Annonce
Debat

Debat: Skal vi behandle Facebook som en stat?

Den påfaldende mangel på retssager mod Facebook tyder på, at Facebook mere opfattes som en stat end som virksomhed på linje med andre.

Facebook forsøger at opføre sig som en stat og bliver ofte opfattet som en sådan. Men Facebook er ikke en stat, har ikke en stats pligter og rettigheder, og vi må få en bedre måde at forstå, hvad sociale medier er for størrelser.

I marts 2015 havde Mark Zuckerberg følgende opslag ”Governments sometimes order us to remove content they believe is illegal, but does not violate our community standards. … We fight to protect our community from unnecessary or overreaching government intervention”.

Med andre ord: Facebook laver selv sine egne regler og vil selvfølgelig ikke rette sig efter andre regler, heller ikke selvom de skulle være demokratisk vedtaget. Ligesom danske regler ikke gælder i Saudi-Arabien, så gælder danske regler ikke for Facebook, der har sine egne interne regler. Og ligesom en stat har en Højesteret, der kan træffe afgørelser uafhængigt af det politiske niveau, så vil Zuckerbergs gerne have noget tilsvarende, et organ ”almost like a Supreme Court”, som han siger. Hertil kommer ideen med at indføre Facebooks egen valuta, Libra. Så mangler vi snart bare en hær. Politiet har vi allerede i form af de mange tusind ansatte, der patruljerer Facebook for ”ulovligt” indhold. Men det er ikke bare Facebook, der opfatter sig selv som noget af en stat. Det gør mange andre mærkværdigvis også.

Mange taler for eksempel om, at Facebook udøver censur, når de redigerer indhold. I Danmark har censur været forbudt siden Grundloven af 1849, og også internationale menneskerettigheder meget restriktive, når det gælder censur.

Men menneskerettigheder er typisk staters forpligtelse, og grundloven gælder for Det Danske Rige og forpligter ikke Facebook. Når så mange alligevel er af den mening, at Facebook udøver censur, kan det ses om et udtryk for, at Facebook i højere grad anses for at være en stat end en virksomhed. Hvis man opfatter Facebook som det de er, nemlig en virksomhed, må de jo selv bestemme, hvem de vil indgå aftaler med og på hvilke vilkår, blot der er inden for lovens grænser.

Også den påfaldende mangel på retssager mod Facebook tyder på, at Facebook mere opfattes som en stat end som virksomhed på linje med andre. Der er efterhånden mange, der har fået straf for distribution af videoer med sex mellem mindreårige, for manipulerede nøgenbilleder, for trusler med videre.

Men selvom disse er gjort offentligt tilgængelige via Facebook, er det sociale medie ikke på noget tidspunkt forsøgt stillet til ansvar, hvilket kunne være muligt efter straffelovens § 23 om medansvar. På den måde ligner sociale medier fremmede stater, der ikke kan indbringes for danske domstole.

Hertil kommer, at Danmark har udnævnt en særlig tech-ambassadør. Ikke at der er noget i vejen med at forsøge en kommunikation med tech-giganterne, men en ambassadør alligevel? På linje med den danske ambassadør til Tyrkiet? Kontakt på diplomatisk niveau, og ingen indblanding i indre anliggende. Og som den tidligere kulturminister sagde i forbindelse med medieforhandlingerne (her citeret frit efter hukommelsen): ”Tech-giganterne kan vi ikke gøre noget ved”.

Det forekommer åbenlyst, at tech-giganterne ikke er stater, og der er mig bekendt ikke nogen, der har forsøgt at argumentere nærmere herfor. Men i praksis er det en udbredt opfattelse, både hos Facebook selv og hos mange andre aktører.

Opfattelsen er meget belejlig for Facebook, der så kan nyde staters rettigheder som immunitet og ikke-indblanding i indre anliggender uden samtidig at skulle påtage sig en stats forpligtelser som at overholde menneskerettigheder, sørge for sin befolkning med videre. Ikke noget med at de bredeste skuldre bærer det tungeste læs. Facebooks enorme overskud er rent privat.

