Annonce
Debat

Debat: Stærkere i fællesskab eller europæisk vaccinegate?

Lykke Friis

Debat: Kan du huske sidste forår, da europæiske landes kamp om værnemidler mindede om en B-film?

Lastbiler med masker og beskyttelsesdragter forsvandt pludselig ved grænseovergangene, og det selvom de var købt og betalt af et andet land. Resultatet var, at lande som Frankrig og Tyskland fik adgang til essentielle værnemidler, som skulle være gået til bl.a. Bergamo i Italien, der dengang var hårdest ramt af pandemien.

Den indbyrdes kamp om værnemidler og manglende solidaritet er hovedårsagen til, at EU-landene i juni blev enige om en anden tilgang til coronavaccinen. Frem for at forhandle hver for sig og konkurrere om den sparsomme vaccine skulle EU-Kommissionen stå for indkøbet. På den måde kunne EU-landene opnå stordriftsfordele og lavere priser samtidig med, at man kunne undgå ”vaccine-nationalisme”, hvor f.eks. det økonomisk stærke Tyskland kom hurtigere ud af coronakrisen end mindre velstående EU-lande.

Som journalister fra nyhedsmagasinet Der Spiegel skrev i en bog i november: ”Striden om fordeling af vaccinen kunne blive afslutningen på EU-samarbejdet”. Man kan se situationen for sig: tyskere og franskmænd får det altafgørende stik, mens polakker, portugisere og grækere må vente i halve til hele år samtidig med at deres økonomi skrumper. Mon ikke det havde fået sydeuropæerne til at finde graffitien frem fra finanskrisen, hvor Merkel blev portrætteret med Hitler-overskæg og SS-uniform?

Nu hvor det fyger gennem luften med anklager om en ’vaccinegate’, er det værd at huske på den oprindelige motivation for fælles vaccineopkøb. Lige så vigtigt er det at huske, at EU’s vaccine-strategi består af andet end indkøb. Udover at hjælpe udviklingslande med at få vaccine, har EU under hele coronakrisen også afsat betydelige midler til forskning og produktion. F.eks. skød EU i forsommeren et millionbeløb i den tyske vaccinevirksomhed CureVac, og tilførte 100 mio. euro til BioNTech-Pfizer, så den tysk-amerikanske virksomhed kunne øge sin produktion. Endelig hører det også med, at mange EU-lande har haft svært ved at rulle vaccinen ud. Tag bare Frankrig, som står til at få 500.000 doser af BioNTech vaccinen. Kun 516 franskmænd havde fået deres første skud i ugen efter nytår.

Alt dette ændrer imidlertid ikke ved, at EU halter efter USA, Storbritannien og Israel, når det gælder adgang til vaccine. Debatten er hårdest i Tyskland, hvor mange medier og politikere konsekvent refererer til ”vaccinekaos” og ”vaccinekatastrofe”. Mest harsk i tonen er formanden for det bayerske CSU, Markus Söder: ”Det er svært at forklare, at en god vaccine laves i Tyskland, men bliver givet hurtigere i andre lande”.


Om EU har købt for lidt og måske til den forkerte pris er vanskeligt at afgøre, da hverken EU’s eller for den sags skyld Israels aftaler er offentligt tilgængelige.


På papiret virkede det ellers ganske velovervejet, at EU i sommers, da det var uklart, hvilken vaccine der ville komme først, satsede bredt og købte hos samtlige seks vaccineproducenter. Kort sagt: EU valgte at spille på flere heste. I dag ved vi imidlertid, at BioNTech kom først over målstregen. Argumentet om, at EU ville spare penge ved at sprede risikoen, fremstår i bagklogskabens klare lys som en tabersag. For hvorfor ikke bruge nogle ekstra milliarder euro på vaccinen, når nedlukninger i den grad får pengene til at fosse ud af statskasserne? Med andre ord: EU burde have satset væsentligt merealle heste.

Om EU har købt for lidt og måske til den forkerte pris er vanskeligt at afgøre, da hverken EU’s eller for den sags skyld Israels aftaler er offentligt tilgængelige. Reelt er det derfor for tidligt at ophøje vaccineindkøbet til fiasko eller succes.

På den korte bane har statsminister Mette Frederiksen fat i den lange ende, når hun på sit seneste pressemøde siger ”køb, køb, køb”. I en situation hvor vaccinen er det eneste lys for enden af den lange corona-tunnel, bør EU gøre alt for at sikre sig så meget vaccine som muligt. Til gengæld bør en række lande som Frankrig og Holland, stramme betydeligt op, så vaccinen ikke bare bliver liggende i fryserne.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Erhverv For abonnenter

Kunde fik 300 kroner for et P. S. Krøyer-værk: Er det rimeligt, at antikvitetshandleren nu sælger det for 7.000 kroner?

Annonce