Annonce
Debat

Debat: Slankekuren - Sund kost bragte DF'er sammen med helsekost-hippier på venstrefløjen

Jeg er gået på kur. Livet i politik havde gjort mig for fed. Derudover er jeg 50+, og jeg er begyndt at tænke på, at både min farmor og far fik sukkersyge i den alder.

Normalt har jeg skyet det kurhelvede, som en hel del danskere har meldt sig ind i, hvor de lever af gulerødder og speltboller. Helt frivilligt at underlægge mig den form for tortur, kan jeg ikke. Det at spise godt sammen med familie og venner, som jeg holder af, hører til en så fundamental del af mit liv, som er lige så nødvendig for mig som at trække vejret. Det kan for mig ikke være noget formål at komme til at ligne en indtørret rosin og berøve sig selv for de glæder, der gør livet værd at leve.

Derudover er slankekure og diæter i dag blevet til en form for religion, hvor det drejer sig om en tom sjæl i et sundt legeme. Den unge og sunde krop er genstand for en dyrkelse uden sidestykke i historien. En klog mand har engang sagt, at når folk holder op med at tro på Gud, begynder de at tro på noget andet. Fordi dyrkelsen af den unge sunde krop er blevet den nye religion, har slankekurene diæterne også fået en særlig religiøs status.

Et ungt menneske fortæller mig, at når hun inviterede gæster, så kom en hel del af gæsterne med en lang liste af ting, som de ikke kunne lide eller tåle. De var på en kur eller en diæt, der krævede særbehandling. De endte med selv hver især at medbringe deres egen mad. Denne moderne form for kræsenhed, som det nye kur- og diæthelvede er, ender med at smadre den grundlæggende fællesskabsstiftende funktion, som måltidet har i menneskelivet.

Nu er jeg så selv gået på kur. Det var en undersøgelse fra Bispebjerg hospital, der overbeviste mig. Undersøgelsen viser, at det er kulhydraterne – og ikke fedtet – der er den virkelige synder - også i forhold til sukkersyge. Så jeg gik på en såkaldt ”low-carb” kur, altså en kur, hvor alle kulhydrater og alt sukker er bandlyst. Det vil også sige, at man må undvære almindeligt brød, hvilket har været absolut det sværeste.

Derimod har jeg ikke skullet eller villet sige farvel til et glas rødvin fredag eller lørdag aften i festligt lag. En helt grundlæggende forudsætning for mig har været, at når jeg bliver inviteret til middag, spiser jeg, hvad bliver sat på bordet – kur eller ej! Sådan er jeg opdraget! Ud over disse sjældne undtagelser lever jeg af kød og grøntsager. Foreløbig har jeg tabt 10 kilo siden august, og jeg regner med at være på denne kur resten af mit liv. Så må vi se, om jeg kan undgå at få sukkersyge.

En helt uventet konsekvens af min kur har været, at jeg er begyndt at lære nogle helt nye mennesker at kende. Jeg er nemlig begyndt at gå i helsekostbutikker. Indehaverne er gerne sådan nogle helsekosthippier på venstrefløjen, og for en højreorienteret som mig er det en helt ny oplevelse. Forleden blev jeg i en sådan butik tændt af den hellige ild. Jeg gav udtryk for, at det ligegodt er utroligt, hvor meget sukker og hvor mange kulhydrater der er i danske fødevarer.

Fødevareindustrien har jo gjort os alle til sukkernarkomaner. Indehaveren, en helsekosthippie, og en anden kunde deltog ivrigt i diskussionen og nikkede indigneret. Jeg kom hjem med en ”low-carb” brødblanding bestående af blandt andet chiafrø og ærtemel og kunne fundere over, hvor mærkeligt denne verdens tildragelser undertiden er. Hvem havde troet, at jeg skulle gå på kur, besøge helsekostbutikker og være enige om noget som helst med helsekosthippier på venstrefløjen?

Annonce
Christian Langballe
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Erhverv

Plads til 1000 ansatte: Pensionsselskab investerer 381 millioner kroner i kæmpestort kontorbyggeri ved SDU

Leder For abonnenter

Byfester og markeder slipper for dyrt papirnusseri: En prisværdig skrotning

Man kan undre sig over, at et ministerium udsteder nye regler, hvor de negative virkninger er langt større end den mulige gevinst. Og at man fra politisk hold ikke kvæler den slags administrativt makværk, inden det forlader ministerkontoret. Men ud fra mottoet "bedre sent end aldrig" kan man også rose en minister, der ikke er bange for at smide en forfejlet regel i papirkurven. Ekstra prisværdigt er det, hvis skrotningen bremser overflødigt bureaukrati, som samfundet har rigeligt af. Lad os vælge den positive tilgang: Skulderklap til boligminister Kaare Dybvad Bek, som dropper en tåbelig ændring i et bygningsreglement. Ændringen ville gøre arbejdet surt for masser af frivillige, som bruger deres fritid på at gøre livet sjovere for tusinder af danskere. Hvis en række fynske folketingsmedlemmer nåede at presse ministeren, sådan som de ifølge Kertemindes borgmester Kasper Olesen lovede at gøre, må de gerne tage en del af æren. Den nu droppede ændring drejer sig om de byfester og markeder, som holdes overalt i landet. Nogle er velkendte og traditionsrige, andre dukker op og lukker igen. Fælles for dem alle er, at de er populære og at de primært arrangeres og drives af frivillig arbejdskraft. Ofte får arrangørerne hjælp af lokale idrætsforeninger, som honoreres med et beløb til den altid trængende klubkasse. Bortset fra fuldemandstvister og lidt trafikkaos har der aldrig været problemer med disse folkelige arrangementer. Så hvad der fik Transport- og Boligministeriet til at lancere stramninger, der skulle træde i kraft 1. januar, er svært at fatte. Men i hvert fald: Det var nu ikke længere nok, at kommunen enten gratis eller mod et beskedent gebyr lavede en pladsfordelingsplan. Nu skulle en plantegning laves af en ekstern certificeret brandrådgiver til mellem 1200 og 1500 kroner i timen. For et lille marked ville den samlede pris blive over 10.000 kroner. Dertil kom mere papirbøvl. Ifølge formand for Sammenslutningen By- og Markedsfester, Otto Skak, ville denne ekstraudgift og dette ekstraarbejde få mange foreninger til at lukke ned - til ærgrelse for mange og til gavn for ingen. Nu kan - med Dybvad Beks ord - frivillige bruge kræfterne på at være frivillige. En selvfølge, kan man tilføje.

Annonce