Annonce
Debat

Debat: Småøer ønsker handling bag gode intentioner

Infrastruktur: Sommerens færger fulde af turister og de seneste befolkningstal fra Danmarks Statistik viser med al tydelighed, at mange har opdaget de danske småøers kvaliteter. Øerne har naturen, dyrelivet, roen og fællesskabet. De har plads til forskellighed, til unge og ældre og til at leve det liv, som den enkelte ønsker.

Skal de små øer leve året rundt og ikke kun i sommermånederne, kræver det dog vilje og indsats fra vores politikere. Både nationalt og kommunalt. Først og fremmest er regelmæssig, billig færgedrift en forudsætning for, at mennesker bosætter sig her, eller at turister vælger Tunø frem for Thailand.

En anden forudsætning for at opretholde de små øer som helårssamfund er muligheden for at få et sted at bo, og også på dette område er der udfordringer på småøerne, blandt andet i form af begrænsede lånemuligheder. Historier om interesserede tilflyttere, der får ja til lån i Silkeborg, men nej, når adressen er Strynø, er desværre ikke enestående, og der er behov for at sikre lige vilkår for alle.

Derfor er det også glædeligt, at så mange folketingspolitikere, kommuner og repræsentanter fra realkreditinstitutterne mødte frem ved den konference, som Sammenslutningen af Danske Småøer for nyligt afholdt for at sætte fokus på øernes udfordringer og muligheder.

Her oplevede vi stor lydhørhed og velvilje fra kommuner og repræsentanter fra realkreditinstitutterne, og nu glæder vi os til, at der kommer handling bag de gode intentioner.

Vi ser frem til at fortsætte det gode samarbejde med folketingspolitikere, kommunale politikere, embedsfolk og alle andre, så vi sammen kan skabe en fremtid, hvor Danmark ikke kun findes i de store byer, men hvor det er muligt at leve hele året og hele livet på de små øer.

Annonce
Dorthe Winther
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Klumme

Mit Sverige in memorian

Min barndoms Sverige var også min mors og min farfars Sverige. Det var familiebesøg i min mors moster Adeles røde hus i skoven i Halland. Stedet, der stadig emmede af sommerferie paradis for min mor og hendes broder, Roland, i en svunden tid. Familien passede gården som generationer havde gjort det før dem. Adele og hendes broder, Henning, sled og slæbte med at passe besætningen og dyrke den stenede jord. Familiens blod og jord gik i et. Adele og Henning Nilsson døde mætte af dage, ikke fattige, heller ikke rige. Gravstenene på kirkegården i Hishult minder om, at de udgjorde grundstammen af etniske svenskere. Hårdt arbejde havde de, men til gengæld ærligt arbejde fra en tid med et fornuftspræget Sverige, hvor rettigheder og pligter fulgtes ad. Min farfars mor ankom til København fra Blekinge omkring forrige århundredeskifte lige som 100.000 andre etniske svenskere. Som et broderfolk gled de ind i en dansk hverdag på alle niveauer af samfundet. Kun de mange svenske slægtsnavne minder om fortiden. Min oldemor stod på et tidspunkt alene med farfar. Oldemor klarede skærene, og min farfar fandt sin mors fødested i Mørrum, før han gik bort. Ringen blev sluttet. Min længsel mod Sverige er en stærk, ubetinget kærlighed. Det er svenske traditioner, det er Abba, trubadouren Cornelis Wreeswijk, pianisten Jan Johansson, og gensynsglæde med familien i Helsingborg og Skanør. Det er en togtur med Indlandsbanen til Lapland for 40 år siden. Båndene holder trods de mange år, som er gået. Minderne er mange. Jeg sætter en ære i at tale svensk med min familie. Det er velkendt, at Sverige som humanistisk stormagt er ved at blive ført ud over afgrunden. Klinisk renset for fordomme går der en lige linje fra internationalisten og marxisten, Palmes, Rigsdags forslag i 1975 om at gøre Sverige multikulturelt til dagens verdensrekord i antallet af bombesprængninger og voldtægter. Den grænseløse tolerance over for indvandring udvikler sig til en forbrydelse, når det man tolererer er ondskab. Når politikere ved eller bør vide, at indvandring fra 3. verdenslande forøger faren for personfarlig kriminalitet, så mister de deres legitimitet ved ikke at sige fra. I Sverige har den politiske mangfoldigheds utopi udviklet sig til befolkningens modsvarende trøstesløs dystopi i bedste Blade Runner stil med endeløse kampe mellem bevæbnet politi og velorganiserede indvandrerbander. En officiel statsbegravelse kunne være en passende måde, at ære det Sverige politikerne og et flertal af svenskerne selv har lagt i graven; Midnatssolens, de dybe skoves, Pipi Langstrømpes og Emil fra Lönnebergs underfundige Sverige, men også den moderne velfærdsstat funderet på fred fremgang og sikkerhed. Hvil i fred, du blågule, du vil blive savnet, så længe der er nogen, der kan huske dig, du fria, du fjällhōga nord.

Middelfart

Se hele programmet: Navne til Rock Under Broen 2020 afsløret - med populær popduo som genganger

Annonce