Odense-Svendborg banen.

DR har fået aktindsigt, der viser, at der er store uoverensstemmelser mellem Banedanmark og leverandørerne af signalerne, den franske virksomhed Alstom. Siden 2017 har planen været, at Svendborgbanen skulle have nye signaler inden udgangen af 2021. Men der ikke er nogen der ved, hvornår arbejdet starter.

En oversigt over udrulningen af det nye signalsystem i Projekt Øst viser, at Svendborgbanen foreløbig er udskudt til 2022 med en bemærkning om, at banens signalsystem skal prioriteres i forhold til andre strækninger. Med der er hverken start- eller slutårstal på Svendborgbanens signalprojekt.

Mon ikke Sydfyn har fortjent en gennemprøvet og klimavenlig kollektiv trafik i form af en letbane med stor rettidighed og hurtig forbindelse til Odense Letbane?

En letbane vil betyde en hurtigere og mere behagelig rejsetid på Svendborgbanen med op til 100 km/t. Det er en hastighed, som man i dag kører med på Grenaabanen i Østjylland. Erfaringen viser, at denne transportform tiltrækker mange bilister.

Svendborg-Letbanen vil også skabe en byudvikling langs banestrækningen omkring stationerne og i Svendborg by. Det er forhold, som blev skabt allerede ved vedtagelsen af letbanestrækningerne i Østjylland, langs Københavns vestegn og i Odense by.

Fra 2021 vil Svendborgbanen få direkte forbindelse med Odense Letbane ved Hjallese Station.

Dermed kan Odenseanerne glæde sig til at få moderniseret rygraden af byens kollektive trafik med en letbane mellem Tarup i nord via Banegårdscentret og Hjallese i Syd. Odenses letbanevogne er af den samme type, som er gennemprøvet af Aarhus Letbane og Bybanen i Bergen.

Svendborgbanen vil således få letbaneforbindelse til blandt andet det nye Odense Universitetshospital og Syddansk Universitet. Foruden standsningsstedet i Hjallese, vil passagererne have direkte forbindelse til det landsdækkende jernbanenet og de indre byområder via Banegårdscentret i Odense.

Men for at denne fordel skal slå igennem vil det fordre, at Svendborgbanen omstilles til letbane med høj rettidighed og en kortere rejsetid, da letbanevognene kan køre op til 100 km/t det er en hastighed, som man i dag kører med på Grenaabanen i Østjylland. Dertil kommer, at letbanevognene har hurtigere acceleration og bremsning end de nuværende dieseltog.

Letbanevognene har hurtig ind- og udstigning uden trin mellem tog og perron til gavn for handicappede og barnevognsbrugere samt med adgang til wi-fi, således at man kan bruge rejsetiden effektivt.

Letbaner som fremtidige lokalbaner i tilknytning til storbyområder? Tja, hvorfor ikke også Svendborgbanen? Det vil sikkert glæde de mange brugere, samt en hel del bilister, som kan se fordelen ved at benytte letbanen uden køkørsel og parkeringsbesvær, når de kommer ind til de større byen.

Annonce
Kunne Svendborgbanen erstattes af en letbane som den i det østjyske? Ja, mener Morten Engelbrecht. Foto: Søren E. Alwan
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Fyn

Vildt uheld på E20: Tidligst om en måned har politiet et svar

Odense

Hundeejer: Barfoed-skilte er idioti

Debat For abonnenter

De gamle nyheder, 1945: Færdselsuheld på Lyø for første gang i mange år

1995 Stiftstidendes medarbejder Bo Østlund kunne ikke finde sin tandbørste, men kæresten og passet var klar til London, da DR’s ”Husk lige tandbørsten” rullede over skærmen i aftes. Den fynske journalist var deltager i Casper Christensens populære underholdningsshow, hvor det gælder om at løse en opgave på tid. Da drejescenen svingede rundt, rummede den foruden Bo Østlunds skrivebord og to kolleger fra Odense også adskillige stakke af dagens Fyens Stiftstidende, der indeholdt bogstaverne til titlen på en kendt London-muscial. Med kollegernes hjælp fik Bo Østlund løst opgaven, og efter en nat på Hotel d’ Angleterre venter der Bo og hans kæreste en musical-oplevelse i London. 1970 Efter tre dages intenst flyttearbejde forlader Civilforsvarets Sektion Fyn i dag det gamle slot i Sandholt-Lyndelse, hvor korpset i snart 28 år har haft til huse. De 87 værnepligtige og den faste stab af officerer indlogeres nu under mere tidssvarende forhold på CF-kasernen i Middelfart, mens det har været nødvendigt at afskedige det civile personale på 10 ansatte. Flytningen, der sker af besparende årsager, rammer ikke alene det afskedigede personale hårdt. Det er med vemod, at den lokale befolkning siger farvel til garnisonen og den tryghed, som de mange CF-ere var med til at skabe. Blandt den faste stab af officerer er der tre af korpsmestrene, som var med til at flytte ind på det gamle slot i 1942. 1945 For første gang i mange år skete der i går en form for færdselsuheld på Lyø. Gdr. Jørgen Chr. Jørgensen var på vej ned til damperen med et læs kløverfrø. Da køretøjet befandt sig på Postbanken gled en sæk ned mellem hestene og vognen, og derved blev dyrene sky og satte i vildt løb fremefter. Gdr. Jørgensen faldt ned og kom til at sidde på vognstangen, mens køretøjet fortsatte ud over anløbsbroen. Den tunge vogn blev stående på molen, mens vognstangen knækkede og seletøjet blev revet over. Gdr. Jørgensen blev med tømmen om den ene arm og ben slynget ud over hestene, der også faldt i vandet. Det lykkedes for gdr. Jørgensen at komme fri og redde sig i land, men begge heste druknede.

Annonce