Annonce
Faaborg-Midtfyn

Debat om genbrug: Hvorfor ødelægge en affaldsordning, der fungerer?

Lokaldebat: Vi har en god ordning med genbrug og losselads i Faaborg, men nu skal det også ændres ved en ny ordning med to spande og fire rum, fordi man skal samle madaffald sammen.

Ved den nye ordning må man godt blande papir og pap sammen, man må blande dåser og glas sammen. Det er i dag i hver sin pose.

Har man hård og blød plastic og batterier, så skal man fremover køre på lossepladsen.

Sikken trafik, der bliver, og tænk på alt det CO2, som kommer fra bilerne.

Men hvad med dem, der ikke har bil?

Det kaldes miljøforbedringer, men der kommer sikkert mere plastic i naturen på den måde, og der kommer flere biler til lossepladsen med affald og mere CO2, men en ting er sikkert: Det kræver lidt flere penge op af borgernes lommer.

Hvad tænker kommunen på?

vi har en god ordning med affaldssortering og afhentning. Skal den nu også ødelægges?

Sporene skræmmer: Flytning af turistkontoret til Torvet med kørsel forbudt i gågaderne i sommerperioden, hvor der normalt er mange turister. Det er svært at finde turistkontoret.

Busterminalens flytning fra banegården med gode forhold for ventende buspassagerer til et forblæst og til tider vådt område.

Nye bump ved diverse rundkørsler i kommunen, som er ændret meget i tiden løb og nu også med bump, når man forlader en rundkørsel for ikke at køre for stærkt. Det er hårdt ved bilerne at passere alle de bump.

Det har kostet mange penge, og det kommer til at koste flere penge, men vent så til Slagterigrunden og dens udgifter.

Måske skulle kommunen se på bestående forhold og prøve at forbedre dem i stedet for at forringe dem eller flytte dem. Vi har en god losseplads, god plads til grønt affald og en god indsamlingsordning med sorteret genbrug i plasticsække.

Annonce
Kaj Helge.
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Lynfrosten giver nye muligheder

Klumme

Hvad er målet med udligning?

Temaet i rigtig mange samtaler i denne tid er den kommunale udligning. Jeg kan ikke huske, hvornår jeg sidst har været til et møde, uden at det har været bragt op. Sidst til et møde med plejefamilierne i Assens Kommune i mandags, hvor den manglende udligning nævnes af flere som en årsag til den besparelse, som kommunen har valgt at lægge på plejefamilierne. Til det skal jeg dog også sige som kommunalpolitiker i Assens, at det også er et spørgsmål om prioritering, og hvis viljen havde været der i byrådet, kunne der have været prioriteret anderledes. Men det er et faktum, at der er stor forskel mellem kommuner i forhold til kommunernes mulighed for at opretholde en god service. Foreningen Bedre Balance har opgjort, at kommunerne i hovedstadsområdet kan bruge 186 kroner for hver gang, kommunerne i resten af landet kan bruge 100 kr. pr. sårbart barn. Skal vi acceptere det? Sundhedsministeren har sagt: “Vi skal knække den ulighed, der betyder, at et barn, der i dag fødes i Gentofte Kommune. i gennemsnit kan regne med at blive 83,4 år, mens det barn, der fødes i Lolland, bliver 77,7 år. Alene på grund af postnummeret.” Ja selvfølgelig skal vi knække uligheden, siger alle. Men er forudsætningen så ikke, at vi må starte med at sikre alle kommuner samme mulighed for service - samme mulighed for at sikre de svage børn et godt liv. Da man oprettede regionerne, var man enige om, at der ikke måtte være forskel på kvaliteten af behandlingen på sygehusene. Derfor bliver pengene til regionerne fordelt med den målsætning, at det er muligt. Når det så handler om kommunerne, så burde vi starte med diskussionen af om vi - som på sygehusområdet - mener, at der bør være samme kvalitet i alle kommuner. Når Mette Frederiksen udråber sig som børnenes minister, så ville jeg forvente, at vi var enige om, at der ikke må være forskel på støtten til det svage barn alene på grund af hvilken kommune, barnet er født i. Derfor vil jeg foreslå, at vi tager hul på en diskussion om, hvorvidt vi vil acceptere ulighed på tværs af landets kommuner. Mit og DF's udgangspunkt er, at vi ønsker et lige Danmark. Et Danmark, hvor det, at man bor i det ene eller andet postnummer, ikke er afgørende for et barns chancer for et godt liv eller kvaliteten af ældreplejen. Jeg vil gå til forhandlingerne med troen på, at vi kan blive enige om en politisk målsætning for udligningsreformen. Og kan vi det, så tror jeg på, at der er håb for et mere lige Danmark.

Annonce