Annonce
Debat

Debat: Skat på Facebook kan betale for digital ombudsmand

Man bør derfor overveje, om der er behov for ny lovgivning, således at demokratisk vedtagne regler kan håndhæves, også når det drejer sig om sociale medier som Facebook.

Ligesom andre private virksomheder er Facebook underlagt lovene i de lande, de opererer i. Det betyder, at de skal overholde de forskellige landes lovgivning.

Det betyder også, at de selvfølgelig nyder den beskyttelse, der følger af lovgivningen, for eksempel retten til at drive virksomhed og retten til ikke at blive diskrimineret til fordel for indenlandske virksomheder og så videre. I Danmark og en del andre lande udmærker lovgivningen sig ved at være vedtaget demokratisk. Desuden skaber lovgivningen nogle fælles spilleregler for de forskellige aktører, til gavn for konkurrencen.

Myndighederne må så sørge for, at lovgivningen efterleves. Pt. sker det ikke i forhold til Facebook. Anklagemyndigheden er først for nylig er begyndt at retsforfølge strafbare handlinger, der foregår på sociale medier og andre steder på nettet. Men Facebook inddrages aldrig. Sådan som jeg har forstået Umbrella-komplekset – de mange sager med ulovligt billedmateriale på nettet, herunder sex med mindreårige – var materialet tilgængeligt på Facebook i flere år. Efter straffeloven kunne Facebook være medansvarlig, men det er tilsyneladende ikke noget anklagemyndigheden har overvejet.

Facebook ser heller ikke ud til at overholde GDPR, EU’s persondataforordning fra 2018. Her er ret skrappe krav til behandling af personoplysninger, og Facebook ser ikke ud til overholde dem. Det gælder især kravene til samtykke. Facebooks ”terms” er temmelig uoverskuelige, og den accept, man skal afgive for overhovedet at komme på, lever ikke op til lovgivningens krav.

Man bør derfor overveje, om der er behov for ny lovgivning, således at demokratisk vedtagne regler kan håndhæves, også når det drejer sig om sociale medier som Facebook.

Man kunne her forestille sig, at Facebook og andre sociale medier forpligtes til at slette strafbart indhold. Hvorvidt noget er strafbart, afgøres efter gældende lovgivning. For Danmarks vedkommende altså efter demokratisk vedtagne regler, der allerede har indregnet hensynet til ytringsfriheden. Dette vil selvfølgelig betyde, at det er lidt forskellige ting, der skal fjernes i forskellige lande. Lidt besværligt, ikke 100 procent effektivt, men klart ladsiggørligt. Og klart bedre end nu, hvor lovgivningen ikke følges, og vi er overladt til Facebooks noget skiftende og tilfældige standarder.

Man kunne endvidere forestille sig en kort frist til fjernelse af ulovligt indhold. Fristen kunne tælle enten fra upload eller fra det tidspunkt, hvor det sociale medie bliver opmærksom på ulovligheden. Og det er muligt, at man skulle sondre mellem meget grove ulovligheder som fx at vise mord, grov vold, børneporno, halshugninger med videre, der skulle fjernes med det samme, og andre mindre grove ulovligheder som for eksempel trusler, injurier, nøgenbilleder, der blot skulle fjernes efter 12 timer.

Hvem skulle så afgøre, om et billede på Facebook er ulovligt? Svaret må i første omgang være, at ligesom i alle andre tilfælde må vi selv overveje lovligheden af vores handlinger, ligesom andre naturligvis kan gøre os opmærksomme. Ved uklarhed eller uenighed har vi i en retsstat altid domstolene, men en retssag tager lang tid, og man kunne derfor forestille sig en Digital Ombudsmand, der på linje med for eksempel Folketingets Ombudsmand og Forbrugerombudsmanden hurtigt og kvalificeret kunne tage stilling til, om lovgivningen er overtrådt.

