Annonce
forside

Debat: Opdragelsesdebatten

Børns opdragelse kræver en indsats både i hjemmet og i daginstitioner og skoler, men vilkårene er svære, skriver Anja Marscall og Sine Grumløse. Foto Jørgen Kirk

Læserbrev: Børn skal opføre sig bedre. Alle gode kræfter samles i "Opdragelsesdebatten". Baggrunden er blandt andet den stigende larm i landets børnehaver og skoler og mange forældre er usikre på, hvornår de gør det godt nok eller blot ok. Vi ser to interessante forhold i dette. Dels at det knirker de steder, hvor børn er. Dels at forældre tvivler på deres rolle som forældre.

Tager vi det første, så er der ikke noget at sige til, at det knirker i landets vuggestuer, børnehaver og skoler. Ser man på børnenes vilkår med blot en smule kritiske øjne, mødes børn i stigende grad af ganske snævert definerede rammer. I såvel daginstitutioner som skoler er der ofte ganske få voksne til ganske mange børn. Igennem de seneste årtier har vi set en markant nedgang i antallet af pædagoger i børns daginstitutioner. Og i skolerne har lærerne fået flere og mere forskellige børn i klasserne. Sidstnævnte er ikke per se et problem, men bliver det nemt, når én lærer forventes at nå alle 28 børn med læringsmiljøer, hvor alle lærer noget og i øvrigt trives. For at hverdagen skal fungere så gnidningsfrit som muligt, er man mange steder nødt til at have en rigid rammesætning, hvor børn kommer til at stikke ud, når de siger fra eller blot er optagede af andre ting. Det nødvendiggør en høj grad af (selv)disciplin, selvledelse og "velopdragenhed", som mange børn (heldigvis) har svært ved at leve op til. Prisen er så, at de kategoriseres som dårligt opdragede.

Tager vi det andet punkt - forældrenes tvivl - er der måske heller ikke så meget at sige til, at det kan være svært at finde en balance. Forældrerollen er i dag spundet ind i en du-skal-ind-over-det-hele-men ikke-for-meget-logik, som alle kan fare vild i. Forældreintra, diverse kufferter mellem dagtilbud og hjem, legegruppearrangementer og lignende kan på flere måder betragtes som institutionaliseret curling, der rækker ind i forældreskabet på godt og på ondt. Hvis nogle forældre ryster på hovedet, når de nu får at vide, at de curler for meget, er det ikke sært.

Kunne man i stedet træde et skridt tilbage og kigge på, hvilke forventninger vi har til børnene og til forældrene i dagens Danmark? Undersøge, hvordan det kommer til udtryk, når børns opførsel betragtes som problematisk, og hvordan det kommer til udtryk, når forældrene bliver i tvivl? Gør vi det, får vi måske øjnene op for hvilke betingelser og vilkår, vi forventer, at børn og familier fungerer under, og måske vi her vil få en mere nuanceret forståelse af, hvordan "opdragelses-problemet" også er et samfundsproblem.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Mennesker med hjertestop skal reddes i fællesskab

Adskillige fynboer og syd- og sønderjyder er i dag i live, fordi de har fået hjælp efter et hjertestop af Region Syddanmarks førstehjælpsordning Danmark Redder Liv. Derfor har ordningen vist sit værd: Danmark Redder Liv redder vitterligt liv. Alligevel er der mindst tre gode argumenter for, at det præhospitale udvalg i Region Syddanmark mandag beslutter sig for at lukke den succesfulde ordning og i stedet lader regionen indgå i Trygfondens Hjerteløber-ordning, der har samme formål som Danmark Redder Liv. For det første er der mange flere syddanskere, der har valgt at deltage i Hjerteløber-ordningen end i Danmark Redder Liv. For det andet er ordningen landsdækkende, hvilket betyder, at også en nordjyde, en københavner eller en lollik på ferie på Fyn kan træde til ved et fynsk hjertestop. For det tredje er ordningen gratis for regionen, fordi Trygfonden betaler omkostningerne. Det sidste er i denne sammenhæng mindre vigtigt, for regionen skal såmænd nok kunne finde de få millioner kroner, som det i givet fald vil koste at køre ordningen videre. Det vigtige er, at hele Danmark bliver i stand til at redde liv ved hjertestop. Der er dog ingen tvivl om, at Hjerteløber-ordningen trænger til en forbedring. Det er f.eks. højst mærkværdigt, at man kan blive hjerteløber uden at have erfaring med eller uddannelse i førstehjælp. Derfor bør regionen i samarbejde med de øvrige regioner motivere Trygfonden til at tage et større ansvar for, at de frivillige, der rykker ud til hjertestop, også reelt kan redde liv. Ellers giver ordningen ingen mening. Indtil Trygfonden er klar med en styrket hjerteløber-indsats, bør regionen fortsat bruge et behersket millionbeløb til uddannelse af de fynboer og syd- og sønderjyder, der melder sig som frivillige - nu blot i Hjerteløber-programmet. Det vil skabe større sikkerhed og tryghed for alle parter. Og det vil sikre, at endnu flere mennesker overlever et hjertestop. For det bedste er at redde liv - i fællesskab. Så tag et førstehjælpskursus - og meld dig til.

Odense For abonnenter

De trofaste-portræt: Efter fire bankrøverier fløjter Lars stadig hver eneste morgen

Fyn

Flertal vil skrotte succesfuld hjertestop-ordning: Peger i stedet på gratis alternativ

Fyn

På Vestfyn drømmer man om S-tog: Sidegevinst i fokus til velbesøgt jernbanemøde

Annonce