Annonce
Debat

Debat: Spørgsmålet er rigtigt og vigtigt. Hvordan vil du overvåges?

PET har via Forsvarets Efterretningstjeneste hentet teledata på danskerne uden nødvendig dommerkendelse. Tilsyn med Efterretningstjenesterne (TET) har kritiseret PET for denne praksis, der nu er indstillet.

Jeg synes, at det brandhamrende ærgerligt, at min tidligere afdeling, der om nogen burde være vores grundlovsbeskyttere, er sprunget over, hvor gærdet er lavest og udfordret vores retssikkerhed. Men jeg og TET er nok de få, der mener dette. De fleste vil sige: ”Hvis jeg ikke har noget at skjule, har jeg intet at frygte.

Men er det nu rigtigt, for ikke at sige problematisk, at have denne opfattelse?

De, der har hemmelige telefonnumre, og gardiner for vinduerne og lukkede postkasser og bankbokse ville blive rasende, hvis nogen stod med næsen trykket ind mod deres vinduer, eller rodede i deres bankboks eller læste løs i deres post uden at spørge først. Det er præcist noget sådan, der er foregået, men i cyberspace, og derfor usynligt, og så er man åbenbart ligeglad.

Denne betonopfattelse vil først ændre sig, når man sammen med familien er på vej til Florida for at nyde solen, og pludselig får besked om, at man er nægtet indrejse i USA, uden at få at vide hvorfor.

Eller hvad nu hvis din søn eller dit barnebarn på grund af oplysninger registreret i PET, ikke kan sikkerhedsgodkendes og dermed mister drømmejobbet i Udenrigsministeriet, Politiet eller Forsvaret.

Årsagerne til de nævnte konsekvenser kan være velbegrundede. Der findes terrorister og kriminelle, der gennem deres handlinger har gjort sig fortjent til overvågning.

Men der kan også være forkerte, falske, fejlagtige og fejlfortolkede informationer om dig og mig, der kan medføre en uberettiget overvågning og registrering, som vi ikke kan forsvare os imod. Og grunden dertil vil vi aldrig få at vide, med mindre vi hedder Henrik Sass Larsen. Han mistede sin drømmestilling som finansminister, men på grund af sin position fik han at vide, at det var på grund af en registrering i PET om en perifer rockerkontakt, og blev så senere taget til nåde igen.

Jeg forsøger ikke at rejse en ørkesløs diskussion om ”ja eller nej” til overvågning. Men en opfordring til at stille det rigtige og vigtige spørgsmål om: Hvordan vil du overvåges?

Mit svar er: Kun under domstolskontrol. Et af retssamfundets adelsmærke, hvor du får en bedre retssikkerhed, hvor anklagemyndighedens mistanke prøves og udfordres af en forsvarer, så dommeren kan afgøre, hvorvidt den begrundet eller ej.

Det er mere end blot den tvivlsomme tro på ”at hvis jeg ikke har noget at skjule, så har jeg ikke noget at frygte”.

Annonce
Hans Jørgen Bonnichsen
Annonce
Forsiden netop nu
Klumme

En livsingrediens, du ikke må f**** med

Det var blevet mørkt, da de to ladvogne endelig kørte afsted - fyldt med alskens indbo. Stumtjeneren, skænken, lænestolen og alt det andet habbengut, der vidnede om, at et liv engang var blevet levet med tingene. Huset, som tingene kom fra, var lige så mørk som aftenen. Jeg har set husets to gamle beboere mange gange. Sludret med dem om campingvognen, ferien sydpå og julefrokosten i pensionistklubben. Om længslen efter besøgene, der pludselig stoppede – og sorgen over det. ”Hvorfor?”, hang altid tungt i luften. En dag var kvinden væk. Demensen havde taget hende, sagde nogle. Længe efter konen forsvandt, så jeg manden gå alene frem og tilbage på vejen. Han så fortabt og trist ud. Ensom. I stedet for at tage kontakt til den gamle mand, begyndte jeg at ”gemme” mig, når jeg så ham. Bag min telefon, mit pandehår eller mælken, der i raketfart skulle på køl. For jeg har jo virkelig travlt, ikk’? Åbenbart alt for meget om ørerne til at give den gamle mand fem minutter af min tid (for hvad nu, hvis han, ligesom Fakta, gerne ville have, at jeg blev lidt længere?). Dét var der altså ikke tid tid. Nu er manden også væk. Det har han været et godt stykke tid. Jeg har taget mig selv i at hold øje med, om han kom forbi min vindue. Det gjorde han ikke. Mon han er død lige som livet i huset? Er han kommet på plejehjem? Er der overhovedet andre end mig, der har bemærket, at han er væk? Jeg ville ønske, at jeg kunne spole tiden tilbage. At jeg havde taget hovedet ud af r**** og talt med min næsten nabo, som jeg gjorde for år tilbage. For hvad er egentlig mere vigtigt end, at vi ser hinanden og tager os tid til hinanden? Relationer er det vigtigste i verden. Det er dem, der er med til at holde ensomheden fra døren. Relationer får os til at føle os i live. Studier viser faktisk, at det skærer år af vores levetid, hvis vi ikke er en del af relationer. Det tomme hus og møblerne på vognenes lad fik mig for alvor til at vende blikket mod en af mine relationer, hvor mørket er ved at falde på. Det fik mit til at tænke på, hvordan tid er en livsingrediens, vi ikke må f**** med. En dag har vi ikke mere tid at give af. Vi skal sænke farten og lade være med at spilde tiden på at brokke os over vejret eller lørdagens genudsendelser på tv. Tidsspilde er det også at bære nag, være vrede over fortiden, at kæmpe for at få ret eller for at ændre andre. Vi skal give hinanden vores (nu)tid. Være sammen med de mennesker, vi holder af. Tale med hinanden – naboen, forældre, kassedamen, ens børn, taxichaufføren, venner. Give hinanden kys, kram og komplimenter. Hver dag. Dét er en god måde at bruge tiden på.

Fyn

Folketingspolitikere støtter flere tog på Vestfyn: Uld i mund om regningen

Fyn

Hjertestop-ordning har klaret sig over al forventning: Nu overvejer regionen at skrotte den

Annonce