Fordelene er ved en sådan ombudsmand er klare: Det kan gå hurtigt og i hvert fald hurtigere end ved en domstol. Vurderingen foretages af en uvildig instans og ikke bare af den ene part. Vurderingen foretages efter dansk, demokratisk vedtagen lovgivning regler og ikke efter Facebooks interne, uklare og vekslende standarder. Endelig kunne man forestille sig, at ordningen kunne finansieres ved en annonceskat på for eksempel en procent af annonceindtægterne genereret fra danske annoncører.

Annonce
Illustration: Gert Ejton
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Flyttehjælp. Lodsedler til 15.000 kr. stykket

Synspunkt: Skal man løse et problem, skal man naturligvis kende problemet. Det virker ikke til at være tilfældet, at rette personer kender problemet, når det gælder Risingområdet i Odense. At politikerne i Odense Byråd i ramme alvor selv tror på, at man kan rydde op i det kriminelle miljø ved at tilbyde disse mennesker 15.000 kr, og så tro på de flytter, siger desværre mere om politikerne end om de kriminelle. Når politikerne i Odense vil have viden, lytter de desværre til de for mange dårlige ”Århushistorier”, der verserer. Det være sig omkring letbanen og nedbrydning af ghettoer. Havde de dog bare kørt en tur til Ålborg for der med egne øjne at kunne se, hvordan disse problemer kunne være løst. Bedre. Skal der ske forbedringer, skal kritikken rettes mod rette personer. Og magter de ikke opgaven, må det have konsekvenser. Her har politikerne et stor del af ansvaret. Desværre hjælper det ikke at skifte dem ud. Problemerne fortsætter, grundet manglende konsekvens. Der tænkes ikke alene på, at vælgerne stemmer på de samme politikere igen og igen. Men mere på de personer, der er selve problemet. En del af dem er danskere med anden etnisk baggrund. Heldigvis kun et mindre antal. De har en anden kultur. Ser anderledes på det at yde og s-nyde. Lader sig ikke integrere, og taler cirkussprog. Primært de unge, en del ældre forstår og taler slet ikke dansk. Hvilket politikerne ved, da disse borgere og nogle af politikerne selv, lever i parallelsamfundet og har gjort det hele tiden. For eksempel Vollsmose, hvor demokratiet ikke gælder, som vi kender det. Hvor ytringsfrihed, religionsfrihed og ligestilling, blot for at nævne nogle eksempler, ikke nødvendigvis er gældende. Hvor mange beboere desværre føler sig som ofre. Og hvor mange borgere flygter fra, da de ikke kan holde parallelsamfundet ud. Hvilket naturligt betyder, at problemerne vokser i et koncentreret væk. Hvad kan eller skal politikerne så gøre. På den lange bane. Køre en tur til Aalborg Øst og se, hvordan man løser ghettoproblemerne der. Før det er for sent. Tale med nogle af de mange, der er fraflyttet ghettoerne, grundet kultur og beboersammensætning. På den korte bane kan borgmesteren bede politiet køre rundt i byens nuværende og måske kommende ghettoer. De kriminelle, de møder på deres vej, skal vises nultolerance. Og så må selvsamme politikere vende det døve øre til den alt for dominerende offermentalitet. Sætte de alt for mange arbejdsløse i gang. Punktum. Stop offermentaliteten, hvor de fleste kender systemet. Netop derfor kan de krybe uden om lovgivningen. Forklar forældrene de skal tage ansvar for deres børn, så de møder op i skolen, og lærer et ordentligt sprog, så de kan få en uddannelse. Lære om pligter og ydelser. Men det kræver også, at byens politikere tager det alvorligt og stopper parodien, hvor de tror, de kan trylle og løse det hele med lodsedler til 15.000 kr. stykket. Det er ikke lang tid siden, de selvsamme politikere postede millioner af kroner ind i Vollsmose til morgenvækning af skolebørn. Nogle af dem, der nu er kriminelle. Kom nu i gang I politikere i byrådet, I har jo flertallet. Stop offermentaliteten og den politiske korrekthed.

Annonce