x
Annonce
Debat

Debat: Plejefamilier skal have markant mere i løn

Tvangsfjernelser: Statsminister Mette Frederiksen valgte at bruge en meget stor del af sin nytårstale på at kræve flere og tidligere anbringelser samt bortadoptioner - om nødvendigt med tvang.

Der er ikke fagligt belæg for at sige, at tvangsfjernelser i sig selv kan bidrage til at børnene får det bedre. Det vigtige er ikke at anbringe et bestemt antal børn. Det vigtige er at anbringe de børn, der behøver det, og det allervigtigste for børnene er gode stabile anbringelser.

Kvalitet og høj faglighed er nøgleordene, når vi taler om plejefamilier.

Vi foreslår derfor en ny kurs for plejefamilier: Vi vil hæve betalingen til plejefamilier markant, men samtidig ansætte dem til opgaven. Det betyder, at vi kan give plejefamilierne bedre vilkår, og samtidig stille flere krav til deres kunnen - helt på linje med andre ansatte i kommunen.

Det vil i praksis betyde at socialrådgiverne samarbejder med en kollega og ikke en ’leverandør’. Det tror, vi vil betyde noget for kvaliteten af samarbejdet. Til gengæld skal der stilles større krav til faglighed og uddannelse.

Plejefamilier modtager som udgangspunkt et vederlag. Vederlaget øges, hvis barnet har udfordringer, og reduceres tilsvarende, hvis det lykkedes plejefamilien at få barnet på sporet. Det er en helt skæv tankegang. Vi betaler jo heller ikke vore socialrådgivere forskelligt afhængig af, hvilke børn de arbejder med.

Plejefamilierne er med andre ord ikke i et ansættelsesforhold og har ikke de rettigheder, som er almindelige for lønmodtagere - for eksempel feriepenge, ferie, pension.

En ekstern undersøgelse har vist, at plejefamilier først og fremmest drives af ønsket om at gøre noget godt for et barn, i mindre grad af den økonomi, der er forbundet med det. Og selvfølgelig skal der være et stort hjerte i en plejefamilie, men der skal også være ordentlige forhold.

Økonomi og vilkår betyder ganske enkelt noget, når det handler om at rekruttere dygtige plejefamilier og beholde dem vi har. Og lige præcis det kommer børnene til gode i form af stabile og trygge forhold. Plejefamilierne løfter en stor opgave og bringer ofte også nogle ofre som familie, og det kan vi som samfund være glade for, for vi har brug det.

Vejen til bedre anbringelser går blandt andet over bedre forhold til landets plejefamilier.

Susanne Crawley
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Nyborg

Ingen voldspil i år: Cyrano udsættes

Leder For abonnenter

Det er okay at være ufuldkommen - det er Mette Frederiksen også

Vi fejrer som bekendt påske, fordi Jesus, Guds søn, i disse dage for næsten 2000 år siden blev korsfæstet, døde, blev begravet - og på tredjedagen genopstod fra de døde. Påskedagene er derfor en fortælling om lidelse, smerte og død - og samtidig om det ufattelige, det guddommelige, det ophøjede. Påsken er imidlertid også ramme om noget såre menneskeligt, velkendt og jordnært; om disciplenes dårskab og svigefuldhed, deres misgreb og fejltrin, deres løgne, deres ufuldkommenhed. For Jesu disciple var fejlbarlige mennesker som os andre. De var kyniske og selviske, frygtsomme og troløse; de fornægtede ham, de stak af i rædsel, de tvivlede. Selv Jesus viste sig som et menneske, da angsten og afmagten og smerterne overmandede ham: "Min gud, min gud, hvorfor har du forladt mig", råbte han, da han hang på sit kors. På den måde binder påskedagene det guddommelige og det såre menneskelige sammen. De menneskelige svagheder, som du og jeg rummer, rummede Jesus og hans disciple også. Det, som du og jeg ikke magter, magtede Jesus og hans disciple heller ikke. For frygten er svær at bære, lidelsen er svær at bære, døden er svær at bære. Ikke mindst i disse tider. Påsken er tillige forræderiets tid. Om lidt forråder Judas sin kammerat. I den nattemørke Getsemane Have vil Judas gå hen til Jesus og kysse ham, give ham et judaskys, så de romerske legionærer kan anholde Guds søn og siden torturere og dræbe ham. De færreste af os har sendt et andet menneske i døden, men de fleste af os har ikke desto mindre svigtet et menneske, svigtet en tillid, snydt på vægten – og derfor kan fortællingen om Judas’ forræderi være genkendelig for mange af os. På søndag sker der noget ufatteligt: Jesus sætter sig ud over døden, genopstår fra de døde og bliver på den måde guddommelig. Inden da viser han og hans disciple sig som lige så ufuldkomne mennesker som alle os andre, statsminister Mette Frederiksen inklusive. Det giver en særlig ro for alle, uanset om man tror eller ej: At selv den, der er guddommelig, kan være ufuldkommen. Ligesom os andre.

Danmark

Live: Nyt pressemøde om langsom genåbning af Danmark

Annonce