Annonce
Debat

Debat: Slankekuren - Sund kost bragte DF'er sammen med helsekost-hippier på venstrefløjen

Jeg er gået på kur. Livet i politik havde gjort mig for fed. Derudover er jeg 50+, og jeg er begyndt at tænke på, at både min farmor og far fik sukkersyge i den alder.

Normalt har jeg skyet det kurhelvede, som en hel del danskere har meldt sig ind i, hvor de lever af gulerødder og speltboller. Helt frivilligt at underlægge mig den form for tortur, kan jeg ikke. Det at spise godt sammen med familie og venner, som jeg holder af, hører til en så fundamental del af mit liv, som er lige så nødvendig for mig som at trække vejret. Det kan for mig ikke være noget formål at komme til at ligne en indtørret rosin og berøve sig selv for de glæder, der gør livet værd at leve.

Derudover er slankekure og diæter i dag blevet til en form for religion, hvor det drejer sig om en tom sjæl i et sundt legeme. Den unge og sunde krop er genstand for en dyrkelse uden sidestykke i historien. En klog mand har engang sagt, at når folk holder op med at tro på Gud, begynder de at tro på noget andet. Fordi dyrkelsen af den unge sunde krop er blevet den nye religion, har slankekurene diæterne også fået en særlig religiøs status.

Et ungt menneske fortæller mig, at når hun inviterede gæster, så kom en hel del af gæsterne med en lang liste af ting, som de ikke kunne lide eller tåle. De var på en kur eller en diæt, der krævede særbehandling. De endte med selv hver især at medbringe deres egen mad. Denne moderne form for kræsenhed, som det nye kur- og diæthelvede er, ender med at smadre den grundlæggende fællesskabsstiftende funktion, som måltidet har i menneskelivet.

Nu er jeg så selv gået på kur. Det var en undersøgelse fra Bispebjerg hospital, der overbeviste mig. Undersøgelsen viser, at det er kulhydraterne – og ikke fedtet – der er den virkelige synder - også i forhold til sukkersyge. Så jeg gik på en såkaldt ”low-carb” kur, altså en kur, hvor alle kulhydrater og alt sukker er bandlyst. Det vil også sige, at man må undvære almindeligt brød, hvilket har været absolut det sværeste.

Derimod har jeg ikke skullet eller villet sige farvel til et glas rødvin fredag eller lørdag aften i festligt lag. En helt grundlæggende forudsætning for mig har været, at når jeg bliver inviteret til middag, spiser jeg, hvad bliver sat på bordet – kur eller ej! Sådan er jeg opdraget! Ud over disse sjældne undtagelser lever jeg af kød og grøntsager. Foreløbig har jeg tabt 10 kilo siden august, og jeg regner med at være på denne kur resten af mit liv. Så må vi se, om jeg kan undgå at få sukkersyge.

En helt uventet konsekvens af min kur har været, at jeg er begyndt at lære nogle helt nye mennesker at kende. Jeg er nemlig begyndt at gå i helsekostbutikker. Indehaverne er gerne sådan nogle helsekosthippier på venstrefløjen, og for en højreorienteret som mig er det en helt ny oplevelse. Forleden blev jeg i en sådan butik tændt af den hellige ild. Jeg gav udtryk for, at det ligegodt er utroligt, hvor meget sukker og hvor mange kulhydrater der er i danske fødevarer.

Fødevareindustrien har jo gjort os alle til sukkernarkomaner. Indehaveren, en helsekosthippie, og en anden kunde deltog ivrigt i diskussionen og nikkede indigneret. Jeg kom hjem med en ”low-carb” brødblanding bestående af blandt andet chiafrø og ærtemel og kunne fundere over, hvor mærkeligt denne verdens tildragelser undertiden er. Hvem havde troet, at jeg skulle gå på kur, besøge helsekostbutikker og være enige om noget som helst med helsekosthippier på venstrefløjen?

Annonce
Christian Langballe
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Fyn

Michelin misser Fyn endnu engang

Læserbrev

Debat: Lad os gøre Ærø til affaldsfrit samfund i 2030

Læserbrev: Ærø dækker et geografisk overskueligt område. Det giver muligheder, som vi bør udnytte. Administrativt er vi en kommune i samme ret som landets øvrige 97 kommuner, men også på det punkt er Ærø med 6.000 indbyggere mere overskueligt end for eksempel nabokommunerne Sønderborg og Svendborg, med omkring 50.000 indbyggere. Ærø har en unik mulighed for at blive modelsamfund for andre kommuner, vi kan lave forsøg og eksperimenter i kommunalt regi, som kan gøre os til frontløbere og inspirere andre. Jeg synes vi skal give Ærø videre til vores børn mindst lige så frodigt og rent, som vi overtog øen fra vores forfædre. Affald - de første ca. 15 år, jeg boede på Ærø, blev affaldsbjerget i Husmarken fordoblet. Nu sender vi vores affald til forbrænding i Svendborg - ude af øje, ude af sind. Da mine oldeforældre var børn, var der ikke noget der hed affald. Jo, selvfølgelig var der det, men det var ikke affald der blev dynget op på lossepladser eller brændt af, det indgik i naturens kredsløb som gødning eller blev genanvendt. De havde heller ikke de mængder af emballage, som fylder min skraldespand, før det bliver kørt og sejlet til Svendborg. Hvis vi vil, kunne Ærø blive det første (næsten) affaldsfrie samfund i Danmark. Vi kunne informere hinanden massivt om hvilke emballagetyper og produkter der kan genanvendes og samle dem behørigt ind - disse vil være en ressource, der kunne sorteres og raffineres på Ærø. Det er teknisk muligt at indføre afregning af dagrenovation efter vægt, så blev det billigere for dem der tænker i genanvendelse når de køber varer og sorterer effektivt, eller bare har lidt affald, og det ville blive dyrere for dem, der fylder meget i beholderen til forbrænding. Organisk affald kunne hjemmekomposteres, eller vi kunne producere biogas. Mulighederne er mange, og vi kan, hvis vi vil. Jeg synes, vi skal sætte en ambition om, at Ærø er et affaldsfrit samfund i 2030.

Fyn

Lastbil tabte tre ton tung anhænger på motorvej: - Vi kunne have stået med en kæmpe katastrofe

Fyn For abonnenter

På motorvejen: Ud af øjenkrogen så Sofie en lastbilanhænger komme glidende imod sig

Annonce