Annonce
Debat

Debat: Nu skal antallet af hjemløse ned – også i landkommunerne

Da hjemløsetællingen 2019 blev offentliggjort i denne uge, var den helt store nyhed, at antallet af hjemløse ikke er steget. Det er godt. Men det burde i et velstående velfærdssamfund som det danske ikke være en overraskende nyhed. Det er selvfølgelig positivt, at de seneste ti års udvikling med stigende hjemløshed er bremset – men vi må ikke stille os tilfredse, før færre mennesker i Danmark er hjemløse.

Dykker man lidt dybere ned i tallene, viser det sig, at den ellers så gode nyhed, dækker over nogle kedelige geografiske forskelle. For mens hjemløsheden er faldet i de større byer, er hjemløsheden i landkommunerne vokset med 23 procent i forhold til seneste hjemløsetælling i 2017. Det er meget bekymrende.

Vi kender ikke de præcise årsager, men jeg tror, det hænger sammen med, at velfærden i kommunerne i de seneste år under den borgerlige regering er blevet presset i bund. Og nedskæringer på velfærden går ofte hårdest ud over dem, der har allermest brug for et stærkt fællesskab. Nemlig de mest udsatte mennesker.

Derfor er jeg rigtig glad for, at regeringen er kommet i mål med en aftale med kommunerne, der løfter velfærden med 2,2 milliarder kroner til næste år. Så der både er råd til velfærden, når der kommer flere ældre og børn. Men også plads til at forbedre vores velfærd og sociale indsatser overalt i landet. Med aftalen sætter vi sammen med kommunerne nu også en ny retning for socialområdet med et endnu stærkere fokus på det hele menneske og de mange forskellige problemer, udsatte borgere typisk kæmper med

Samtidig skal vi udnytte, at vi faktisk har god viden om, hvilke indsatser der virker. Det gælder både indsatser rettet direkte mod hjemløshed – men også andre sociale indsatser, som vi skal brede ud til hele landet. Vi skal væk fra at behandle hjemløshed som et isoleret problem. Der ligger som regel også andre ting bag. Er man fanget et misbrug, skal man i misbrugsbehandling. Og har man en psykisk lidelse, skal psykiatrien tage fat. Og har man både et misbrug og psykiske problemer – de såkaldt dobbeltbelastede – så skal man have et samlet tilbud om hjælp.

6.431 mennesker lever ifølge VIVE's nye tælling i hjemløshed i Danmark. Jeg har selv mødt nogle af dem. Selvom de hver har deres egen historie, så er der en fællesnævner. En fælles historie, der ofte går igen: Om børn, der i en alt for tidlig alder er blevet voksne. Fordi de voksne omkring dem har svigtet.

Et udsat barn må ikke blive en udsat voksen. Skal vi lykkes med den ambition, kræver det et nyt fokus i socialpolitikken, hvor vi som samfund bliver langt bedre til at gribe ind, så snart vi opdager, at noget er galt. Så vi griber ind, før mennesker ender på gaden. Vi tror på, at det betaler sig at investere i mennesker. Både økonomisk og menneskeligt.

Danmark har lige nu en stærk økonomi, og flere kommer i arbejde. Det er nu, hvor vi oplever fremgang og en stigende velstand, at vi skal hjælpe flere ud af social udsathed og ind i fællesskabet. Det er nu, vi skal sætte ind og sørge for, at den næste hjemløsetælling om to år viser mere end blot en bremset stigning. Vi skal have knækket kurven – også i landkommunerne.

Annonce
Astrid Krag
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Debat For abonnenter

De gamle nyheder, 1945: Ung skuespillerinde fra Odense Teater har fået hjernerystelse

1995 Brugerbetaling var et vigtigt argument, da Storebæltsforbindelsen skulle vedtages, men endnu inden broen står færdig, er debatten om at få fjernet bropengene begyndt. Lektor i trafikpolitik ved Handelshøjskolen I København, Uffe Jacobsen, mener, at pression fra blandet andet erhvervslivet på Fyn vil presse bropengene på Storebælt ned på en tredjedel af den pris, som A/S Storebæltsforbindelsen i dag tænker sig. Hvis det holder stik, vil prisen for at krydse Storebælt i bil blive ca. 80 kroner. Det fynske folketingsmedlem, Niels Langkilde (K) siger, at man af hensyn til DSB ikke kan droppe en brugerbetaling for bilisterne, men at han og hans parti vil arbejde for at få prisen sat væsentlig ned. 1970 Korup-Ubberud indvier i dag den nye hal, som bliver samlingspunktet for fritidsaktiviteterne i den store omegnskommune. Den endelige opførelsespris er på 1,6 millioner kroner, og heraf er omkring 50.000 kroner indsamlet blandt lokale beboere. Hallen, der har de internationale mål for fem sportsgrene, er opført på den gamle fodboldbane bag Korup Skole. Den indeholder foruden bade- og garderobefaciliteter også mødelokale og restauration. Indtil videre skal hallen aflaste lokalemanglen på Korup Skole. Korup-Ubberud Hallen er en naturlig konsekvens af den udvikling, der tog fart i kommunen i begyndelsen af tresserne. På mindre end 10 år er det stille landsogn forvandlet til en moderne villaby. 1945 Den unge skuespillerinde, frøken Rigmor Gadborg, har i formiddag været så uheldig at snuble på vej ned ad trappen på sin bopæl, Hans Tausensgade 2, da hun ville gå til generalprøve på Filharmonisk Orkesters koncert på Fyns Forsamlingshus. Ved faldet forslog hun hovedet og ryggen og måtte i en ambulance føres til Odense Amts og Bys Sygehus, hvor hun straks kom under behandling. Efter en røntgenundersøgelse kunne lægerne dog fastslå, at der ikke var tale om alvorligere læsioner, men at den unge skuespillerinde har pådraget sig en lettere hjernerystelse. Da hun vil være indlagt i nogle dage, overtages hendes rolle i ”Manden, der kom til middag” på Odense Teater af frk. Grethe Carlsen.

Odense

Til trods for myndighedernes anbefalinger: Fjernvarme Fyn aflyser arrangement på grund af coronavirus

Annonce