Annonce
Debat

Debat: Socialdemokrater står ikke skoleret - de bliver ministre

Under overskriften Grøn omstilling gør Danmark stærkere, skriver Dan Jørgensen 31. december i Danmark: ”Klimaloven skaber en fundamentalt anderledes tilgang til dansk klimapolitik. Det betyder, at hverken jeg eller en anden klimaminister kan stikke halen mellem benene og slække på 70 procent målet.” Videre skriver Dan Jørgensen: ” Og ministeren skal stå skoleret i Folketingssalen til en årlig klimaeksamen”.

Hvis klima, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen har behov for at vise sin troværdighed, skal han ikke tale om at stikke halen mellem benene eller stå skoleret, det sker ganske enkelt ikke for socialdemokrater, som dummer sig, er fulde af løgn, eller bryder alle regler for god opførsel.

For nogle få år siden fyldte daværende justitsminister Morten Bødskov Folketingets retsudvalg med løgn - nu er han sandelig skatteminister.

I en ikke så fjern fortid dængede en gruppe ved navn Globale Rødder daværende statsminister Anders Fogh Rasmussen til med rød maling. Gruppen var inviteret til Christiansborg af Enhedslistens folketingsmedlem Pernille Rosenkrantz Theil, som nu er socialdemokratisk undervisningsminister!

Listen over socialdemokrater, som har skidt i nælderne er utrolig lang, hvem husker ikke Jeppe Kofod med røde ører efter at have været på ungpigesjov - nu er han blevet udenrigsminister!

Socialdemokrater har aldrig stået skoleret, dummer de sig ud over alle grænser, bliver de ministre. Ældre læsere vil kunne huske, da Ritt Bjerregaard gik amok i Paris på skatteydernes regning, og da Per Hækkerup forærede Danmarks undergrund til nordmændene.

Kære Dan Jørgensen, hvis du vil fremstå som en ærlig mand, burde du og resten af Socialdemokratiet stå frem og over for os danskere undskylde de sidste fyrre års flygtninge- og indvandrerpolitik, men jeg tror du og andre politikere kan slippe for alverdens undskyldninger, hvis I fremover henvender jer til os borgere i klart sprog uden ordskvalder og svarer på vores spørgsmål.

Dan Jørgensen skriver: ”Vi skal levere reelle CO2-reduktioner, skabe nye erhvervsmuligheder og holde fast i den danske sociale balance. Det bliver svært, men er muligt.” Forklar venligst hvordan dette er muligt hr. Jørgensen?

Og videre: ”Dansk klimapolitik kan selvsagt ikke redde verden, men den kan vise andre lande, at grøn omstilling kan skabe vækst uden at skabe ulighed”. Hvad er det, vi konkret skal vise andre lande og hvordan?

Videre skriver Dan Jørgensen: ” Vi vil ikke kun nedbringe drivhusgasudledningerne. Vi vil gøre det på en måde, der gør vores samfund stærkere. Danmark har gjort det før. Og vi kan gøre det igen.” Fortæl venligst lidt om måden hr. Jørgensen, og om hvad vi før har gjort?

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Lynfrosten giver nye muligheder

Klumme

Hvad er målet med udligning?

Temaet i rigtig mange samtaler i denne tid er den kommunale udligning. Jeg kan ikke huske, hvornår jeg sidst har været til et møde, uden at det har været bragt op. Sidst til et møde med plejefamilierne i Assens Kommune i mandags, hvor den manglende udligning nævnes af flere som en årsag til den besparelse, som kommunen har valgt at lægge på plejefamilierne. Til det skal jeg dog også sige som kommunalpolitiker i Assens, at det også er et spørgsmål om prioritering, og hvis viljen havde været der i byrådet, kunne der have været prioriteret anderledes. Men det er et faktum, at der er stor forskel mellem kommuner i forhold til kommunernes mulighed for at opretholde en god service. Foreningen Bedre Balance har opgjort, at kommunerne i hovedstadsområdet kan bruge 186 kroner for hver gang, kommunerne i resten af landet kan bruge 100 kr. pr. sårbart barn. Skal vi acceptere det? Sundhedsministeren har sagt: “Vi skal knække den ulighed, der betyder, at et barn, der i dag fødes i Gentofte Kommune. i gennemsnit kan regne med at blive 83,4 år, mens det barn, der fødes i Lolland, bliver 77,7 år. Alene på grund af postnummeret.” Ja selvfølgelig skal vi knække uligheden, siger alle. Men er forudsætningen så ikke, at vi må starte med at sikre alle kommuner samme mulighed for service - samme mulighed for at sikre de svage børn et godt liv. Da man oprettede regionerne, var man enige om, at der ikke måtte være forskel på kvaliteten af behandlingen på sygehusene. Derfor bliver pengene til regionerne fordelt med den målsætning, at det er muligt. Når det så handler om kommunerne, så burde vi starte med diskussionen af om vi - som på sygehusområdet - mener, at der bør være samme kvalitet i alle kommuner. Når Mette Frederiksen udråber sig som børnenes minister, så ville jeg forvente, at vi var enige om, at der ikke må være forskel på støtten til det svage barn alene på grund af hvilken kommune, barnet er født i. Derfor vil jeg foreslå, at vi tager hul på en diskussion om, hvorvidt vi vil acceptere ulighed på tværs af landets kommuner. Mit og DF's udgangspunkt er, at vi ønsker et lige Danmark. Et Danmark, hvor det, at man bor i det ene eller andet postnummer, ikke er afgørende for et barns chancer for et godt liv eller kvaliteten af ældreplejen. Jeg vil gå til forhandlingerne med troen på, at vi kan blive enige om en politisk målsætning for udligningsreformen. Og kan vi det, så tror jeg på, at der er håb for et mere lige Danmark.

Annonce