Annonce
Nordfyn

Debat: Nye regler for flextaxi rammer de ældre

Lokaldebat: Desværre skulle jeg bestille tid med Flextaxi, da jeg skulle til tandlæge den 3. februar, som var den første dag, med de nye regler.

Hold da op sikke et cirkus. Kunne ikke mere komme ind på min "gamle" bestillingsside. Fandt så endelig ud af, at jeg måtte oprette mig som ny bruger. Det gamle password kunne ikke bruges mere. Nå, men så gennem registrering. Det var heller ikke nemt at finde. Man blev hele tiden i starten ledt hen på de nye regler, og hvordan de skulle bruges. Før var det helt simpelt at finde og logge ind og bestille.

I første forsøg med bestilling fik jeg tre valgmuligheder, selv om det tidspunkt, hvor jeg skulle være fremme, var angivet. Jeg valgte det sidste tidspunkt til afhentning, klokken 12.18, med ankomst klokken 13.22. Men da bekræftelsen kom, hed det lige pludselig afhentning klokken 12.40 med ankomst klokken 13.22. Det er en transporttid på lige pludselig det dobbelte af normalen. Det må jo skyldes, at der er andre, der skal med undervejs. Normalt tager det højst 20 minutter at køre i bil til Bogense.

Nå, men jeg lavede et andet forsøg med bestilling, efter jeg havde afbestilt den første. Nummer to bestilling lød på mail: Tak for din bestilling. Vi bekræfter hermed, at du har bestilt følgende Flextur 3. februar 2020 klokken 12.40. Senere i samme mail stod der så: Tak for din bestilling. Vi bekræfter hermed, at du har bestilt følgende Flextur 3. februar 2020 klokken 11.30.

Jeg synes, det virker som noget forjappet noget, de it-folk har lavet. Det, jeg er mest ked af, er alle de ældre mennesker og andre, som nu skal bruge tid på det ved pc'erne og have hjælp, inden de kan komme af sted med det nye og meget dyrere system.

Annonce
Fynbus bybus bus i Odense. Arkivfoto: Michael Bager
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Odense

23-årig havde været til fest: Politiet mangler oplysninger om dræbt ung mand på motorvejen

Leder For abonnenter

Bevar sjælen i byerne

Hver gang man fjerner et hus, fjerner man noget af sjælen, sagde socialdemokraten Anders W. Berthelsen til avisen tidligere på ugen, mens han travede rundt i Hunderup-kvarteret i Odense sammen med en journalist for at kigge på en række af de matrikler, hvor gamle villaer er blevet revet ned til fordel for nybyggeri. Berthelsen har ret: Der forsvinder noget af et kvarters sjæl, når man river en epoke-typisk bygning ned i et kvarter for at erstatte den med et nymodens byggeri. Derfor er det klogt, at de fynske lokalpolitikere beslutter sig for at gennemføre bevarende lokalplaner for kvarterer og bydele, hvor man ønsker at bevare et særligt arkitektonisk udtryk. Det gælder både i Hunderup-kvarteret og i andre boligområder i Odense og på Fyn. Diskussionen om at bevare bygninger drejer sig nemlig ikke blot om nedrivning af gamle villaer i det fornemme Hunderup-kvarter. Det drejer sig også om Gerthasminde og om Møllers Villaby i Odense, og det drejer sig om dusinvis af bymiljøer i Faaborg, i Assens, i Svendborg, ja, i stort set alle de fynske byer. For i langt de fleste byer, landsbyer og bydele findes der karakteristiske bygninger eller kvarterer, som er værd at bevare. Bevares: Vores byer er ikke museer. Derfor er det ikke alle udhuse, cykelskure og parcelhuse, der partout skal bevares for eftertiden, for vores byer skal være levende og kunne udvikle sig i takt med tiden og behovet. En levende by betyder imidlertid ikke, at man som boligejer skal kunne rive bygninger ned efter forgodtbefindende. Tværtimod: I en levende by udviser man respekt for byen, for historien. For dens sjæl. De nedrivninger og nybygninger, som blev nævnt i avisen tidligere på ugen, var markante eksempler på, at det er nødvendigt at skærpe bevaringskravene i Hunderup-kvarteret. Derfor vil det være klogt at gennemføre en bevarende lokalplan i rigmandskvarteret, ligesom det vil være klogt at se på bevaringsindsatsen i andre områder i Odense og i de andre fynske byer. For vi skal have sjælen med. Også i vores byer.

Annonce