Annonce
Faaborg-Midtfyn

Debat om dagplejeres lønkamp: Lønnen står ikke mål med ansvaret

Lokaldebat: Kære kommunalbestyrelse. Faaborg-Midtfyn Kommunes ambition om effektive og attraktive arbejdspladser skaber, trods hensigten, hverken effektivitet eller attraktivitet for kommunens dagplejere.

Som en konsekvens af besparelserne i kommunen bortfalder forhåndsaftalen for dagplejerne, der nu har en lønnedgang i vente.

Besparelserne får blandt andet indflydelse på de tillæg, som dagplejerne får for børn med særlige udfordringer. For disse grupper af børn nedprioriteres funktionstillæg til dagplejerne. Dette er ikke hensigtsmæssigt, især når man tænker på den store indsats, som dagplejerne skal levere overfor både dagplejebørnene, men også i forældresamarbejdet og samarbejdet med andre faggrupper.

Det er i børnenes vigtigste år - de år, hvor fundamentet for den videre udvikling lægges - at dagplejerne er en stor del af børnenes hverdag. Dagplejerne skaber hver dag en tryg base for vores små børn, og det ligger os meget på sinde, at dagplejerne sikres ordentlige vilkår, så de fortsat kan drage omsorg for og deltage i udviklingen af dagplejebørnene.

Hvis ophøret af forhåndsaftalen bibeholdes forringes dagplejernes økonomiske situation. Forældrebestyrelsen sætter stor pris på det arbejde, som dagplejerne udfører til daglig, og vi synes ikke, at dagplejernes løn, efter bortfaldet af forhåndsaftalen, står mål med det store ansvar, som vores dagplejere står med til dagligt.

Så kære politikere - vi kan kun opfordre til, at I ser nærmere på de vilkår, som I nu tilbyder dagplejerne, der hver dag håndterer det vigtigste for os forældre og for vores fremtid – nemlig vores børn.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Klumme

En livsingrediens, du ikke må f**** med

Det var blevet mørkt, da de to ladvogne endelig kørte afsted - fyldt med alskens indbo. Stumtjeneren, skænken, lænestolen og alt det andet habbengut, der vidnede om, at et liv engang var blevet levet med tingene. Huset, som tingene kom fra, var lige så mørk som aftenen. Jeg har set husets to gamle beboere mange gange. Sludret med dem om campingvognen, ferien sydpå og julefrokosten i pensionistklubben. Om længslen efter besøgene, der pludselig stoppede – og sorgen over det. ”Hvorfor?”, hang altid tungt i luften. En dag var kvinden væk. Demensen havde taget hende, sagde nogle. Længe efter konen forsvandt, så jeg manden gå alene frem og tilbage på vejen. Han så fortabt og trist ud. Ensom. I stedet for at tage kontakt til den gamle mand, begyndte jeg at ”gemme” mig, når jeg så ham. Bag min telefon, mit pandehår eller mælken, der i raketfart skulle på køl. For jeg har jo virkelig travlt, ikk’? Åbenbart alt for meget om ørerne til at give den gamle mand fem minutter af min tid (for hvad nu, hvis han, ligesom Fakta, gerne ville have, at jeg blev lidt længere?). Dét var der altså ikke tid tid. Nu er manden også væk. Det har han været et godt stykke tid. Jeg har taget mig selv i at hold øje med, om han kom forbi min vindue. Det gjorde han ikke. Mon han er død lige som livet i huset? Er han kommet på plejehjem? Er der overhovedet andre end mig, der har bemærket, at han er væk? Jeg ville ønske, at jeg kunne spole tiden tilbage. At jeg havde taget hovedet ud af r**** og talt med min næsten nabo, som jeg gjorde for år tilbage. For hvad er egentlig mere vigtigt end, at vi ser hinanden og tager os tid til hinanden? Relationer er det vigtigste i verden. Det er dem, der er med til at holde ensomheden fra døren. Relationer får os til at føle os i live. Studier viser faktisk, at det skærer år af vores levetid, hvis vi ikke er en del af relationer. Det tomme hus og møblerne på vognenes lad fik mig for alvor til at vende blikket mod en af mine relationer, hvor mørket er ved at falde på. Det fik mit til at tænke på, hvordan tid er en livsingrediens, vi ikke må f**** med. En dag har vi ikke mere tid at give af. Vi skal sænke farten og lade være med at spilde tiden på at brokke os over vejret eller lørdagens genudsendelser på tv. Tidsspilde er det også at bære nag, være vrede over fortiden, at kæmpe for at få ret eller for at ændre andre. Vi skal give hinanden vores (nu)tid. Være sammen med de mennesker, vi holder af. Tale med hinanden – naboen, forældre, kassedamen, ens børn, taxichaufføren, venner. Give hinanden kys, kram og komplimenter. Hver dag. Dét er en god måde at bruge tiden på.

Annonce