Annonce
Debat

Debat: Nu skal antallet af hjemløse ned – også i landkommunerne

Da hjemløsetællingen 2019 blev offentliggjort i denne uge, var den helt store nyhed, at antallet af hjemløse ikke er steget. Det er godt. Men det burde i et velstående velfærdssamfund som det danske ikke være en overraskende nyhed. Det er selvfølgelig positivt, at de seneste ti års udvikling med stigende hjemløshed er bremset – men vi må ikke stille os tilfredse, før færre mennesker i Danmark er hjemløse.

Dykker man lidt dybere ned i tallene, viser det sig, at den ellers så gode nyhed, dækker over nogle kedelige geografiske forskelle. For mens hjemløsheden er faldet i de større byer, er hjemløsheden i landkommunerne vokset med 23 procent i forhold til seneste hjemløsetælling i 2017. Det er meget bekymrende.

Vi kender ikke de præcise årsager, men jeg tror, det hænger sammen med, at velfærden i kommunerne i de seneste år under den borgerlige regering er blevet presset i bund. Og nedskæringer på velfærden går ofte hårdest ud over dem, der har allermest brug for et stærkt fællesskab. Nemlig de mest udsatte mennesker.

Derfor er jeg rigtig glad for, at regeringen er kommet i mål med en aftale med kommunerne, der løfter velfærden med 2,2 milliarder kroner til næste år. Så der både er råd til velfærden, når der kommer flere ældre og børn. Men også plads til at forbedre vores velfærd og sociale indsatser overalt i landet. Med aftalen sætter vi sammen med kommunerne nu også en ny retning for socialområdet med et endnu stærkere fokus på det hele menneske og de mange forskellige problemer, udsatte borgere typisk kæmper med

Samtidig skal vi udnytte, at vi faktisk har god viden om, hvilke indsatser der virker. Det gælder både indsatser rettet direkte mod hjemløshed – men også andre sociale indsatser, som vi skal brede ud til hele landet. Vi skal væk fra at behandle hjemløshed som et isoleret problem. Der ligger som regel også andre ting bag. Er man fanget et misbrug, skal man i misbrugsbehandling. Og har man en psykisk lidelse, skal psykiatrien tage fat. Og har man både et misbrug og psykiske problemer – de såkaldt dobbeltbelastede – så skal man have et samlet tilbud om hjælp.

6.431 mennesker lever ifølge VIVE's nye tælling i hjemløshed i Danmark. Jeg har selv mødt nogle af dem. Selvom de hver har deres egen historie, så er der en fællesnævner. En fælles historie, der ofte går igen: Om børn, der i en alt for tidlig alder er blevet voksne. Fordi de voksne omkring dem har svigtet.

Et udsat barn må ikke blive en udsat voksen. Skal vi lykkes med den ambition, kræver det et nyt fokus i socialpolitikken, hvor vi som samfund bliver langt bedre til at gribe ind, så snart vi opdager, at noget er galt. Så vi griber ind, før mennesker ender på gaden. Vi tror på, at det betaler sig at investere i mennesker. Både økonomisk og menneskeligt.

Danmark har lige nu en stærk økonomi, og flere kommer i arbejde. Det er nu, hvor vi oplever fremgang og en stigende velstand, at vi skal hjælpe flere ud af social udsathed og ind i fællesskabet. Det er nu, vi skal sætte ind og sørge for, at den næste hjemløsetælling om to år viser mere end blot en bremset stigning. Vi skal have knækket kurven – også i landkommunerne.

Annonce
Astrid Krag
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Fyn For abonnenter

Før konkurs i kemisagen: Købte båd, betalte private regninger og flyttede 11 biler over i nyt firma

Debat For abonnenter

De gamle nyheder, 1970: Odense fik ret. Der er for få politifolk

1995 Den omstridte EU-kommissær Ritt Bjerregård (S) er nu direkte i strid med den danske regering. Det ventes, at hun vil meddele finansminister Mogens Lykketoft, at hun agter at beholde sin ministerpension på 166.000 kroner årligt. I forvejen modtager hun 1,3 millioner lavt beskattede kroner i kommissærløn. Statsminister Poul Nyrup (S) tilkendegav ellers klart, at Ritt Bjerregaard bør følge de foregående kommissærers eksempel og give affald på pensionen. I Socialdemokratiet frygter man, at alt andet vil kunne udløse et offentligt stormløb – også mod statsministeren som ansvarlig for hendes udnævnelse. Et nej til at droppe pensionen risikerer at trække tæppet væk under hende i dansk politik. 1970 Odense fik ret. Der er for få politifolk at sætte ind i kampen mod den voldsomme stigning i kriminaliteten. En undersøgelse foretaget af medarbejdere fra Rigspolitiet i København, slår fast, at der intet er i vejen med effektiviteten hos kriminalpolitiet i Odense. - Tværtimod har vi konstateret, at kriminalpolitiet og ordenspolitiet har fundet frem til en fortræffelig form for samarbejde, som nu vil blive kopieret i andre byer, udtaler undersøgelsens leder, kriminalkommissær Arne Pedersen, København. Han skønner, at kriminalpolitiet i Odense har behov for at få tilført fire-fem mand, hvilket må glæde politimester Jens Lønborg, der hidtil forgæves har anmodet om en udvidelse af politistyrken. 1945 Efter hvad Fyens Stiftstidende erfarer, er samtlige ledere af gas- og elektricitetsværker i hele landet kaldt til møde i handelsministeriets en af de første dage i denne uge. Man regner med, at det kan blive nødvendigt at stille dele af den katastrofeplan, der for længst er udarbejdet, i funktion. Hvor store indskrænkninger, der kan blive tale om, er det på nuværende tidspunkt umuligt at sige noget om. Man kan forvente, at de foranstaltninger, der træffes, vil få betydning ikke blot for det almindelige forbrug af gas og elektricitet, men også industri og håndværk samt trafikken vil blive berørt. For trafikkens vedkommende er det sandsynligt, at det vil komme til at gå ud over lokale damptog på søndage.

Middelfart For abonnenter

Storpolitik i strandkanten: Lodsejere fik afløb for frustrationer om Baltic Pipe

Fyn

'Groft uforsvarligt': Entreprenør-ægtepar fra kemisagen på vej mod konkurskarantæne

Annonce
var adsmtag = adsmtag || {}; adsmtag.cmd = adsmtag.cmd || [];