Annonce
Debat

Debat: Små samfund har bæredygtige løsninger med solceller og delebiler

Man behøver ikke opfinde den dybe tallerken, hvis nabobyen allerede har gjort det. Lokalsamfund over hele landet kan bygge videre på nabobyens idéer

Vi hædrer dem gang på gang. De små lokalsamfund, der med genistreger ommøblerer tankegangen og finder innovative løsninger på lokale problemer. Når det kommer til den bæredygtig omstilling, kan landdistrikternes ildsjæle og virksomheder levere en del af svarene.

Det er efterhånden dagligt, at vi hører om klimakatastrofens snarlige komme. Sideløbende stiger efterspørgslen efter konkrete bæredygtige løsninger dag for dag. Jeg hører det i kommunekontorerne, på Christiansborgs gange og i landsbyer, som gerne vil sikre en bæredygtig omstilling af deres lokalsamfund.

Så nej, den grønne dagsorden er ikke gået landdistrikterne forbi.

Vi satte den grønne omstilling i fokus med prisen Årets Landsby 2019, som Landdistrikternes Fællesråd og Landsbyerne i Danmark uddelte i samarbejde med Forenet Kredit, foreningen bag Nykredit og Totalkredit tilbage i september. Og hædrede lokalsamfundet i vinderlandsbyen Torup, der både har solceller, delebiler og egen spildevandsrensning.

Det var også under den grønne overskrift: ”Hvordan kan landdistrikterne bidrage til en grøn og bæredygtig fremtid?”, at jeg sammen med resten af landdistrikternes aktører - ildsjæle, virksomheder og kommuner i slutningen af oktober deltog i Erhvervsministeriets årlige Landdistriktskonference.

Et af konferencens højdepunkter er uddelingen af Landdistriktsprisen, som hylder ildsjæle, der gør en forskel for landdistrikterne. Helt i tråd med temaet vandt virksomheden Strandet. Virksomheden har base i Thy og har bygget sin forretning op omkring det havplast, som skyller ind på de vestjyske strande. Kort fortalt indsamler Strandet havplasten, kværner den og omdanner den til granulat, som efterfølgende kan støbes eller 3D-printes til nye produkter.

Strandet er et godt eksempel på det helt særlige ved landdistrikternes virksomheder. Ved uddelingen af prisen gav erhvervsminister Simon Kollerup følgende ord med på vejen til virksomheden: ”Virksomheden Strandet er et mønstereksempel på, hvordan det lokale erhvervsliv kan bidrage til gavn for både miljøet og lokalsamfundet. Strandet arbejder med én af tidens store udfordringer og er med til at uddanne de fremtidige generationer.”

Erhvervsministeren har gentaget flere gange, at befolkningen i landdistrikterne er en vigtig del af arbejdet med at finde løsninger på klimaudfordringerne, bl.a. i det interview, Landdistrikternes Fællesråd lavede med ham i september. De gode, grønne takter har udmøntet sig i en ny grøn overskrift for en del af projektmidlerne i Landdistriktspuljen. Og med tilbagerulningen af besparelserne på LAG-midlerne er ekstra 30 millioner blevet øremærket til lokale projekter, der fremmer bæredygtig udvikling og grøn omstilling i landdistrikterne.

Erhvervsministeren har forstået, at der i landdistrikterne er kort fra tanke til handling. I det helt nære udtænkes geniale løsninger , som ofte kan skaleres op og implementeres på nationalt plan.

Strandet er et godt eksempel. Og jeg ved, at virksomheden ikke står alene. Der findes flere virksomheder i landdistrikterne der arbejder med plastgenanvendelse på højeste niveau.

Til Landdistriktskonferencen hyldede vi de bæredygtige projekter med en pris og et skulderklap, men løsningen kan vi alle blive en del af. Man behøver ikke opfinde den dybe tallerken, hvis nabobyen allerede har gjort det. Lokalsamfund over hele landet kan bygge videre på nabobyens idéer, så vi til sidst har en masse små brikker, der samlet er én stor løsning.

Klimaproblemerne bevæger sig kun i én retning, og det er mere end på tide, at vi handler på dem. Lokalt baserede, grønne udviklingsprojekter kan meget vel levere svar på efterspørgslen efter bæredygtige løsninger til hele landet.

Det kræver ikke altid statsstyrede beslutninger at vende en udvikling i et lille lokalsamfund. Men vi må sikre, at der er den fornødne økonomi til rådighed for at udvikle bæredygtige løsninger.

Derfor håber jeg, at regeringen og dens støttepartier i finanslovsforhandlingerne samt i arbejdet med den kommende klimalov vil tænke på landdistrikterne og sikre økonomien under udviklingen af grønne løsninger. Erhvervsministeren har allerede taget det første skridt. Næste skridt må være at sikre LAG-midlerne i næste programperiode.

For helt ærligt, det gavner ikke alene landdistrikterne, det gavner hele landet.

Steffen Damsgaard
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Debat For abonnenter

De gamle nyheder, 1945: Nu bliver øl rationeret

1995 Musikkorps Fyn er et lille orkester med 16 musikere og en dirigent, men dets betydning for øens musikliv er så stor, at kulturrådmand Søren Møller (K) kalder det en katastrofe, hvis politikerne i Folketinget beslutter at nedlægge eller flytte korpset. Rådmanden vil gå til forsvarsminister Hans Hækkerup med en melding om, at uanset hvad der sker med Odense Kaserne og det militære område i Højstrup, bør det militære musikkorps bevares på Fyn. De professionelle musikere i korpset fungerer i stor udstrækning som instruktører og lærere for amatørmusikere, og derfor vil det fynske musikliv ikke blot gå glip af korpsets koncerter men også uddannelse, hvis militærmusikken får marchordre. 1970 Restauratør Peter Poulsen, Varbjerg Strand, må være en af de mest tålmodige mænd på Fyn. Siden han i 1932 overtog sin sommerrestaurant, har han troligt – og med passende mellemrum - søgt spiritusbevilling. Og efter samfulde 38 års tørstige venten er hans stedsegrønne håb nu gået i opfyldelse. For nylig lod myndighederne ham forstå, at bevillingen ville komme, hvis han foretog visse moderniseringer. Det er nu sket, og Peter Poulsen har fået sin bevilling i hus. Stor er hans glæde, og glade bliver beboerne i egnens 400 sommerhuse og de mere flygtige turister formentlig også. Restauratør Poulsen belønnede sig selv for mange års venten med etablissementets første udskænkede ”mandeøl”. 1945 Der har som bekendt længe været øl-rationering, men dog ikke strengere, end at det kunne lykkes at få bryggerierne til at forbarme sig over folk, der skulle have familiefester, så der kunne falde en lille ekstraration af. Men det gælder ikke længere – i hvert fald ikke for Albani Bryggeriernes vedkommende. I en annonce i disse dage gør man opmærksom på, at bryggeriernes nye salgsbegrænsninger, der blev indført 1. marts, gør det nødvendigt, at de givne rationer ikke overskrides under nogen form. Såvel Albani Bryggeriet som Slotsbryggeriet vil ud over de rationer, der ved begyndelsen af hver måned tildeles kunderne, således ikke kunne give ekstraleverancer, hverken af øl eller mineralvand.

Middelfart

Borgmester med lokal coronastatus: Der arbejdes på genåbninger, og hjemsendte sættes til andre opgaver

Annonce