Annonce
Sydfyn

Debat: Omstridt dige ved Hou er totalt tåbeligt

Diget eller jordvolden, som det tænkes indplaceret. Foto: Geodatastyrelsen. Grafisk bearbejdning: Rasmus Henriksen

Jeg har en kommentar til de artikler, Fyns Amts Avis to gange har skrevet om en mulig jordvold langs Gustav Petersensvej i Hou. Dette dige vil efter min mening være totalt tåbeligt, og jeg gør indsigelse mod det. Hvis der kommer vand ind, bliver det ved vores gangbro, som det tidligere har gjort. Så vil vandet løbe over det fredede areal og ned i det store vandhul forneden på det fredede areal. Hvad hjælper en sådan jordvold så ovre ved Hou Plantage?

Jeg var formand for grundejeforeningen og med i bestyrelsen i digelaget indtil 2006. Da digelaget blev oprettet i 1995, var jeg med til at sætte mit navn på kystsikringen ved tinglysningen. Jeg var den første, der lavede kystsikringen ud for vores område og ved det fredede areal. Det hele blev godkendt af Kystinspektoratet, men der var en person i området, som mente, at diget lå en meter for langt ude. Der blev kørt en sag. Overfredningsnævnet kom til Hoborglund i 1988 og godkendte det hele. Vi havde en ophalerrampe, som også blev godkendt. Der var otte overfredningsmedlemmer fra København til stede, da sagen blev behandlet.

Desværre gik en gårdejer konkurs med sin gård. Han var også entreprenør og lukkede altid diget af ud for sin gård, som lå ved Hou Fyrvej. Men Charlottenlund Gods, som overtog arealet, ville ikke betale med store sten, de lagde store halmballer med sand over, som skulle fungere som et dige. Resultatet så vi i 2006. Her løb vandet i to km i hovedkanalen fra Uglebjerg og kom ind ved Engvej 31. Havde Charlottenlund Gods betalt deres part, ville vandet aldrig have nået de lavtliggende sommerhuse i Hoborglund. Så det var her ved Engvej, jordvolden skulle ligge og ikke ved Hou Plantage. Jordvolden ved Hou Plantage vil kun gavne fire huse, fordi der er en højderyg fra Lyngvej 12 tværs igennem til Engvej 6.

Hvis der kommer noget vand, vil det løbe mellem Engvej 19 og 21 (det ved jeg, for her har jeg lavet en 40 cm jordvold på begge sider, skjult bag bøgehæk) og ud i grøften bagved husene på Engvej. Her lå den gamle vej til ejendommen 11 og 29, før der blev en vej langs vandet. Da jeg kom hertil i 1972, var der ingen vej ind til udstykningen Hoborglund.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

22-årige Kamilla fik afslag som smedelærling: Det er da for dumt

Årstallet er 2019, og ligestillingen og ligeberettigelsen har været her længe. Derfor kan sygeplejersken sagtens være en mand, ligesom smeden sagtens kan være en kvinde. Eller … nå, nej, det kan smeden så åbenbart ikke. Den 22-årige Kamilla Søndergaard berettede i hvert fald i avisen tirsdag om, hvordan hun måtte igennem en syndflod af afslag, hvoraf mange handlede om hendes køn, inden hun til sidst fandt en smedelærlingeplads på værftet i Assens. Inden da var hun blevet ramt af den ene dårlige forklaring efter den anden, herunder den dårligste af alle: Nej, du kan ikke blive smed, fordi du er pige. Alle disse rigide afslag er ikke givet i 1879 eller i 1919 eller i 1939. De er givet i 2019. Tænk sig: I 2019 siger nogle af de virksomheder, der bestandigt skriger efter arbejdskraft, stadig nej til at ansætte nye medarbejdere, blot fordi ansøgerne har et andet køn end de fleste andre ansatte på arbejdspladsen. Det er absurd. Og det er mistrøstigt. Danske virksomheder er ganske enkelt nødt til at åbne øjnene og rette interessen mod begge køn, hvis de fortsat vil have adgang til de bedste kandidater på markedet. Derfor er det glædeligt, at brancheorganisationerne Danske Maritime, Danske Havne og Danske Rederier er gået målrettet i gang med at styrke rekrutteringen af kvinder til job i typiske mandefag som maskinmester, skibsfører, smed og en række andre fagområder inden for Det Blå Danmark. For det er den eneste måde, hvorpå man kan sikre sig dygtige medarbejdere i fremtiden. Disse organisationer bør blive et forbillede for andre organisationer, brancher, virksomheder og uddannelsesinstitutioner, der stadig har bedst øje for det ene køn. For man er nødt til at henvende sig til både mænd og kvinder, hvis man vil styrke rekrutteringer. Det er nemlig ikke sikkert, at man bliver en god sygeplejerske, fordi man er kvinde. Eller at man bliver en god smed, fordi man er mand. Til gengæld er det sikkert, at man allerhøjst får fat i halvdelen af de klogeste talenter, hvis man kun henvender sig til det ene køn. Og det er da for dumt.

Annonce