Annonce
Debat

Debat: Regeringen er i gang med at centralisere i København

Udflytning: Da Venstre havde regeringsansvaret, brugte vi mange kræfter på at flytte statslige arbejdspladser fra København og ud i landet. Det var bestemt ikke nogen let opgave. Hele det københavnske parnas af mediefolk og meningsdannere udråbte det nærmest som jordens undergang, at man som akademiker kunne risikere at bo og arbejde i Jylland.

Vi igangsatte udflytningen for at skabe en bedre balance i Danmark med vækst, udvikling og bosætning i hele landet.

Dengang påstod socialdemokraterne, at de bakkede op om Venstres beslutning. Nu ser det ud til, at opbakningen mildest talt var halvhjertet. Statslige arbejdspladser bliver nu rykket tilbage til hovedstaden, og det er næsten grinagtigt, at en chefstilling til Landbrugsstyrelsen i Augustenborg på Als er angivet med tjenestested København. Samtidig vil socialdemokraterne ikke følge aftalen om et nyt erhvervsklagenævn, der efter planen i år skulle oprettes og placeres i Nævnenes Hus i Viborg. Det er rigtig ærgerligt, at regeringen ikke vil fastholde den udflytning vi igangsatte.

For en by som Randers har det betydet rigtig meget, at det lykkedes at få 160 statslige arbejdspladser til byen. Det er med til at styrke bosætningen og gøre kommunen interessant for hele familien, når der skal vælges bopæl. Jeg håber virkeligt ikke, at de arbejdspladser ligeså stille rykkes væk fra Randers igen. Det var nemlig tilfældet sidst vi havde en socialdemokratisk regering (2011-2015). Her blev der, samlet set, rent faktisk rykket flere statslige arbejdspladser til hovedstaden end ud af hovedstaden.

I Venstre vil vi kæmpe med næb og kløer for, at statslige arbejdspladser ikke rykkes til hovedstaden, men er fordelt ud over landet. Ved at have statslige arbejdspladser i hele landet, så kan man tage en uddannelse på et universitet eller en uddannelsesinstitution i nærheden og efterfølgende også få et job – uden nødvendigvis at skulle rykke teltpælene op for at flytte til København og lede efter en lille, men dyr bolig.

Der er rigtig mange fordele ved at bo og stifte familie udenfor de store byer, men for at det skal være en reel mulighed, så kræver det, at der er arbejde at få, uanset ens uddannelsesmæssige baggrund. Her er udflytningen af statslige arbejdspladser et af de greb vi kan skrue på. Det kræver politiske mod og vilje, for der er ingen tvivl om, at det ikke er noget man bliver populær på blandt embedsmændene på Slotsholmen.

Annonce
Michael Aastrup Jensen, Venstre.
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Fyn

Brandvæsenet måtte rykke ud: Brand i lade

Leder For abonnenter

Omsorgstjek er tiltrængt

Så skete det igen. En beboer på et fynsk plejehjem afgår ved døden under omstændigheder, der indikerer omsorgssvigt i en grad, så frustrerede og vrede pårørende efterfølgende vælger at klage. Det rejser nogle spørgsmål, bl.a. disse: Er der substans i klagen? Hvis ja, er der så tale om et isoleret menneskeligt svigt eller bør dødsfaldet føre til et eftersyn af procedurer, normer og arbejdskultur på det pågældende plejehjem? Eller måske i hele kommunens plejesektor? Ovennævnte dødsfald på Plejecenter Havebæk i Odense i januar tyder på, at et grundigt tjek er tiltrængt. Hvis man altså, som det må være naturligt, tager afsæt i, hvordan det ude i civilsamfundet heldigvis er almindeligt at behandle gamle, svækkede medborgere. I det aktuelle tilfælde er der endda tale om en gammel mand med hovedskader efter et falduheld. Et resumé af sagen, som avisen omtalte i går: Seks dage efter sin indflytning på Plejecenter Havebæk faldt den 89-årige tiltagende demente og gangbesværede Niels Kjærgaard og slog hovedet. Skaderne var synlige og tydelige. Kjærgaard havde blå mærker og skrammer i ansigtet og kastede op flere gange. Alligevel skønnede personalet, at der ikke var grund til at tilkalde en læge. Niels Kjærgaard blev lagt i seng klokken 21.30, og plejecentrets nattevagt, som derefter tog over, fik ikke klar besked om, at han havde været ude for et falduheld. Niels Kjærgaard blev fundet død næste morgen klokken halvotte. Da havde han været død i adskillige timer, og efter en obduktion kunne politiet to dage senere meddele de pårørende, at faldulykken var dødsårsag. Overordnet forsvarer Odense Kommunes ældre- og handicapchef Kim Bøg-Jensen plejecentrets medarbejdere med den begrundelse, at retningslinjerne er blevet fulgt, og dermed har man jo en oplagt grund til at kulegrave netop procedurerne. For hvis ikke en alderssvækket og forslået mand som Niels Kjærgaard skulle have særlig omsorg, hvem skulle så? Ældrechefens ikke specielt medfølende udtalelser kunne også tyde på, at der er grund til at tjekke, hvad man kan kalde omsorgskulturen i plejesektoren.

Kerteminde For abonnenter

Gense hele borgermødet: Er byggeriet på Nordre Havnekaj en rigmands-ghetto eller en gave til byen?

Fyn

Trods corona: 650 efterskoleelever fra Oure på vej ud i verden

Odense For abonnenter

Tidligere overlæge fra OUH efter dødsfald på Havebæk: Forbryderisk ikke at reagere

Annonce