Annonce
Debat

Debat: Srebrenica-folkemordet kan lære os at forebygge kommende forbrydelser

Elvir Abaz
Annonce

I juli i år markerer danske bosniere og deres landsmænd i Bosnien og diaspora 25-året for folkedrabet i Srebrenica - den værste enkeltstående forbrydelse i Europa siden 2. Verdenskrig. Drømmen om et etnisk rent Storserbien førte til, at 8372 ubevæbnede bosniske mænd og drenge den 11. juli og de følgende par dage blev på bestialsk vis henrettet af den serbiske hær under erobringen af byen.

Srebrenica var en demilitariseret ”sikker FN zone” beskyttet af letbevæbnede hollandske soldater, der lamslået intet kunne stille op overfor den fremrykkende, blodtørstige serbiske krigsmaskine. Folkedrabet var kulmination på flere års etnisk udrensning, systematisk tortur og drab i koncentrationslejrene og massevoldtægter af bosniske kvinder, der skulle knække bosniakkernes vilje til at modstå aggressionen. Den serbiske hærchef og slagteren fra Srebrenica, Ratko Mladic, retfærdiggjorte folkedrabet på de udsultede, ubevæbnede fædre og drenge i Srebrenica som hævn for tyrkernes påståede undertrykkelse af serberne under Ottomanerriget.

Den kristen-ortodokse kirke og præster stillede sig velvilligt i den serbiske nationalismes tjeneste. Præster velsignede de serbiske paramilitære enheder på vej til deres erobrings- plyndringstogter og etnisk udrensning, som af den omfattende statspropaganda blev præsenteret som ”selvforsvar” af det serbiske folk.

Med undtagelse af få NGO'ere og et par serbiske intellektuelle benægter eller relativerer den politiske elite i Serbien og den serbiske Republik i Bosnien stadigvæk folkemordet i Srebrenica. Den serbiske republiks nuværende og mangeårige leder, Milorad Dodik, adskiller sig ikke væsentligt fra serbernes politiske leder og krigsforbryderdømte Radovan Karadzic og de gamle serbiske nationalister, som i starten af 1990´erne havde sat Bosnien i brand. I forbindelse med fejring af 24-året for udråbelse af den Serbiske Republik i Bosnien hyldede Dodik i en tale slagteren fra Srebrenica som nationalhelt.


I 2018 forærede danske bosnierne, som kom til Danmark som krigsflygtninge i 1990'erne, Odense Kommune en middelalderlig gravsten "stecak", som er en vigtig del af den bosniske kulturarv. Mindestenen er opsat i Skt. Jørgens park i Odense og er en takkegave til vores nye hjemland Danmark og danskerne for varm modtagelse, hjælp og beskyttelse.


De ansvarlige serbiske myndigheder forsøgte at skjule folkemordet ved systematisk bevisforvanskning, ved f.eks. at opgrave ofrenes ligedele fra en massegrav og placere dem i flere andre massegrave. Historisk revisionisme og benægtelse af folkemord i Srebrenica går fra forsøg på kraftig reduktion af antal af de dræbte civile, at de fundne lig i massegravene var flyttet fra andre dele af Bosnien og til at de myrdede civile var soldater og terrorister, der blev slået ihjel under kamp. Benægtelsen af folkemord er den sidste fase af forbrydelsen. Den skaber splid og vanskeliggør forsoningsprocessen, som er forudsætning for fremtidig fred og stabilitet.

6610 ofre er indtil videre identificeret og begravet ved mindecentret i Srebrenica. Hvert år deltager tusinder af bosniere i fredsmarchen til Srebrenica, hvor man mindes ofrene og følger ca. 100 km lange flugtrute, som de heldige overlevende brugte på vej væk Srebrenica.

Retsmedicinernes identifikation af ligene, der tit blev fundet bagbundet i massegravene, er med til at fortælle sandheden om Srebrenica og modvirke benægtelse af folkemord. Det samme gør den internationale krigsforbryderdomstol i Haag, som erklærede Srebrenica massakren som folkedrabet. I sin 24 år lange levetid afsagde domstolen i alt 161 domme til de mest fremtrædende krigsforbrydere. Den serbiske republiks tidligere politiske leder Karadzic og hærchefen Mladic blev begge dømt for folkedrab og forbrydelser mod menneskeheden. Serbiens tidligere diktator Slobodan Milosevic døde i sin celle inden dommen mod ham blev afsagt.

Srebrenica-folkemordet i 1995 i hjertet af Europa minder os om, at vi ikke har lært ret meget af de historiske rædsler som Holocaust og verdenskrige. Vi mennesker rummer under det tynde lag af kultur og civilisation iboende, banal ondskab og potentiale til barbari, som kan fremelskes og udløses under de for os ugunstige omstændigheder. Økonomisk krise, udsigt til tab af velfærd og privilegier, dygtig propaganda og karismatiske, demagogiske ledere kan fylde os mennesker med frygt og få os til tro, at vores naboer er farlige fjender, der vil os det ondt, og derfor skal udryddes. Vi kan alle være med til at forebygge kommende forbrydelser og folkemord, hvis vi er villige til at lære af historien og se forbrydelserne objektivt og uafhængigt af hvem der er ofre og gerningsmænd.

I Odense er der opsat en gravsten som minde om forbrydelserne i Srebrenica i 1995. Billedet her stammer fra en gravplads i Bosnien. Arkivfoto: Dado Ruvic/Reuters/Ritzau Scanpix

Som 15-årig dreng var jeg og min nærmeste familie heldige at undslippe etnisk udrensning og krigens rædsler med livet i behold. Efter et halvt års flugt i nabolandene endte vi som flygtninge i Danmark i december 1992.

I 2018 forærede danske bosnierne, som kom til Danmark som krigsflygtninge i 1990'erne, Odense Kommune en middelalderlig gravsten "stecak", som er en vigtig del af den bosniske kulturarv. Mindestenen er opsat i Skt. Jørgens park i Odense og er en takkegave til vores nye hjemland Danmark og danskerne for varm modtagelse, hjælp og beskyttelse. Stecak symboliserer fred og venskab mellem Danmark og Bosnien.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Søren Brostrøm øjner smittens skyer over efteråret - og en fremtid med mere hygiejne

Annonce