Annonce
Nordfyn

Debat: Skolestruktur på Nordfyn

Keld Haurholm Nielsen (Ehl.) og borgmester Morten Andersen (V) her fra valgaftenen i 2013. Arkivfoto: Nils Mogensen Svalebøg

Læserbrev: Enhedslisten Nordfyn mener, vi skal investere i og udvikle alle de mange landsbyer i kommunen. Vi er ikke en storbykommune og skal tage hensyn til at 45 procent af kommunens 30.000 borgere bor i Otterup, Søndersø, Morud og Bogense, mens 55 procent bor på landet.

Kommunen har bestemt, vi skal skabe bosættelse og udvikling, og derfor er det halsløs gerning at lukke skoler, afdelinger eller børnehaver.

Vi skal straks i gang med at handle, så landsbyerne udvikles og styrkes. Liv i landsbyerne kræver mennesker, og skoler er altafgørende. Hvis vi lukker dem, får vi fraflytning af børnefamilier, viser forskningen.

Man kan reagere forskelligt på udviklingen.

- Samle eleverne på de store skoler og lukke de små. Det giver problemer i med bygninger og skaber store udgifter til transport mm., så man næsten ikke opnår en besparelse, men blot spreder udgifterne på forskellige budgetter.

- At fastholde strukturen som nu vil nok skaffe opbakning fra landsbyerne, men som det er nu, hvor pengene primært følger klasserne, er det en "dyr" løsning.

- Vi foreslår en tredje mulighed, hvor landsbyskolerne bevares, mens tildelingen af penge nytænkes:

Skolerne får et fast beløb til den daglige drift. Derudover gives yderligere midler pr. elev.

Når man arbejder på en lille skole, må man være klar til en høj grad af samlæsning mellem klasserne. Det er selvfølgelig ikke muligt at have én lærer til ét fag med fem elever i én klasse hver dag. Men med ro i økonomien til den daglige drift, kan man i perioder tilrettelægge sig, så netop fem elever får stort udbytte af tæt kontakt til læreren.

På både små og store skoler kan økonomisk ro, tillid og selvstyre give skolerne frihed til at planlægge undervisning i små og store hold på tværs af klasserne, når det giver mening for en gruppe elever og lærere.

Med den nuværende lovgivning kan det være nødvendigt at søge dispensationer, f. eks. i forhold til linjefagsuddannelse og præcist timetal i fagene, men det er i høj grad dispensationer, som kan bevilges af (fri)kommunens forvaltning og kommunalbestyrelsen.

Første skridt: Vi tager pengefordelingen op og får beregnet en fast ramme til hver enkelt skole. Hvis en enkelt skole så pludselig får markante ændringer, må skolens grundramme og/eller skolens dispensationer genforhandles. Men der er meget stor forskel på at genforhandle en ramme og på at lukke en skole! I bl.a. Jammerbugt, Hedensted og Åbenrå har man erfaringer. Vi skal skabe plads til pædagogik, som kan skabe en god skolegang i tyndt befolkede områder.

Naturligvis koster det penge at udvikle landsbyerne, men i stedet for at tale om landsbyerne som en byrde, skal man se det som en meningsfuld og nødvendig investering.

Vi er nødt til at arbejde massivt på at bevare skolerne og samtidig skabe mere liv og udvikling udenfor de fire større byer. Lad os lave en langsigtet plan, der kan give skoler og landsbyer både udvikling og arbejdsro.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Odense

Corona-nødråb fra børnehaver i Vollsmose: Vi bliver svigtet mens smitten spreder sig

Annonce