Annonce
Debat

Debat: Sådan forstærker sundhedsvæsenet uligheden

“Min første ledige tid er om tre uger. Men du kan nok ikke vente så længe. Ja, for så er det nok for sent at gøre noget,” sagde en ryglæge, der selv tog telefonen.

Speciallægen forklarede, at hvis min nerve i lænden var under pres for længe, så var det sandsynligt, at min nerve ville tage varigt skade. Og nej, han vidste ikke, hvad jeg ellers kunne stille op.

Jeg sagde ja, tak til den tilbudte tid. Det var trods alt bedre end ingenting. Jeg havde smerter i ballen og benet. Jeg havde mistet kraft. Jeg kunne kun gå rundt ved hjælp af krykker. Jeg havde brug for en scanning, der kunne fortælle, hvad der var galt. Og vejen til en scanning skulle banes af en speciallæge, mente min egen læge. Og der var lange lange ventetider hos alle dem, jeg kom igennem til.

Jeg sad målløs tilbage efter samtalen. Det hastede altså, hvis min førlighed skulle reddes i tide. Ellers skulle jeg humpe rundt på krykker resten af livet. Alligevel kunne jeg ikke komme til akut. Kan det virkelig passe, at man i dagens Danmark lader ventetider hos speciallæger invalidere mennesker på livstid?

Jeg fortsatte min rundringning.

Nej, vi tager ikke patienter uden for kommunen. Medmindre du altså selv betaler. Eller har en forsikring. Så har jeg faktisk en ledig tid allerede i morgen, siger sekretæren. ”Er du interesseret?” Jeg har heldigvis råd til det. Flaskehalse i vores sundhedsvæsen gælder åbenbart kun for de fattige, selvom det hedder sig, at vi har fri og lige adgang til vores sundhedsvæsen. Kan det virkeligt være rigtigt, at vi overlader de fattige til deres egen sure skæbne, mens vi der har råd eller en forsikring, kan få behandling?

Min jagt efter en ledig tid hos en ryglæge fandt sted i august 2017. Dengang anede jeg ikke, at mine smerter i ballen og benet i virkeligheden stammede fra en kræftknude, der havde ødelagt knogler i mit bækken og min hofte. Kræften var også begyndt at gnave af min lårbenshals. Ja, jeg havde faktisk kræft i hele kroppen, i alle dele af mit skelet og i flere vitale organer.

Men det anede jeg intet om, da jeg jagtede en tid hos en ryglæge. Det fik jeg først at vide fire måneder senere. Og kun fordi jeg selv insisterede på at blive scannet, og kun fordi jeg selv betalte for en vigtig undersøgelse på vejen. Som journalist har jeg en erhvervsskade. Jeg er konstant opmærksom på urimeligheder og uretfærdigheder. Skandaler er nemlig gode historier. Og her stødte jeg direkte ind i urimelige forhold.

Ud over dem jeg allerede har nævnt, gik det op for mig at det frie og det udvidet frie sygehusvalg kun gælder for dem, der selv kan betale for transporten eller har netværk, der kan hjælpe dem med transport. Frit valg for de rige. De kan vælge at komme til undersøgelse eller behandling i en anden landsdel med langt kortere ventetid eller med bedre renomme, fordi de kan klare udgifterne selv. Men ikke frit for de fattige. Er det rimeligt?

En ting er penge. Men det kræver også, energi, overblik og vedholdenhed at sikre sig, at henvisninger bliver afsendt fra den ene afdeling og modtaget på en anden afdeling. For det kan man desværre ikke regne med sker af sig selv. En af mine henvisninger lå en hel uge “i en bunke som vi sjældent kigger i,” som en sekretær forklarede mig, da jeg ringede og rykkede for fjerde eller femte gang. Hver gang jeg ringede, fik jeg at vide, at “vi sender den om et øjeblik”. Tænk hvor kunne de have sparet tid, hvis de så også havde videresendt henvisningen med det samme. Men det gjorde de først efter flere rykkere.

Jeg var privilegeret. Jeg havde energi, kræfter og frækhed til at ruske og rykke. Men ofte handler det om meget syge og gamle mennesker, som ikke har energien selv, og som ikke har børn, der magter at klare opgaven for dem. Er det rimeligt, at de svage skal ligge og rådne op i en bunke, som personalet sjældent kigger i?

Vores sundhedssystem forstærker desværre den ulighed, der også præger det øvrige samfund, hvor fattige, dårligt uddannede og ældre står i bagerste række. Da min kræft først blev fundet, fik jeg en kræftbehandling i verdensklasse. Det danske sundhedsvæsen fiksede min kræft. Og som tak for det vil jeg gerne bidrage til at fikse det danske sundhedsvæsen.

Og noget af det, der trænger allermest til at blive fikset er uligheden.

Eksemplerne er hentet fra bogen: “Sådan overlevede jeg kræften - og sundhedsvæsenet”, People’s Press 2019

Annonce
Illustration: Gert Ejton
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Debat For abonnenter

De gamle nyheder, 1944: Odenseanske frisører vil ikke arbejde 10. december

1994 Udenfor lignede Nordfyns Bank på Adelgade i Bogense sig selv i går. Men på 1. salen var otte talstærke politifolk fra Københavns Politis bedrageriafdeling i færd med at kulegrave bankens forbindelse med selskabstømmere, der har drænet statskassen. Efter syv stive timer forlod de banken med papkasser fyldt med papirer og efterlod en sigtet bankdirektør og udlånschef for medvirken til selskabstømning og snyd med stempelafgift. De risikerer begge at blive straffet med fængsel i op til to år. På et pressemøde i går afviste både bestyrelse og bankdirektør Preben Sandberg indholdet af sigtelserne. Hvis bankens ansatte har medvirket til noget ulovligt, er det sket i god tro, hævdede direktøren. 1969 Med dansk premiere på den engelske storfilm ”Chitty Chitty Bang Bang” skyder Stor-Odenses ottende biograf, Imperial i Dalum, sig i morgen ind på det fynske forlystelsesmarked. Men allerede i dag tages biografen uofficielt i brug ved forevisning af filmen for en indbudt kreds. Imperial står godt rustet til at skulle konkurrere om biografpublikummets gunst. Teatret er udstyret efter alle kunstens regler med det nyeste filmmaskineri og et syv gange 15 meter stort lærred, der yder storfilm fuld retfærdighed. I salen er der plads til 450 mennesker, der får god siddekomfort. Som en ekstra service er der i tilslutning til biografen indrettet en grillbar, som der også er adgang til uden for spilletiderne. 1944 De odenseanske frisørsvende har besluttet, at de ikke vil arbejde søndag den 10. december og juleaftensdag, fordi deres overenskomst ikke tillader det. Inden for Odense Frisørlaugs bestyrelse har man drøftet forholdene, og fra mestrenes side lægger man ikke skjul på, at man er skuffet over den indstilling, som medarbejderne i frisørforretningerne indtager. - Vi lever jo under ekstraordinære forhold, siger frisørlaugets kasserer, frisørmester V. Andersen, Allégade, og det er jo ikke frisørmestrene, der har skabt den situation, der bevirker, at salonerne skal holde åbent de tre søndage. Det er elektricitetsvanskelighederne, der er årsag til de ekstra arbejdsdage, og så bør vi også yde vort lille bidrag.

Faaborg-Midtfyn For abonnenter

Baggrund: Vinderteamet brugte 2000 timer på at dyrke Faaborg

Annonce