Og opfattelsen af Facebook som stat er ubelejlig for alle os andre, ikke mindst os, der lever i en demokratisk stat, hvor vi er vant til at vi med lovgivning i hvert kan forsøge at løse de problemer og konflikter, der opstår.

Hvis Facebook fejlagtigt opfattes som en anden stat, kan vi selvfølgelig ikke på demokratisk vis bestemme, hvordan Facebook skal opføre sig, ligesom vi ikke kan kræve vores demokratisk vedtagne love efterlevet.

Annonce
Illustration: Gert Ejton
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Flyttehjælp. Lodsedler til 15.000 kr. stykket

Synspunkt: Skal man løse et problem, skal man naturligvis kende problemet. Det virker ikke til at være tilfældet, at rette personer kender problemet, når det gælder Risingområdet i Odense. At politikerne i Odense Byråd i ramme alvor selv tror på, at man kan rydde op i det kriminelle miljø ved at tilbyde disse mennesker 15.000 kr, og så tro på de flytter, siger desværre mere om politikerne end om de kriminelle. Når politikerne i Odense vil have viden, lytter de desværre til de for mange dårlige ”Århushistorier”, der verserer. Det være sig omkring letbanen og nedbrydning af ghettoer. Havde de dog bare kørt en tur til Ålborg for der med egne øjne at kunne se, hvordan disse problemer kunne være løst. Bedre. Skal der ske forbedringer, skal kritikken rettes mod rette personer. Og magter de ikke opgaven, må det have konsekvenser. Her har politikerne et stor del af ansvaret. Desværre hjælper det ikke at skifte dem ud. Problemerne fortsætter, grundet manglende konsekvens. Der tænkes ikke alene på, at vælgerne stemmer på de samme politikere igen og igen. Men mere på de personer, der er selve problemet. En del af dem er danskere med anden etnisk baggrund. Heldigvis kun et mindre antal. De har en anden kultur. Ser anderledes på det at yde og s-nyde. Lader sig ikke integrere, og taler cirkussprog. Primært de unge, en del ældre forstår og taler slet ikke dansk. Hvilket politikerne ved, da disse borgere og nogle af politikerne selv, lever i parallelsamfundet og har gjort det hele tiden. For eksempel Vollsmose, hvor demokratiet ikke gælder, som vi kender det. Hvor ytringsfrihed, religionsfrihed og ligestilling, blot for at nævne nogle eksempler, ikke nødvendigvis er gældende. Hvor mange beboere desværre føler sig som ofre. Og hvor mange borgere flygter fra, da de ikke kan holde parallelsamfundet ud. Hvilket naturligt betyder, at problemerne vokser i et koncentreret væk. Hvad kan eller skal politikerne så gøre. På den lange bane. Køre en tur til Aalborg Øst og se, hvordan man løser ghettoproblemerne der. Før det er for sent. Tale med nogle af de mange, der er fraflyttet ghettoerne, grundet kultur og beboersammensætning. På den korte bane kan borgmesteren bede politiet køre rundt i byens nuværende og måske kommende ghettoer. De kriminelle, de møder på deres vej, skal vises nultolerance. Og så må selvsamme politikere vende det døve øre til den alt for dominerende offermentalitet. Sætte de alt for mange arbejdsløse i gang. Punktum. Stop offermentaliteten, hvor de fleste kender systemet. Netop derfor kan de krybe uden om lovgivningen. Forklar forældrene de skal tage ansvar for deres børn, så de møder op i skolen, og lærer et ordentligt sprog, så de kan få en uddannelse. Lære om pligter og ydelser. Men det kræver også, at byens politikere tager det alvorligt og stopper parodien, hvor de tror, de kan trylle og løse det hele med lodsedler til 15.000 kr. stykket. Det er ikke lang tid siden, de selvsamme politikere postede millioner af kroner ind i Vollsmose til morgenvækning af skolebørn. Nogle af dem, der nu er kriminelle. Kom nu i gang I politikere i byrådet, I har jo flertallet. Stop offermentaliteten og den politiske korrekthed.

Annonce