Annonce
Læserbrev

Debat: Please, vil I godt stoppe med at skide vores rede til?

Læserbrev: Entusiasme er godt og positivt. Men når nogle entusiaster af og til - og ofte lidt for snæversynede entusiaster og selvudnævnte bykonger - kaster med mudder og ender med at skide i egen rede, så bliver det for meget og gavner absolut ikke Ærø.

Jeg har bemærket, at disse bykonger og deres lille skare af disciple har nået en hvis alder. En alder, hvor man har lov til at trække sig selv tilbage i baggrunden og lade sine børn og børnebørn komme til og selv forme deres Ærøs fremtid. Vi kan godt. Vi er faktisk mere end klar. Klar til et forenet Ærø.

Vores skolebørn er allerede i gang. De er en del af Ærøs største "integrationsprojekt", nemlig skolesammelægningen. Denne sammenlægning har ikke kun gavnet øens skolebørn, men også deres forældre. Børn og forældre mødes nu på tværs af bygrænserne uden at skelne til, hvor hinanden kommer fra. Det har udvidet deres horisont og opdaget, at uanset hvor de lægger deres æg, så har det gavn for hele Ærø. Om det er på golfbanen, i lokale butikker eller på en færge, du lægger dine penge, så kommer det os alle til gavn på Ærø. Hvis vi så Ærø som én stor rede, så ville vi alle lægge vores æg i den.

Så, til jer entusiaster, gear lidt ned for jeres mudderkasteri, "mig, mig, mig" og "os mod dem"-kampe, for I skider faktisk i Ærø fremtids, jeres børns og børnebørns rede.

Jeg tør godt lægge hovedet på blokken og sige, at vi er mange, flere end I tror, der er trætte af jeres snæversynethed. I gør jer selv til grin. Så please, vil I godt stoppe med at skide vores rede til?!

Annonce
Gitte Ferndal, Marstal. Foto: privat
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Lynfrosten giver nye muligheder

Klumme

Hvad er målet med udligning?

Temaet i rigtig mange samtaler i denne tid er den kommunale udligning. Jeg kan ikke huske, hvornår jeg sidst har været til et møde, uden at det har været bragt op. Sidst til et møde med plejefamilierne i Assens Kommune i mandags, hvor den manglende udligning nævnes af flere som en årsag til den besparelse, som kommunen har valgt at lægge på plejefamilierne. Til det skal jeg dog også sige som kommunalpolitiker i Assens, at det også er et spørgsmål om prioritering, og hvis viljen havde været der i byrådet, kunne der have været prioriteret anderledes. Men det er et faktum, at der er stor forskel mellem kommuner i forhold til kommunernes mulighed for at opretholde en god service. Foreningen Bedre Balance har opgjort, at kommunerne i hovedstadsområdet kan bruge 186 kroner for hver gang, kommunerne i resten af landet kan bruge 100 kr. pr. sårbart barn. Skal vi acceptere det? Sundhedsministeren har sagt: “Vi skal knække den ulighed, der betyder, at et barn, der i dag fødes i Gentofte Kommune. i gennemsnit kan regne med at blive 83,4 år, mens det barn, der fødes i Lolland, bliver 77,7 år. Alene på grund af postnummeret.” Ja selvfølgelig skal vi knække uligheden, siger alle. Men er forudsætningen så ikke, at vi må starte med at sikre alle kommuner samme mulighed for service - samme mulighed for at sikre de svage børn et godt liv. Da man oprettede regionerne, var man enige om, at der ikke måtte være forskel på kvaliteten af behandlingen på sygehusene. Derfor bliver pengene til regionerne fordelt med den målsætning, at det er muligt. Når det så handler om kommunerne, så burde vi starte med diskussionen af om vi - som på sygehusområdet - mener, at der bør være samme kvalitet i alle kommuner. Når Mette Frederiksen udråber sig som børnenes minister, så ville jeg forvente, at vi var enige om, at der ikke må være forskel på støtten til det svage barn alene på grund af hvilken kommune, barnet er født i. Derfor vil jeg foreslå, at vi tager hul på en diskussion om, hvorvidt vi vil acceptere ulighed på tværs af landets kommuner. Mit og DF's udgangspunkt er, at vi ønsker et lige Danmark. Et Danmark, hvor det, at man bor i det ene eller andet postnummer, ikke er afgørende for et barns chancer for et godt liv eller kvaliteten af ældreplejen. Jeg vil gå til forhandlingerne med troen på, at vi kan blive enige om en politisk målsætning for udligningsreformen. Og kan vi det, så tror jeg på, at der er håb for et mere lige Danmark.

Annonce