Annonce
Debat

Debat: Skat på Facebook kan betale for digital ombudsmand

Man bør derfor overveje, om der er behov for ny lovgivning, således at demokratisk vedtagne regler kan håndhæves, også når det drejer sig om sociale medier som Facebook.

Ligesom andre private virksomheder er Facebook underlagt lovene i de lande, de opererer i. Det betyder, at de skal overholde de forskellige landes lovgivning.

Det betyder også, at de selvfølgelig nyder den beskyttelse, der følger af lovgivningen, for eksempel retten til at drive virksomhed og retten til ikke at blive diskrimineret til fordel for indenlandske virksomheder og så videre. I Danmark og en del andre lande udmærker lovgivningen sig ved at være vedtaget demokratisk. Desuden skaber lovgivningen nogle fælles spilleregler for de forskellige aktører, til gavn for konkurrencen.

Myndighederne må så sørge for, at lovgivningen efterleves. Pt. sker det ikke i forhold til Facebook. Anklagemyndigheden er først for nylig er begyndt at retsforfølge strafbare handlinger, der foregår på sociale medier og andre steder på nettet. Men Facebook inddrages aldrig. Sådan som jeg har forstået Umbrella-komplekset – de mange sager med ulovligt billedmateriale på nettet, herunder sex med mindreårige – var materialet tilgængeligt på Facebook i flere år. Efter straffeloven kunne Facebook være medansvarlig, men det er tilsyneladende ikke noget anklagemyndigheden har overvejet.

Facebook ser heller ikke ud til at overholde GDPR, EU’s persondataforordning fra 2018. Her er ret skrappe krav til behandling af personoplysninger, og Facebook ser ikke ud til overholde dem. Det gælder især kravene til samtykke. Facebooks ”terms” er temmelig uoverskuelige, og den accept, man skal afgive for overhovedet at komme på, lever ikke op til lovgivningens krav.

Man bør derfor overveje, om der er behov for ny lovgivning, således at demokratisk vedtagne regler kan håndhæves, også når det drejer sig om sociale medier som Facebook.

Man kunne her forestille sig, at Facebook og andre sociale medier forpligtes til at slette strafbart indhold. Hvorvidt noget er strafbart, afgøres efter gældende lovgivning. For Danmarks vedkommende altså efter demokratisk vedtagne regler, der allerede har indregnet hensynet til ytringsfriheden. Dette vil selvfølgelig betyde, at det er lidt forskellige ting, der skal fjernes i forskellige lande. Lidt besværligt, ikke 100 procent effektivt, men klart ladsiggørligt. Og klart bedre end nu, hvor lovgivningen ikke følges, og vi er overladt til Facebooks noget skiftende og tilfældige standarder.

Man kunne endvidere forestille sig en kort frist til fjernelse af ulovligt indhold. Fristen kunne tælle enten fra upload eller fra det tidspunkt, hvor det sociale medie bliver opmærksom på ulovligheden. Og det er muligt, at man skulle sondre mellem meget grove ulovligheder som fx at vise mord, grov vold, børneporno, halshugninger med videre, der skulle fjernes med det samme, og andre mindre grove ulovligheder som for eksempel trusler, injurier, nøgenbilleder, der blot skulle fjernes efter 12 timer.

Hvem skulle så afgøre, om et billede på Facebook er ulovligt? Svaret må i første omgang være, at ligesom i alle andre tilfælde må vi selv overveje lovligheden af vores handlinger, ligesom andre naturligvis kan gøre os opmærksomme. Ved uklarhed eller uenighed har vi i en retsstat altid domstolene, men en retssag tager lang tid, og man kunne derfor forestille sig en Digital Ombudsmand, der på linje med for eksempel Folketingets Ombudsmand og Forbrugerombudsmanden hurtigt og kvalificeret kunne tage stilling til, om lovgivningen er overtrådt.

Fordelene er ved en sådan ombudsmand er klare: Det kan gå hurtigt og i hvert fald hurtigere end ved en domstol. Vurderingen foretages af en uvildig instans og ikke bare af den ene part. Vurderingen foretages efter dansk, demokratisk vedtagen lovgivning regler og ikke efter Facebooks interne, uklare og vekslende standarder. Endelig kunne man forestille sig, at ordningen kunne finansieres ved en annonceskat på for eksempel en procent af annonceindtægterne genereret fra danske annoncører.

Annonce
Illustration: Gert Ejton
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Debat For abonnenter

De gamle nyheder, 1969: Der kommer flere fremmedarbejdere til Fyn

1994 Skal varmen fra de døde bruges til at varme stuerne hos de levende? Det etiske dilemma er opstået i Odense i forbindelse med udskiftningen af de to kremeringsovne på Assistenskirkegården og overgangen fra olie til gas ved kremeringen. Forbrændingen skal foregå ved 850 grader, og det skader ozonlaget. Derfor planlægger kommunen at afkøle røgen med vand og derefter bruge det opvarmede vand i fjernvarmenettet. Den ansvarlige rådmand, Villy Larsen (SF) mener, at det er en fornuftig idé, mens hans rådmandskollega Søren Møller ønsker en anden løsning. I den kirkelige verden er meningerne delte. Biskop Vincent Lind er betænkelig ved forslaget og de etiske problemer, det kan rejse. 1969 Der kommer snart flere fremmedarbejdere til Fyn. En del restaurationer i Odense har allerede i nogen tid beskæftiget sydlændinge. Således har Sct. Knud og JEKA-restauranten ansat fremmedarbejdere, og efter hvad Fyens Stiftstidende erfarer, kan der i den nærmeste fremtid ventes endnu flere fremmedarbejdere til Fyn – og især til Odense. I øjeblikket er der meget svært at skaffe arbejdskraft til de fynske støberivirksomheder. Arbejdsformidlingskontorerne over hele Fyn har således efterspørgsel på yderligere arbejdskraft liggende fra støberierne. Men da det er vanskeligt at få danskere arbejdere til at påtage sig støberiarbejde, giver lovgivningen mulighed for at ansætte udenlandsk arbejdskraft. 1944 Odense oplevede i går sin første, rigtige store julesøndag. Forretningerne havde åbent fra kl. 14 til 18, og der var alle steder et stort rykind. I de travleste timer var byens hovedstrøg et myldrende menneskehav. Men også på anden måde var der tegn på, at julen nærmer sig. Foreningen Norden havde i går eftermiddags indbudt til Luciafest på Fyns Forsamlingshus, hvor man samledes om lange kaffeborde, der var smykket med gran og julelys og småflag i de nordiske farver. Den store forsamling modtog årets Luciabrud, den 14-årige Marie Roed, Højby, der kom ind i salen i spidsen for Luciapiger og svende. Luciafesten, der afholdes efter svensk skik, er efterhånden ved at blive en tradition i Odense.

Annonce