Annonce
forside

Debat: Offentlig adgang - ja tak

Læserbrev: Når du, byrådsmedlem Hanne Ringgaard fra De Radikale, her i avisen for nylig roser borgmester Hornemann (V) for, at han har taget initiativ til at samle gruppeformændene fra de forskellige partier og lister i Svendborg byråd, må der være noget, som du ikke rigtig har forstået. Det var reelt Socialdemokraternes Bo Hansen, som mente, at det skulle forsøges - for at få fælles fodslag i forbindelse med benyttelsen af arealet på Baagøe og Riber-grunden.

For mig er det vigtigt, at der bliver offentlig adgang hen over området, da jeg ikke synes, at vi skal have en rigmandsghetto midt i byen. Det næste bliver vel pigtråd og privat vagtværn. Det ser vi i udlandet, og det blev forsøgt på Sjælland som det første sted i landet. Skal Svendborg nu kendes for det?

Jeg ved, at socialdemokraterne i byrådet er parate til at finde fornuftige løsninger for hele området. Løsninger som Jørgen Lundsgaard (LA) og andre små lister, nok aldrig vil kunne være med på i et valgår. Jørgen Lundsgaard vil sandsynligvis have havnen for sig selv.

Borgmesteren må nu, uden skelen til den kommende valgkamp, løsrive sig fra mistanken om særbehandling af en investor. Her skræmmer håndteringen af Jessens Mole og aftalen om Fremtidsfabrikken 2. Det var ikke i orden, at man accepterede et betinget køb af Jessens Mole, med en lejeaftale på 10 år, og en investering på 7,5 millioner kroner i lejede lokaler i den gamle kvæghal.

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Ghettopakke: Aktuelle tal, tak

Der er ikke længere blot én, men nu to rigtig gode grunde til, at partierne bag den såkaldte ghettopakke tænker sig godt om og justerer kriterierne, inden de pålægger en række kommuner at begynde nedrivning af boligområder på den hårde ghettoliste. Med et bredt flertal bestående af seks partier bag ghettopakken må man udlede, at dette tiltag mod socialt udsatte parallelsamfund har solid folkelig forankring. Men den folkelige forståelse kan hurtigt skrumpe ind, hvis det viser sig, at et nedrivningsdiktat har et grotesk skær af tilfældigheder. Det har stødt mange borgere, at Odense Kommune tilbyder flyttepenge til dømte kriminelle i boligområder, der risikerer at havne på den nye ghettoliste, som sendes ud til december. Forargelsen er forståelig, selv om kommunen kun reagerer som alle andre, der ser en kæmpeudgift tårne sig op forude: Man forsøger at undgå den. Og her er der tale om, at nogle færre beboere med en plettet straffeattest i et par opgange måske er afgørende. Senest er det kommet frem, at nedrivning kan blive udløst af, hvad man kan kalde bagatelkriminalitet. Hvis en person får en bøde og ikke betaler den, havner sagen i retten, hvor personen får en dom. Ifølge et datatræk hos Fyns Politi for 2017 og 2018 har otte personer med adresse i det nedrivningstruede boligkvarter Solbakken i Odense fået en dom på grund af en ikke-betalt bøde. Disse eksempler belaster altså Solbakken i ghettoregnskabet og kan i sidste ende betyde nedrivning. Venligt udlagt vil det være et papirtyndt grundlag. Boligminister Kaare Dybvad besøgte et af Odenses udsatte boligkvarter for nogle dage siden og havde ingen bemærkninger til kommunens flyttehjælp til kriminelle. Derimod stillede Dybvad i udsigt, at de tal, der skal danne grundlag for ghettolisterne, skal være så aktuelle som muligt. Hvis det skal forstås sådan, at de 11 måneder gamle tal, der bruges i dag, ikke dur, er det en god erkendelse, selv om skrotning bør være en selvfølge. Betryggende vil det også være, hvis partierne bag ghettoaftalen giver opgørelsesmetoden et eftersyn. På landsplan berører ghettoplanen flere tusind mennesker og koster mange milliarder. Derfor skal kriterier og udførelse være uangribelig.

Danmark

Nederlag til styrelse: Skandalelæge må fortsætte med at omskære drengebørn

Annonce