Annonce
Debat

Debat: Nye fleksjobbere udsættes for løndumping

Fra tid til anden bringer lokalaviserne nyhedsartikler om personer i fleksjob eller om arbejdsgivere, der ansætter i fleksjob. Ofte tegnes et skønmaleri af ansættelsen, der bakker den officielle beskæftigelsespolitik op. Således også eksempelvis i JydskeVestkysten 30. november om Rønhoffs Hundepension & Træningscenter ved Billund, som har fået en social pris for ansættelse af fem personer i små fleksjob.

Vi hører kun om, hvad ejeren får ud af det: lave lønudgifter. Men hvad får de ansatte fleksjobbere ud af det – de fleksjobbere, som er kommet under daværende beskæftigelsesminister Mette Frederiksens (S) syv år gamle reform af førtidspension og fleksjob vedtaget af den daværende SRSF-regering med støtte fra Venstre, Konservative og Liberal Alliance, og som trådte i kraft 1. januar 2013? Det vil jeg gerne tegne et mere nuanceret, generelt billede af.

Fleksjobreformen har helt overordnet forringet forholdene for fleksjobbere i forhold til den tidligere meget retfærdige fleksjobordning fra 1998. De skal nu i (mini)fleksjob og kan ikke få førtidspension, selvom de har en meget lav arbejdsevne på helt ned til én time ugentligt, og de aflønnes ikke længere som fuldtidsarbejdstagere. I stedet er de blevet både arbejdstagere og permanente sociale klienter.

Som arbejdstagere får de løn fra arbejdsgiver, og som klienter får de et direkte løntilskud fra kommunen. Jo færre løntimer, jo lavere bliver deres samlede indtægt. Fleksjob gives kun til personer med varigt nedsat arbejdsevne, der på grund af sygdomme, konsekvenser af ulykker eller andre invaliderende forhold ikke kan arbejde i flere timer, og hvor resten af deres tid går med at restituere.

Den tidligere fleksjobordning havde det faste grundlag, at aflønningen af fleksjobbere skulle følge overenskomsterne på området. Men den ret blev skrevet helt ud af ordningen med reformen. De enkelte arbejdstagere skal nu selv forhandle løn- og ansættelsesforhold og prisgives langt hen ad vejen sagsbehandler og arbejdsgiver i forhandlingen. De højtuddannede har fået store forringelser af løn og løntilskud, og alle fleksjobbere mister på pensionsindbetaling.

Derudover indførtes det centrale begreb 'arbejdsintensitet' – i indlægget herefter kun benævnt ’effektivitet’, som er det udtryk, der bruges i hverdagen af fleksjobbere.

Ifølge loven skal arbejdsevnen og effektiviteten fastlægges ved at vurdere den enkelte arbejdstager i fleksjob individuelt ud fra viden om dennes skånebehov, arbejdspladsens indretning, de konkrete arbejdsopgaver med videre. Men i praksis foregår det ofte som en forhandling mellem arbejdsgiver og kommune, der betyder, at fleksjobbere arbejder langt flere timer eller med en højere effektivitet, end de får løn for. Det gør det, fordi arbejdsgiverne kan have et ønske om at holde timetallet kunstigt nede for at spare penge, og fordi kommunerne har interesse i at få borgerne i job.

Dermed indebærer både den officielle beskæftigelsespolitik og forvaltningen af den løndumping og overtrædelse af Forskelsbehandlingslovens forbud mod forskelsbehandling på grund af handicap!

En undersøgelse fra SFI fra omkring 2012 viste, at omkring halvdelen af fleksjobbene under den tidligere fleksjobordning kom i stand som fastholdelsesfleksjob, det vil sige, at der direkte kunne etableres fleksjob på arbejdstagerens tidligere arbejdsplads. Den ordning gjorde reformen op med, så personer ikke kan få et fastholdelsesfleksjob, før der er gået 12 måneder ansat under almindelige lønninger eller de sociale kapitler. Så lang tid har de færreste arbejdsgivere råd til at have dem ansat på denne måde, så derfor mister mange arbejdstagere tilknytningen til den arbejdsplads, hvor arbejdsgiveren allerede kender dem. Den tendens forstærkes af krav om, at alle fleksjobansættelser før borgerens fyldte 40. år skal være midlertidige og fornyes hvert femte år.

Alle disse regler har på lange stræk forringet fleksjobbernes muligheder for at opnå eller fastholde arbejde og devalueret deres værdi på arbejdsmarkedet. Det burde pressen afdække.

Der er brug for en retfærdig lovgivning, der sikrer fleksjobberne ret til løn, pension og ansættelsesvilkår, der svarer til de overenskomstmæssige vilkår på det pågældende område. De skal have fuld løn som tidligere, hvor arbejdsgiveren modtog tilskuddet fra kommunen. Og så skal de med meget lille arbejdsevne igen få ret til førtidspension.

Det er den eneste værdige løsning.

Annonce
Lisbeth Riisager Henriksen
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Odense

Alt var galt med skæv bilist

Annonce