x
Annonce
Læserbrev

Debat: Skuffet over avisdækning

Lokaldebat: En dejlig lørdag morgen, fuglene synger, solen skinner, og efter en meget tidlig morgentur med hunden kan jeg godt have fornemmelsen af at være eneste overlevende i Svendborg efter en epidemi.

Dagens vigtigste opgave er at holde sig så langt fra andre mennesker som muligt, ingen tur på torvet, ingen besøgstur til mor eller besøg af resten af familien, præcist som i går, i morgen, i overmorgen og måske om et år eller mere.

Os med en tidligere kræftsygdom og blodprop i hjertet holder ekstra lav profil, ingen bliver lukket ind, men med udsigt til et meget sandsynligt besøg af manden med leen, hvis opgave er, via færgemanden, at ekspedere en over floden, så man der på den fjerne bred kan stå i det varme sand og modtage endeløse rækker af sjæle, som forlader den jammerdal, Jorden er blevet. En sådan dag er avisen guld værd, tykkelsen er passende, overskrifterne fine, kaffen klar, og nu går det løs: Avisens største overskrift lyder: ”Mangel på kærlighed i coronaens tid: Mere vold i hjemmene”.

Jeg havde glædet mig til en dybdeborende artikel om et emne, man stort set kun hører om, når politiet 2. juledag har været ude at frelse kvinder og børn fra mænd og fædre. Ellers hører man ikke meget om mishandling i hjemmene. Kvinderne er sandsynligvis flove, børnene er tavse, det er nok ikke et emne, de diskuterer med andre børn eller voksne, men håber nok på at de engang bliver så stærke, at de kan banke det røvhul, som mishandler deres mor.

Jeg blev dybt skuffet, her var ingen dybdeborende artikel, men en leder af Hans-Henrik Dyssel med stor overskriften: ”Kære mænd: Hold op med det”.

Hele lederen, synes jeg, er en hån mod alle landets voldsramte kvinder. Dyssel svinger sig op til lidt bodega filosofi og skriver: ”Så skulle vi ikke som mænd aftale, at det holder vi op med. Øjeblikkeligt”. Skriveriet slutter med mere bodega filosofisk visdom nu på rim: ”Slå dynen, slå græsset, slå det hen eller slå op, hvis det er det, der skal til. Men lad være med at slå”. At mange mænd slår deres kone/samlever er der ingen tvivl om, kvindekrisecentrene bugner og problemet vil vokse. Årsagen til volden er ligegyldig, og om katalysatoren er khat, sprut, eller en fejl i skrumpehovedet er også ligegyldigt, det gør lige ondt.

Skilsmisser og fængselsstraf er måske løsningen, og avisen kunne være de voldsramtes vagthund, dække området massivt og måske være behjælpelig med formidling af juridisk bistand.

John Jensen, Svendborg. Arkivfoto: Katrine Becher Damkjær.
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Klumme

Coronavirussen vil forandre dansk politik

I Danmark har vi – heldigvis – en politisk tradition for, at vi rykker sammen, når det gælder. Således kunne Folketinget på tværs af partiskel i et højt tempo og uden det sædvanlige politiske fnidder vedtage de nødvendige tiltag. Hvad enten det var omfattende og nødvendige tiltag på sundhedsområdet, forbud mod større forsamlinger eller en historisk stor økonomisk kompensation til ansatte og virksomheder, der er ramt af Coronaen. Også fagbevægelsen og arbejdsgiverne har med indgåelsen af en trepartsaftale, der spænder et sikkerhedsnet ud under rigtigt mange lønmodtagere og mange virksomheder vist, at de er parate til at tage ansvar i denne svære situation. Men det er ikke slut endnu, og der bliver brug for flere tiltag. Både for at håndtere sundhedssituationen, men også for at sikre, at de alt for mange virksomheder, der af den ene eller anden årsag ikke bliver hjulpet af de vedtagne hjælpepakker, kan få den fornødne hjælp. Når denne coronakrise er drevet over, er der behov for samarbejder på tværs af partiskel. Til den tid vil dansk politik være forandret. Vi vil stå med en kæmpe regning, som vi endnu ikke kender, og som skal samles op. Det kommer til at kræve politisk mod og vilje. Hvordan sikrer vi de rette politiske rammer, økonomisk vækst og dermed en fortsat høj beskæftigelse? Og hvordan får vi de mange tusinde mennesker, der i disse dage bliver afskediget eller sendt hjem, tilbage på arbejdsmarkedet? Der er mange spørgsmål, der kræver politisk handling og samarbejde i Folketinget. I den første tid af coronakrisen har Folketinget vist vilje til samarbejde, men hvor længe vil det vare ved? Vil vi se ydrefløjene grave sig ned, som vanen forskriver? Og hvad med regeringens parlamentariske grundlag – herunder ikke mindst Enhedslisten og SF – vil de have modet til også at træffe upopulære beslutninger? Der må gøres ofre i tiden efter, og det er ikke givet, at Arne får lov til at komme tidligere på pension, eller at vi kan afsætte ubegrænset med penge til klimaet, hvis pengene ikke er der. For mig at se er løsningen klar: Et tæt samarbejde mellem S-regeringen og Venstre om en omfattende plan, der skal få Danmark tilbage på sporet. En plan, der rækker mange år frem – også til efter næste folketingsvalg. De to partier har flertal tilsammen og har for mig at se en forpligtigelse til at træffe de nødvendige politiske beslutninger for at bringe Danmark sikkert videre. Coronavirussen har derfor forandret dansk politik her og nu men så sandelig også på lang sigt.

Annonce