Annonce
Debat

Debat: Vi skal styrke den sociale mobilitet og skabe mere lighed i Danmark

Man siger, at æblet sjældent falder langt fra stammen. Og der er noget om snakken.

Børn og unge får ofte en livsbane, der ligger tæt op ad forældrenes. De bliver præget af den familie, de vokser op i. De bliver præget af nærmiljøet og de sociale relationer i familien, i daginstitutionerne, i skolen og blandt venner og veninder.

Muligheden for at flytte sig opad i samfundshierarkiet er en af grundpillerne i det danske velfærdssamfund. Social mobilitet skaber lige muligheder for alle til gavn for den enkelte og til gavn for samfundet. Det har der været politisk konsensus om siden midten af forrige århundrede, hvor grundstenen til velfærdssamfundet blev lagt.

Men de seneste 20 år er det gået galt. Nu falder den sociale mobilitet.

Nye analyser fra både Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og Rockwool Fondens Forskningsenhed viser, at det er blevet sværere for børn af lavt uddannede forældre at bevæge sig op ad samfundsstigen. Børn af forældre uden for arbejdsmarkedet har i dag større risiko for selv at ende uden job, end for bare 10 år siden. Den sociale arv er blevet tungere.

Det er dybt bekymrende. Social mobilitet er forudsætningen for et frit og lige samfund, hvor alle menneskelige ressourcer får lov at udvikle sig til glæde for hele samfundet.

Brolæggerens søn skal have lige så gode muligheder for at blive overlæge som kommunaldirektørens datter, hvis evnerne, lysten og ambitionen er der. Alt andet vil være dybt uretfærdigt og helt urimeligt.

Vi skal altid stræbe efter en samfundsmodel, der giver mennesker lige muligheder og som forebygger et polariseret samfund med stor social og økonomisk ulighed. Derfor skal vi tage udviklingen meget alvorligt. Det er en opgave, der kræver, at politikere, arbejdsmarkedets parter og civilsamfund trækker på samme hammel.

Som samfund kan vi gøre meget for at kompensere for arbejdersønnens og direktør-datterens forskellige, hjemlige forhold. Og det skal vi.

Vi kan sørge for, at vores daginstitutioner, vores folkeskoler og vores uddannelsessystem er toptrimmet med plads til os, der ikke har forældre med akademisk baggrund. Det er i høj grad disse institutioner, der kan sikre den sociale mobilitet trods vores forskellige hjemmebaser.

Desværre har de tidligere borgerlige regeringer og ikke mindst den seneste VLAK-regering skåret i netop denne kernevelfærd. Daginstitutioner, skoler og uddannelsessystem er blevet beskåret til fordel for skattelettelser og øget tilskud til privatskoler. Ideologien har været krystalklar: Enhver er sin egen lykkes smed, det er ikke samfundets opgave at sikre social mobilitet.

Vi skal en anden vej. Vi vil styrke institutionerne med bedre normeringer og flere ansatte til at tage sig af udsatte børn.

Vi vil styrke folkeskolen, så børn fra ikke boglige hjem kan udvikle sig og erhverve kompetencer, der kan bruges i deres videre liv. Og så skal der satses massivt på ungdomsuddannelser, erhvervsuddannelser, videregående uddannelser og ikke mindst voksen- og efteruddannelse, hvor den tidligere regering jo i stedet valgte at spare to procent hvert eneste år gennem omprioriteringsbidraget.

Målet om at skabe et samfund, der giver alle lige muligheder uanset baggrund, tilhører hverken 3F eller Socialdemokratiet. Det tilhører Danmark. Det er et fælles mål, der er fundamentalt for vores samfund.

Alle har et personligt ansvar for at gøre sit bedste. Men vi insisterer på, at fællesskabet skal gælde for alle medborgere – både de stærke og svage. Vi vil ikke bare lade fanden tage de sidste og lade uligheden blomstre til stor skade for sammenhængskraften i det danske samfund.

Vi vil det stik modsatte.

Annonce
Mette Frederiksen
Annonce
Forsiden netop nu
Klumme

Dagen i dag: Det var mit livs sværeste skilsmisse, fortæller Helle Virkner

1994 Det var mit livs sværeste skilsmisse, bekender Helle Virkner langt henne i sin meget langstrakte erindringsbog ”Hils fra mig og kongen”, der udkommer i dag. Talen er om opbruddet i 1973 fra ægteskabet med Jens Otto Krag. Der havde været for mange kvinder i hans liv sammen med hende. Beviserne forelå. Han bekræftede dem selv, samtidig med at han holdt fast ved, at hun stadig var hans elskede Helle, genstanden for de varmeste kærlighedserklæringer i gengivne breve. Disse private ytringer til indehaveren af vekslende kælenavne er trykt med fremhævet skrift. Det gælder også digte, han skrev til sin Helle: ” ..thi dagens glæde skal kappes med længslen efter næste nats lidenskabelige hvile”. 1969 Samtidig med, at flere jyske byer undersøger mulighederne for flyforbindelse til Hamborg, foregår der for tiden en række undersøgelser om flyvning mellem Odense og Aalborg. Tanken om en flyrute mellem Odense og Aalborg er ikke af ny dato. Den har været drøftet adskillige gange, og hovedårsagen til, at spørgsmålet er rejst, er Statsbanernes stædige vægring ved at lade de to hurtigste lyntog i forbindelsen til og fra Aalborg, ”Limfjorden” og ”Nordjyden”, standse i Odense. Flere fynske industrivirksomheder har forhandlet med flyselskabet Bel Air i Odense om muligheden for at få etableret en fast rute til Aalborg, og selskabet har ansøgt om tilladelse til flyruten med foreløbig tre ugentlige dobbeltture. 1944 Generaldirektoratet for statsbanerne meddeler, at der indtil videre kun bliver sejlet to daglige færgeture over Storebælt i hver retning. Det betyder, at der kun vil være to togforbindelser fra Odense til Sjælland kl. 6.10 og kl. 11.50. Under hensyn til indskrænkelserne i tog- og færgedriften henstiller generaldirektoratet meget indtrængende til befolkningen om kun at foretage de allernødvendigste rejser mellem landsdelene. Forbindelserne mellem Odense og Jylland bliver indtil videre uændrede. Men indskrænkelserne i færgedriften vil formentlig betyde, at adskillige rejsende fra Jylland mod København vil foretrække at overnatte i Odense og rejse videre med det tidlige morgentog.

Annonce